Den prisvindende journalist Kristian Sloth vil besøge Hollænderhallen for at fortælle om sit arbejde som undersøgende journalist.

Med over 20 års erfaring fra DR, Greenpeace og nu som freelancer, har Kristian Sloth dyb indsigt i journalistikkens verden og de mange moralske og etiske dilemmaer, man kan stå over for som journalist.

Under foredraget vil Kristian Sloth diskutere emner som beskyttelse af hemmelige kilder, brugen af skjult kamera, og hvordan man håndterer et interview, der løber af sporet.

Mange husker nok hans “berømte” interview med Bertel Haarder, hvor temperamentet fik frit løb. Kristian Sloth vil bruge sine egne historier til at beskrive og analysere de dilemmaer, han har stået overfor i sin karriere.

Han vil også tale om journalistik anno 2024, hvor hurtige nyheder, overskrifter og sociale medier fylder mere og mere.

Dato og billet

Foredraget finder sted i Hollænderhallen onsdag den 14. august kl. 18.30. Billetter kan købes for 50 kr. via hjemmesiden.

Foredraget er arrangeret af Gigtskolen.

Clairvoyanten Marianne Larsen inviterer endnu engang til en spændende aften på Dragør Fort, hvor hun vil dele indsigter fra sit arbejde med det åndelige. Arrangementet, Klarsynsaften, vil byde på demonstrationer af hendes psykiske evner, hvor Marianne på både seriøs og humoristisk vis skaber kontakt til den åndelige verden og videreformidler beskeder til publikum fra deres kære på den anden side.

Om Marianne Larsen

Marianne Larsen har over 30 års erfaring som spirituel clairvoyant, healer og trancemedie. Hun har hjulpet klienter i flere lande, optrådt i adskillige TV-programmer, afholdt workshops og drevet en brevkasse i en grønlandsk avis. I 2019 grundlagde hun Fay Center for Clairvoyance på Amager.

Tid og sted

Arrangementet finder sted på Dragør Fort mandag den 17. juni fra kl. 19.00 til 21.00. Pladserne er begrænsede, så sørg for at sikre dig en billet her.

Danmarks første tonefilm (en fim med synkroniseret lydspor), “Præsten fra Vejlby” fra 1931, havde en præst i en af hovedrollerne. Præster har altid haft en central rolle i film, hvor de gennem tiden har indtaget forskellige karaktertyper. Fra den åbne og fordomsfri præst til moralens vogtere og som komiske indslag.

Morten Stenberg, sognepræst i Sydhavn Sogn, præsenterer en række filmklip med eksempler på præster i film og fortæller om deres rolle og udvikling på det store lærred gennem årene.

Foredraget afholdes torsdag den 2. maj kl. 10.00 i Dragør Kirke. Deltagelse er gratis.

Datoen for Danmarks befrielse er nærmer sig,. Den 4. maj vil blive fejret med en række arrangementer i Dragør og ligesom sidste år har Dragør Kommune, Museum Amager og Dragør Kirke atter slået sig sammen for at planlægge en stor hyldest- og mindedag i anledning af 79-året for Danmarks befrielse fra Nazityskland.

På Dragør Kommunes hjemmeside kommer borgmester Kenneth Gøtterup med en særlig udfordring til alle børnefamilier i Dragør om at deltage i begivenheden. Han udtaler: “Det er vigtigt, at vi inkluderer børn i denne markering, så vi fortsat husker begivenhederne. Generelt håber jeg, at så mange som muligt vil deltage i fejringen og mindesdagen, hvor jeg vil afslutte dagen med at lægge en krans foran Dragør Kirke ved kommunens mindesten for ofrene af krigen.”

Dagen vil byde på aktiviteter som fællessang, byvandring og interessante foredrag.

Arrangementerne afholdes den 4. maj og vil enten tage sted i Dragør Besøgscenter (Havnepakhuset Gl. Havn 14, Dragør), det gamle skibsværft ved havnen eller i Dragør Kirke (Kirkevej 170).

Se hele programmet her:

Kl. 10-11.30 AUGUSTOPRØRET 1943 (i besøgscentret)
Foredraget dykker ned i de intense og voldsomme uger, der førte til bruddet med samarbejdspolitikken den 29. august 1943. Historikeren og forfatteren Simon Kratholm Ankjærgaards foredrag fokuserer på centrale personer fra den illegale modstandsbevægelse samt fra de tyske kommandocentre i Berlin og Ulveskansen.

Gratis – max 50 deltagere

Kl. 12-13.30 DEN SIDSTE FORBRYDELSE (i besøgscentret)
Foredrag med politimand og forfatter Martin Q. Magnussen, der fortæller om massedrabene på de mange jøder i 1945 på kaserner, hvor flere danskere iført tysk uniform fungerede som vagter. Magnussens bog førte ved sin udgivelse til anklager om krigsforbrydelser mod en af de stadig levende danske SS-frivillige.

Gratis – max 50 deltagere

Kl. 14-14.45 ALSANG – BEDRE KENDT SOM FÆLLESSANG (i Det Gamle Værft på havnen)
Fællessang for alle! En musikalsk rejse gennem Danmarkshistorien fra de bevægende sange sunget under besættelsestiden til nutidige melodier, der forener generationer. Der vil være en kort optræden af elever fra musikskolen, og lederen af Dragør Musik- og Kulturskolen, Jacob Honoré, vil guide fællessangen.

Gratis – max 140 deltagere

Kl. 15-16 BESÆTTELSESTIDEN I BØRNEHØJDE (mødested ved besøgscentret)
En byvandring i børnehøjde, som er forbeholdt børnefamilier. Museumsinspektør Christian Aagård fra Museum Amager giver de fremmødte børn et særligt indblik i besættelsestiden. Turen vil blandt andet inkludere besøg ved lokale mindesmærker, fortællinger om krigens mange dilemmaer og smagsprøver på, hvordan maden smagte under sparetiderne.

Gratis – først til mølle

Kl. 19 AFTENANDAGT OG KRANSENEDLÆGGELSE i Dragør Kirke
Aftenandagt i Dragør Kirke ved sognepræst Jens Bach Pedersen. Efterfulgt af kransenedlæggelse ved mindestenen på kirkens forplads ved borgmester Kenneth Gøtterup.

Gratis – åbent for alle

Historisk Foredrag i Festsalen, Wiedergården

Tirsdag den 9. april 2024 oplevede Festsalen i Wiedergården en tidsrejse tilbage til 1600-tallet, da Stadsarkivar Caspar Christiansen fordybede sig i forbindelserne mellem hollændere fra Amager og Frederiksberg.

Arrangementet, som begyndte kl. 19.00, så dørene åbne allerede kl. 18.10, hvor 116 medlemmer fandt deres pladser, klar til at dykke ned i lokalhistorien.

Bilparkering og Fotolinks

Dragør Kirkekontor stillede parkeringspladser til rådighed for deltagerne, hvilket gjorde det nemt for alle at ankomme. Aftenens øjeblikke blev foreviget af fotograferne Ole Larsen og Dines Bogø, hvis billeder kan ses via dette vedhæftede link.

Fra Hollænderby til Frederiksberg

Caspar Christiansen leverede en indgående gennemgang af området uden for København, inklusive den historiske landsby Solbjerg og Frederiksberg Slot.

Tilhørerne blev taget med tilbage til 1651, hvor Kong Frederik d. III inviterede hollandske familier til at grundlægge en ny bosættelse, hvilket resulterede i etableringen af “Ny Hollænderby”.

Udfordringer og nedgang

Til trods for oprindelige privilegier stødte nybyggerne på store udfordringer såsom krige og brande, der underminerede deres økonomiske grundlag og til sidst førte til, at kongen fjernede deres privilegier.

300-års jubilæum

Foredraget omfavnede også Frederiksbergs 300-års jubilæum i 1951, hvor den legendariske borgmester Arne Stæhr Johansen stod for en festdag, der inkluderede fastelavnsryttere, piger i Amagerdragter, gudstjeneste, optog og en stor fest på Frederiksberg Stadion.

Positive tilbagemeldinger

Dines Bogø, formanden, roste samarbejdet med Frederiksberg Stadsarkivar og takkede for det indsigtsfulde foredrag. Berit Libnau, på bestyrelsens vegne, og Renee Schwaner bød også velkommen og udtrykte taknemmelighed over de mange nye detaljer, der blev afdækket om perioden i 1651.

Deltagerne var begejstrede for aftenens foredrag og udtrykte et ønske om at høre Caspar Christiansen tale igen om lige så fascinerende emner i fremtiden.

Vil du være medlem af Dragør Lokalhistoriske Forening?

Bliv medlem her.

De fleste af os kender nok Jørn Utzon og hans ikoniske operahus i Sydney, der står som et af Australiens største landemærker. Men kender du også Jørn Utzons egen historie? En historie som bar på en opvækst med lavt selvværd og tvivl på egne ideer? Ifølge Utzon selv lå det ikke i kortene, at han skulle ende som en berømt arkitekt: “Jeg var den næst dummeste i klassen hjemme i Aalborg, kun overgået af en ren galning”.

Dragør Bibliotek inviterer til et foredrag med fotograf og foredragsholder Flemming Bo Andersen, der har fotograferet Utzons værker i mere end 30 år og mødt arkitekten flere gange. Han vil holde et foredrag om Utzons liv fra barndommen, gennem studierne og til de ikoniske bygninger, der står som hans arv efter hans død. Aftenen kommer også til at indeholde anekdoter fra familie, venner og kolleger, sammen med en række fotografier af Utzons værker og tegninger.

Foredraget finder sted tirsdag den 23. april fra kl. 19.00 til 21.00, og en billet koster 30 kr. Billetter kan bestilles via Dragør Biblioteks hjemmeside.

Ved du, hvad du skal gøre, hvis vores samfund sættes ud af spil? En katastrofe kan opstå af mange forskellige årsager, som krige, naturkatastrofer eller pandemier, som alle kan ramme landet på forskellige måder.

Vi har interviewet den lokale Dragør-borger, Claus Arboe-Rasmussen, der ved lidt mere om sikkerhedspolitikker end de fleste.

Krigen i Ukraine

Det er mange år siden, en krig har været så tæt på Europa som den er nu med Ruslands invasion af Ukraine. Selvom vi måske ikke står over for en invasion af Danmark, er andre mere moderne former for krig blevet aktuelle, hvor et cyberangreb ikke længere er utænkeligt.

Risikoen for en traditionel landkrig stadig er lav i Danmark, må vi stadig forholde til Dragørs placering på landkortet. Selvom vi umiddelbart ligger lidt isoleret væk fra alt, er kommunens placering alligevel særlig udsat grundet sin korte afstand til København.

Ligeledes grænser kommunen op til kritisk infrastruktur med lufthavnen som nabo og på den anden side ligger Øresund og Østersøen, som alle skibe skal krydse for at nå Rusland eller Europa.

Er du forberedt?

Men hvordan skal man forberede sig på situationer som disse, og hvordan ved man, om man er klar? Som dansker er det sandsynligt, at man ikke ved, hvordan man skal forholde sig til krisesituationer som disse, eller hvad man skal gøre, hvis uheldet skulle være ude og landet lammes.

Dette er imidlertid noget, vores skandinaviske naboer har mere erfaring med, da både den svenske og norske regering har udsendt officielle anbefalinger og råd om, hvordan man skal håndtere krisesituationer, både før og under hændelsen.

Søger man som dansker efter officielle svar og vejledning fra vores egen regering, skal man desværre grave dybt i historiebøgerne. Her skal helt tilbage til 1962, hvor pjecen Hvis krigen kommer blev udgivet og husstandsomdelt til alle danske hjem, da den kolde krig lå som et tungt tæppe over Danmark og resten af Europa.

Pjecen, som det danske statsministerium dengang udgav, indeholdt en række nyttige råd og anbefalinger om, hvordan befolkningen skulle forholde sig i tilfælde af et angreb mod danske territorium.

For at kaste lidt lys på situationen, har vi på Dragør News været i kontakt med den lokale Dragør-borger, Claus Arboe-Rasmussen, der har mange års erfaring inden for dansk sikkerhedspolitik.

I over 40 år og frem til 2018 har han været en tæt del af Folk & Sikkerhed (tidligere Værn om Danmark og Folk & Forsvar), som i dag er landets største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation med omkring 75.000 medlemmer. I dag er Claus tilknyttet foreningen som menigt medlem.

Selv beskriver Claus organisationen som statens og regeringens dårlige samvittighed, som forsøger at informere den danske befolkning om de sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske situationer, landet står overfor: ”Vi forsøger at få Danmark til at tænke sig godt om.”

Sikkerhed til det lykkeligste folk

For at få danskerne til at tænke sig godt om, udgav Folk & Sikkerhed den 10. januar pjecen Hvad nu hvis?, som er et tidssvarende alternativ til Hvis krigen kommer, som statsministeriet udgav for godt 60 år siden.

Folk & Sikkerhed har med afsæt i den svenske regerings rådgivning til deres borgere udgivet beredskabsfolderen, som skal oplyse danskerne om, hvordan de bedst muligt kan forberede sig på kriser og katastrofer i Danmark og være selvforsynende i syv dage, som organisationen selv anbefaler.

En pjece som denne kan måske virke skræmmende for nogle, men det er vigtigt for Claus understrege, at formålet ikke er at sprede frygt, men derimod at skabe tryghed hos befolkningen, så de er forberedte.

Han beskriver det selv som at forberede sig til en eksamen eller en jobsamtale – man gør sig tanker om, hvad der kan ske, og hvordan man bedst kan håndtere situationen. Derfor er det også naturligt at have gjort sig tanker om at kunne klare sig selv, hvis katastrofen skulle indtræffe.

Vi skal være bedre forberedte, hvilket Claus ikke tror, at vi danskere er. Det handler ikke om, at vi nu skal til at forvente en snarlig landkrig i Danmark, hvilket Claus heller ikke selv regner med. I langt højere grad drejer det sig om mindre hændelser, såsom et eventuelt cyberangreb, der kan ramme vores betalingssystemer, strømforsyning eller forsyningskæder, da alt i dag er koblet elektronisk.

Men også Dragørs historik med oversvømmelser gør andre krisesituationer mulige, hvor Dragørs borgere kunne stå i en situation, hvor de skulle være selvforsynende i x antal dage, indtil beredskabet har etableret sig – medmindre de anbefalede diger bliver bygget.

Derfor har Folk & Sikkerhed udgivet denne pjece, så folk er informeret, hvis nødsituationer skulle opstå, og ved, hvordan de skal klare sig. Så den nødvendige viden altid ligger i baghovedet, selvom alt dette virker fjernt i vores tankegang.

På grund af vores historik og landets størrelse ligger det ikke til danskerne at være bekymret for den slags, udover hvis man er gammel koldkriger som Claus. I modsætning til vores nordiske nabolande har Danmark ikke landegrænser op til Rusland eller deler direkte farvand med dem, hvorfor vores tanker om forråd og prepping er anderledes.

Som Claus Arboe-Rasmussen siger: ”Vi er det lykkeligste folk. Vi tænker ikke, at der sker os noget, men vi er nødt til at være forberedte”.

Gode råd er gratis

Ønsker man derimod at være forberedt og have gjort sig nogle tanker, er pjecen fra Folk & Sikkerhed det bedste sted at starte, så længe vi ikke ser noget fra regeringens side. Pjecen er gratis at hente og kommer med gode råd og tjeklister til, hvordan man kommer igennem krise og katastrofe på dansk grund.

Folk & Sikkerhed anbefaler, at en husstand skal kunne være selvforsynende i syv dage, da det er cirka den tid, det længst skulle tage, før et nødberedskab er fuldt udrullet. Rådene tager inspiration fra de svenske og norske myndigheders officielle anbefalinger samt den originale folder fra statsministeriet i 1962.

Anbefalingerne simple, da det grundlæggende handler om at opbygge et mindre forråd, så en husstand kan være selvforsynende, indtil myndighederne har kunnet mobilisere sig i kriseområderne.

Eksempler på anbefalinger

Mad: Langtidsholdbare madvarer, som kan opbevares i skabet eller lignende steder. Dette kan eksempelvis være konserves, knækbrød, rodfrugter, tørrede bønner eller linser, eller chokolade.

Vand: Det er også en god idé at have vand liggende, hvor det anbefales, at man har 3 liter pr. person pr. dag.

Praktisk: Opbyg også et lager af ting, som er nødvendige for din dagligdag. Det kan være alt fra toiletpapir og hygiejneartikler til batterier, lygter, en lille gasbrænder og en FM-radio (på batteri eller solcelle).

Varme: Hvis strømmen eller gassen går, ryger varmen også, hvorfor det er en god idé at have tæpper, varmt tøj, stearinlys og tændstikker liggende.

Fælles for flere af disse ting er, at det er noget, vi alligevel benytter i vores dagligdag. Det handler om at opbygge sig et lille lager til disse ting. I stedet for kun at have en enkelt pakke batterier eller toiletpapir liggende, så hav måske en ekstra pakke liggende.

Hvis man holder lidt system i sit lager, kan madspild nemt undgås. Derved sker der en naturlig udskiftning i ens lille lagerbeholdning, så man ikke bruger unødvendige penge på det.

Du læse alle anbefalingerne på Folk & Sikkerheds hjemmeside.

Det er klogt at tænke sig om

Som tidligere påpeget lægger Claus vægt på, at alt dette ikke skal skabe frygt hos os, men derimod give os en følelse af sikkerhed og en grundlæggende forståelse for, hvordan vi kan forberede os på disse utænkelige scenarier.

Det er derfor heller ikke nødvendigt, at man skynder sig ned til supermarkedet og køber alt, hvad der står i folderen. Pjecen skal bruges som information, så alle har den grundviden på sin rygrad.

Ligesom det er naturligt for de fleste at vide, hvordan man skal krydse en trafikeret vej eller behandle et brandsår, bør det også være naturligt at vide, hvordan man kan være selvforsynende i syv dage.

Af samme årsag har Claus heller ikke fyldt husstandens lager, når det nuværende trusselsniveau ikke er højere. Men informationerne ligger i baghovedet, samtidig med at han har overblik over, hvad der er af mad derhjemme, og hvad der eventuelt mangler, hvis situationen opstår.

I skabene står der lidt forskellige konserves, som i øjeblikket rækker til nogle dage, ligesom han også har noget vand på flaske liggende. Hvis trusselsniveauet derimod skulle stige, har Claus en klar plan for, hvad der skal gøres for at kunne være selvforsynende i de anbefalede dage, da “det er klogt at tænke sig om“.

Beskyttelsesrum i Dragør

Tidligere har der været snak om manglende beskyttelsesrum i Dragør, hvor kommunen har haft færrest antal pladser i beskyttelsesrum i forhold til indbyggertallet af alle landets kommuner.

Uden at afsløre for meget, da Claus senere skal holde et foredrag i Dragør Lokalhistoriske Forening om netop dette, kan han dog berolige Dragørs borgere om, at dette ikke længere er tilfældet.

Ifølge de oplysninger, Claus selv ligger inde med på baggrund af research og mange års erfaring inden for området, står Dragør bedre end forventet, hvilket han også har meddelt borgmesteren.

Dog håber han, at Dragør Kommune selv kommer mere på banen og skaber opmærksomhed omkring emnet og hvordan borgerne skal forholde sig i forhold til de mulige scenarier, vi kan stå overfor. For som spejderne altid siger: ”vær beredt!”, hvilket han håber, at Dragørs borgere også vil være.

Selvom informationerne er sparsomme, så er Claus heller ikke bekymret for danskerne som helhed, da vi er gode til at tilpasse os de forskellige situationer, hvilket også var tilfældet under Corona og lockdown. Det er derfor også hans håb, at pjecen fra Folk & Sikkerhed bliver så udbredt som muligt i Dragør og resten af landet, så vi alle har den nødvendige viden.

På Bornholm fandt Folk & Sikkerhed en sponsor, som gjorde det muligt at pjecen tidligere på året, kunne husstandsomdeles på hele Bornholm.

Claus håber det samme kan lade sig gøre på Amager (Dragør inkluderet), så hvis der skulle sidde en sponsor derude, som gerne ville støtte en god sag, så er Folk & Sikkerhed klar til at sætte en produktion i gang.

Mere med Claus

Ønsker man mere af Claus Arboe-Rasmussens viden, så holder han foredrag i Dragør Lokalhistoriske Forening den 14. januar 2025.

Kan man ikke vente så længe, kan hans bog “Den kolde krig set i græsrodshøjde” også varmt anbefales, da den også giver klare referencer til den situation, Danmark står i i dag.

(Redigeret d. 2/4/24)

Dragør Borgerforenings fødselsdagsfest var en begivenhed, der vil blive husket i lang tid af alle deltagere. Den 25. marts var nemlig en markant dato i kalenderen for både Dragør Borgerforening og Dragør Kommune, som fejrer henholdsvis 118 år og 50 år her i år 2024.

Aftenen startede med en lang kø af forventningsfulde gæster, der stod klar til at fejre denne milepæl. Klokken 18.55 ankom Dragør News foran indgangen, og måtte pænt vente med de andre. De mange fremmødte blev budt velkommen i en sal, der var fyldt til bristepunktet. Sikke en succes!

En atmosfære af festlighed bredte sig hurtigt, idet alle fik et glas champagne i hånden, og de små snackskåle med nødder og chokolade på bordene blev taget godt imod, mens folk fandt sig til rette.

Aftenens to talere

Festlighederne tog deres begyndelse med Dines Bogø, Dragørs altvidende historiker, som indledte med et fængslende foredrag om byens historie. Hans fortællinger gav et unikt indblik i, hvordan Dragør (og borgerne) så ud for 50 år siden, og hans evne til at levendegøre fortiden fangede alles opmærksomhed.

Hvis man ikke kan få nok af Dines Bogøs fantastiske fortællinger, så kan du finde flere her: Læs ‘I byen med Bogø’-artiklerne.

Efter en inspirerende tidsrejse i det fortidige Dragør tog borgmester Kenneth Gøtterup scenen med nutidige fortællinger, der formåede at tegne et billede af Dragør som det står i dag. Hans perspektiver på kommunens udvikling og fremtidige visioner tilføjede et håbefuldt og dynamisk lag til aftenens tema.

Med håndsoprækning, var der et stort flertal i salen for bevaring af en selvstændig kommune.

Kringle og varm kakao

Da foredragene var overstået, var det tid til en velfortjent pause, hvor lækker kringle og varm kakao med flødeskum blev serveret. Denne hyggelige atmosfære blev det perfekte bagtæppe for videre samtaler og mingling blandt medlemmerne.

Hygge og snak fyldte lokalet, som alle delte deres oplevelser og tanker om de hørte fortællinger og deres egen historie med Dragør som enten fødeby eller tilflytter.

Aftenen blev en smuk fejring af både fortid, nutid og fællesskab. Det var en begivenhed, der ikke kun markerede det runde årstal, men også styrkede båndet mellem Borgerforeningens medlemmer og deres kærlighed til vores alle sammens Dragør.

Tusind tak, for en rigtig god aften!

Wiedergården var fyldt til bristepunktet med over 120 mennesker, der alle var klar til den helt store tirsdag aften. Dragør Lokalhistoriske Forening havde booket festsalen til både den årlige generalforsamling, men også et spændende foredrag af Michael Hawkins, der er manden bag Unyttige Historiefacts.

Generalforsamling i Dragør Lokalhistoriske Forening

Aftenen begyndte med en nyttig gennemgang af foreningens forløbne år, hvorefter der blev afholdt afstemning om nye næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer. Det var en formel procedure, idet alle kandidater, der stillede op, også blev valgt ind med klapsalver.

Som afslutning, kunne Dragør Lokalhistoriske Forening hædre to nye medlemmer med et Æresbevis, hvor Hanne Vestmar og Poul Mærkedahl hver især modtog en pris. Med uddelingen af denne ærefulde pris sluttede de sig til foreningens formand, Dines Bogø, der i november 2023 i forbindelse med hans boglancering, blev udnævnt som den første modtager af Æresprisen.

Den unyttige fakta

Efter lidt mere end de 27 minutters generalforsamling, som Dines Bogø ellers havde lovet de fremmødte, var det nu Michael Hawkins’ tur til at underholde med sit foredrag. Unyttige Historiefacts er et projekt, som Michael selv har drevet i 10 år. Til daglig er han lektor på Aalborg Katedralskole, men i sin fritid driver han, som navnet også antyder, et projekt, der består af at formidle en masse “unyttig” historiefakta.

Dette projekt har nydt stor succes, idet han nu står bag fem bogudgivelser og har over 100.000 følgere på Facebook.

De unyttige historiefacts blev der også rigeligt delt ud af i går til stor morskab hos de fremmødte. Under foredraget fortalte Michael Hawkins blandt andet om, hvorfor en gåsesteg ifølge gammel videnskab skal betegnes som en frugt, og om flere kure mod hysteriske kvinder.

Der var også plads til at fortælle om lægen Robert Liston, som tidligere havde verdensrekorden i amputering af ben i 1800-tallet. Desværre gik det nogle gange lidt for hurtigt, hvor lægen en enkelt gang også kom til at amputere patientens testikler og to fingre på sin assistent. Både patienten og assistenten døde senere af deres skader, samt en observatør, der fik hjertestop under seancen.

Som Michael også påpegede, havde Robert Liston en dødelighed på 300% på denne operation.

Her på redaktionen kan vi i hvert fald varmt anbefale et foredrag med Michael Hawkins og hans Unyttige Historiefacts. Ligesom vi også kan anbefale et medlemskab hos Dragør Lokalhistoriske Forening.

Højskolelærer, dokumentarist og foredragsholder Bodil Chemnitz har undersøgt dette begreb og lavet en dokumentarfilm om baggrunden, som blandt andet udforsker kløften mellem generationerne i vores samfund.

Onsdag den 24. april kl. 19.30 vil hun fortælle mere om alt dette, når hun gæster Dragør Kirke. Arrangementet er gratis.