Ved du hvad der er op og ned i fortællingen om redningen af de danske jøder? Her følger en oversigt så du kan blive klogere på og snakke med i frokostpausen om redningen af de danske jøder oktober 1943.

Hvorfor d. 4. oktober?

Starten af oktober bruges over hele Danmark til at markere de danske jøders flugt. Grunden er, at den tyske besættelsesmagt igangsatte jødeaktionen, med det formål at tilfangetage og internere de danske jøder, natten mellem den 1. og 2. oktober.

Dragør Havn spillede dengang en vigtig rolle i redningen af store dele af den danske jødiske befolkning. Da tyske soldater den 4. oktober 1943 gennemførte en razzia i Dragør, der effektivt lukkede ned for yderligere flugt via havnen, er denne dato valgt til at markere flugten.

Hvorfor var det lige?

De tre første år af den danske besættelse havde man Samarbejdspolitikken, der kort fortalt bestod af, at den tyske besættelse og den danske statsmagt samarbejdede om at drive landet.

Det betød også, at det var dansk lovgivning der gjaldt. Derfor havde de danske jøder også kunne leve relativt sikkert. Da samarbejdet brød sammen, ændredes dette radikalt, og nu var det kun tysk krigsret der bestemte.

Det betød også, at man fra tysk side, natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 rykkede ud for at pågribe de danske jøder.

Hvorfor kalder man det, det?

Hvorfor hedder det Jødeaktionen? Jødeaktionen bliver generelt brugt om redningen af de danske jøder. Men begrebet er gået hen og er blevet et tveægget sværd, da begrebet har det med at blive brugt både som navn for redningen, men også som navn for den aktion den tyske besættelsesmagt havde planlagt, som havde til formål at fange og internere de danske jøder.

Begrebet lægger sig oprindeligt opad sidstnævnte. Begrebet har dog med årene undergået samme udvikling som f.eks. begrebet bjørnetjeneste, så det både kan være positivt og negativt ladet.

Hvordan lykkedes det?

Den jødiske befolkning var dog heldigvis blevet tippet i forvejen. Således kunne de gå under jorden og begynde flugten over Øresund. Hvad de færreste nok ved er, at tippet kom fra den tyske besættelsesmagt selv.

Den 28. september 1943 lækkede marineattaché Georg Ferdinand Duckwitz nemlig oplysningen om den forestående jødeaktion til højtstående danske politikere, som videregav beskeden til Det Mosaiske Troessamfund.

Herfra bredte advarslen sig, og langt de fleste jøder nåede at gå under jorden inden aktionen natten til den 2. oktober. Der er teorier der peger på at det var Werner Best, den højst rangerende tysker og de facto leder af Danmark, der selv gav ordren til at lække oplysningerne.

Grunden herfor skulle være at han ville have mindre ballade i sin styring af Danmark hvis de danske jøder var flygtet inden han skulle internere dem, hvilket ville have ført til massiv uro hos den danske befolkning.

Med andre ord var problemet løst for Best, uanset om jøderne var flygtet eller ej, men sidstnævnte gjorde det alt nemmere for ham. Dette er dog kun en teori, og Werner Best var, skal det tilføjes, både nazist og antisemit.

Uanset lykkedes det ca. 700 jøder, svarende til 10 % af Danmarks jødiske befolkning, at flygte til Sverige via Dragør Havn.

Det med småt

Som med alt andet historie er dette en grov opridsning af hændelsernes forløb. Men nu ved du i hvert fald hvad det handler om når hele byen i morgen markerer 80 året for de danske jøders flugt.

Som i en god historie

Det hele starter med at brag af en god nyhed. Man kan vel næsten sige, at narrativet lægger sig op ad en god musical med Low Low’s and High Highs, for man modtog 50 mio. kr, frem for at Dragør Kommune stod overfor at skulle finde budgetforbedringer for 20 mio. kr. for at nå i mål med at holde det nuværende serviceniveau. Men troede De, kære læser, at man så kunne forestille sig, at der nu ville være 30 mio. kr. ekstra til at øge serviceniveauet i kommunen, ja så tog De, kære læser, grundigt fejl. For læser man budgetforliget fremgår det, at man vil sikre “Den økonomiske politik og budgetopfølgning sikrer en god og effektiv styring”. Hvilket betyder, at pengene for en sikkerheds skyld skal blive i kassen til en regnvejrsdag. Men, og det er et stort et af slagsen, så råbes der “pas på kraftig nedbør” fra såvel ældreplejen, skolerne, tilbud til børn og unge m.fl. 

Vi vil gøre vores arbejde ordentligt

Det kan derfor forvirre, når man læser, at der skal være et særligt fokus på, at “Dragør Kommune for det første har den rigtige arbejdstilrettelæggelse og fokus på velfærdsområdet, og for det andet om der er mulighed for at kunne indhente økonomiske gevinster ved en øget faglig og ledelsesmæssig opmærksomhed og et samtidigt fokus på en generel styrket faglighed”. Hvilket for undertegnedes tanker hen på en argumentation, der i praksis lyder noget a’la “Vi vil have fokus på, at vi gør vores arbejde så godt vi kan. Hvis vi gør det, så bruger vi forhåbentlig (men ingen løfter) ikke alt for mange dumme penge. Når så vi har fokus på at gøre vores arbejde til en kvalitet, vi blev valgt ind på, jamen så fejres det ved ikke at ændre et døjt. Med andre ord gemmer man pengene under madrassen, selvom der er hul i taget. Det kan selvfølgelig være, at undertegnede lægmand bare ikke er forstandig nok til at begribe sig på jargonen. 

Hmm..

Jamen, tænker De måske, det burde da vel ikke koste noget, at de folkevalgte gør deres arbejde ordentligt? Men her må der igen rettes i opfattelsen, for “Forligsparterne har bedt om hjælp til vurdering af dette hos konsulentvirksomhederne PricewaterhouseCoopers, PwC, og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, Danmark”. For er der noget, der er moderne i offentlig forvaltning disse dage, så er det at bruge penge på, at private virksomheder betales for at fortælle det offentlige, at de gør det godt nok. Endvidere har den model samme troværdighed som en uvildig advokatundersøgelse bestilt af én af to stridende parter. 

Vi har modtaget.. En rapport

En af disse anvendte konsulentbureauer, Rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, Danmark, afleverede i august 2023 en rapport på ældreområdet. “Rapporten viser, at Dragør Kommunes hjemmepleje og visitation har et behov for nye rammer at styre efter. Styringsrammerne skal medvirke til at effektivisere servicen for det nuværende antal ældre brugere af hjemmeplejen. Og ved et stigende antal ældre, skal nye styringsrammer sikre, at Dragør Kommune kan yde samme service til et større antal ældre”. Her ønsker undertegnede skribent at henlede opmærksomheden på to særlige pointer. 1) Behovet synes ikke at være i “Styringsrammerne”, hvad dette så måtte betyde, men at der er gjort regning uden vært. 2) i forlængelse heraf kan det ikke undgås, at man falder over ordet “effektivisering”. Et fyord af karat, når det bruges politisk, desuagtet politisk farve. For sådan begreb betyder som oftest kun én ting; lav gerne lidt mere end du gør nu, og gerne for færre ressourcer. – Specielt når effektivisering sættes sammen med det famøse serviceniveau. Så henledes tankerne nemlig på Lars Løkkes famøse hovedregning, hvor at man altså skal bruge mindre for at få mere, men det mere er egentlig mindre, da det, man får er det samme som før, eller sagt anderledes; mindre mindre. I yderligere forlængelse af den tilkøbte konsulentbistand noteres det, at ”Da BDO-rapporten endnu er dugfrisk, har administrationen endsige politikerne endnu ikke behandlet rapporten i dybden” og “Det er forligsparternes hensigt at efterkomme BDO-rapportens ni anbefalinger. Men forligsparterne anerkender også, at det ikke er ændringer, der kan ske over en nat”. Hvilket må siges at være to så flotte retoriske forbehold, at havde det været en olympisk disciplin, ja så var forfatteren af forligsdokumentet for længst udtaget til landsholdet. 

Århundredes opfindelse

Med alt ovenstående in mente, synes det naturligt at binde sløjfe på denne hadegavekurv, med at forholde sig til, hvis man følger forligsparternes begejstring, århundredets opfindelse; Toårige budgetter. For med sådan dyb tallerken sikrer de tre magthaverpartier et egentligt mexican stand off, hvor alle kan rette pistolerne mod hinanden os sige “pas på med at kritisér kommunens økonomiske politik bare fordi der er valgkamp, I var også med til at bage den rævekage”. For som den vågne læser nok har forstået, ja så sikrer et toårigt budget, at ingen kan pille for meget ved det før efter et kommunalvalg i 2025. Dette syrlige bolsje kunne sagtens strækkes til en længere slikmasse, som vi kender det fra de gamle bolsjekogerier. For mange af de samme spidsfindigheder som vores folkevalgte har benyttet sig af, og ditto beskrivelser fra undertegnede kunne sættes på stort set alle de, af forligsparterne berørte, punkter. Ikke dermed sagt, at der ikke bør skrives mangt og meget om hullerne i den del af osten, men undertegnede skribent ville frygte, at en så bedrøvelig omgang kopier-sæt-ind, helt ville frarøve De, kære læser, Deres gode weekendhumør. Og det ville være ubarmhjertigt at sørge for, at det kun er dem dér oppe på rådhuset, der kommer til at smile på billeder i indeværende uge. 

Med det sagt, ønskes alle, uanset politisk farve, holdning, deltagelse i forlig eller mangel på samme, en god og hjertelig weekend.

https://www.dragoer.dk/media/nhgf0gn5/underskrevet-budgetforlig-2024-2027.pdf

Groft sagt kan man sige, at fortet er en konsekvens af en række uheldige beslutninger fra dansk side. Eller med andre ord: at Danmark ikke formåede at vælge den rigtige side af en konflikt i næsten 200 år i streg.

De dårlige beslutninger står i kø

Med freden med Sverige efter 21 år i krig sluttede Store Nordiske Krig i 1720, og man må formode, at Danmark tænkte, at nu var der styr på sagerne. Men det skulle kun vise sig at være rigtigt i omvendt-land. I forbindelse med Napoleonskrigene i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet besluttede man, at briterne, datidens største sømagt, nok ikke var så farlige. Derfor kunne man sagtens blive ved med at sejle rundt og sælge varer til alle, der ville handle – deriblandt Frankrig. Det betød, at englænderne kom og gav os en ordentlig én på sinkadusen i 1801. Og for at det ikke var nok, kom de tilbage og nuppede resten af vores flåde i 1807 – det førte til en decideret statsbankerot i 1813.

Så langt så godt

Da man var ved at tabe herredømmet over Slesvig-Holstein i midten af 1800-tallet, valgte Danmark som en lille forsmået mand at rulle med musklerne overfor den største fyr i baren: Preussen. Som bekendt gik det rigtig dårligt, og store dele af Sønderjylland blev nu tysk.

Helst ikke igen

Så da det trak op til krig igen – denne gang den største krig, verden endnu havde set – valgte man for første gang i næsten 200 år at tage en fornuftig beslutning ift. Danmarks rolle i krig. Man ville være neutrale! Man havde leget lidt med tanken tidligere – det var sådan, briterne kom efter os i 1801 – men klog af skade skulle der sættes trumf på.
Det er kun de besværlige, som må blande sig udenom. Neutralitet er som bekendt ikke et spørgsmål om at råbe helle i skolegården og håbe, at de store fra niende søger videre. Nej, man er nødt til at være så besværlig, at buksevandet enten havner hos en anden eller helt udebliver.

Enter Dragør Fort

Som en del af denne neutralitetsstrategi gik man i gang med at sikre Danmarks kystlinje, så de kæmpende parter ikke lige havde lyst til at vade henover Danmark og få dem blandet ind i en masse rod – som det i øvrigt skete i 2. verdenskrig. En del af denne kystsikring blev til Dragør Fort, der stod færdig i 1915 – kun et år efter krigsudbruddet. Hvilket må siges at være succesfuldt tæt på deadline for et dansk offentligt byggeri.

En stor Succes!

Hvis vi ser bort fra det mindre historiske hik, at Tyskland besatte Danmark og også Dragør Fort, så er fortet i neutralitetssammenhæng en kæmpe succes. Faktisk har fortet været så neutralt, at der ikke er affyret et eneste kanonslag i krigssammenhæng nogensinde. Det tætteste, vi kommer, er i mellemkrigstiden, hvor kanonerne hver onsdag blev prøveskudt. I den forbindelse gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og anmodede folk om at lukke vinduerne op på klem, så lufttrykket fra kanonerne ikke blæste dem ud.

Fest og fred

I 1957 fjernede man langt størstedelen af skytset på fortet. I 1989 blev der sidste gang prøveskudt fra fortet, og i 1999 blev de sidste kanoner sendt på pension. På bedste dansk bureaukratisk manér sluttede fortet sin tid som station for opsynsmænd ifm. opførelsen af Øresundsbroen. Med andre ord var Danmark nu avanceret fra buksevand til gårdvagt. I år 2000 sluttede den rolle, da Øresundsforbindelsen var bygget færdig.

Tilbage er der bare at sige, at nu er fortet til fest og musik – ikke til krig, der ikke blev til noget. Så tyg du lige lidt på den, kære læser, når det regner ned i din fadøl under koncerten på fortet på lørdag.

Men hvad de færreste nok ved er hvorfor arveprinsen blev gjort til genstand for vendingen “én gang til for Prins Knud” og om det har noget med Dragør at gøre.

Til det sidste kan der kort svares at det ikke har det. Til det første skal forklaringen findes over to begivenheder i hhv. 1958 og 59. 

I november 1958 var Arveprins Knud sammen med sin kone inde og se balletten Det forsinkede stævnemøde. 

Balletten havde vakt en del opsigt, da den indeholdt en, for samtiden, meget vovet scene.

Chefen for balletten spurgte efterfølgende de royale, hvad de syntes om scenen. Dog havde det ikke været muligt at se den fra kongelogen, da den foregik på et sted på scenen, som var i logens blinde vinkel. Konfronteret med det svar insisterede Balletchefen på, at den pågældende scene skulle genopføres, så Prins Knud og hustru kunne få syn for sagen. Til stede ved genopførelsen var også en journalist fra B.T. der skrev en artikel om den spøjse situation.

Det inspirerede en satirisk vise i cirkusrevyen året senere, og grundlagde ikke bare udtrykket som vi kender det i dag, men også at Arveprins Knud efterfølgende blev set i offentligheden som værende smådum. Noget der i hvert fald ikke havde noget med genopførelsen at gøre.

Her er beskeden klar! 

Folk i Dragør har deres favoritter, og de deler sig i to klassiske grupper: Gris og salat og dressing. De fire mest solgte pizzaer fra Bellanos er nummer 2 – tomat, ost og skinke; nummer 3 – tomat, ost og pepperoni; nummer 53 og 56 er salatpizzaen med hhv. oksekød og kylling.

Dit køn, alder og bopæl er med til at bestemme, hvad du helst vil have på din pizza.

Sammenholder man det med den seneste landsdækkende undersøgelse af danskernes foretrukne pizzafyld, foretaget af Coop sidste år, tegner der sig et mønster. I Nordjylland er der flere, der vil have salat og dressing på deres pizza, hvorimod hvis man bor i hovedstadsområdet er der større sandsynlighed for, at du er til hvid pizza uden tomatsauce, eller at du skal have kartofler, oliven og pesto på. Er det skinkestrimlerne, der frister, så er det Sønderjylland, der scorer højest.

Noget tyder på, at der er flere mænd end kvinder, der nupper sig en pizza i Dragør. For blandt de 35-54-årige mænd i Danmark er det hele 49 pct. af de adspurgtes favoritpizza, den med pepperoni.

Så med Bellanos’ over 30 års erfaring med pizza til dragørborgere som rettesnor, må det konkluderes, at på pizza-landkortet ligger Dragør mellem Sønderjylland og Nordjylland, med en pepperonimand i ascendanten. 

Velbekomme!

Kvinden i Dragørs våbenskjold, trods sine vinger, er en reference til de hollandske amagerkoner? Faktisk er hun at finde i Store Maglebys oprindelige våbenskjold helt tilbage til 1500-tallet, hvor den danske konge Christian II inviterede hollandske bønder til Amager. Dengang hed Store Magleby “Grote Maglebiu”. Den hårdføre amagerkone har holdt ved, og optræder således stadig i Dragørs byvåben den dag i dag.