Dragør Kommune overvejer i øjeblikket at indføre en samkørselsordning for at fremme grøn transport og reducere CO2-udslip. Vi vil gerne høre din mening om denne mulighed!

Baggrund

Klima-, By- og Erhvervsudvalget har i februar 2024 besluttet at undersøge potentialet for at tilslutte Dragør Kommune til samkørselsordningen Nabogo.

Nabogo er en innovativ løsning, der tilbyder en skræddersyet app og lokale mødesteder for samkørsel, med det formål at reducere antallet af biler på vejene og dermed mindske kommunens samlede CO2-udslip.

Ordningen finansieres af kommunen, og det første år anslås udgifterne til ca. 215.000 kr., med en efterfølgende årlig omkostning på ca. 110.000 kr. ved 3.000 ture.

Potentiale og udfordringer:

• Miljøvenlig transport: Samkørsel kan reducere antallet af biler på vejene, hvilket bidrager til mindre trængsel og lavere CO2-udslip.
• Økonomi: Implementering og drift af samkørselsordningen kræver kommunal finansiering.
• Tilgængelighed: Movia vurderer, at samkørsel har begrænset effekt i Dragør grundet det eksisterende offentlige transportnetværk. Alligevel kan det være et godt supplement, især for studerende og pendlere.

Din mening tæller!

Dragør Kommune ønsker at involvere borgerne i beslutningsprocessen. Hvordan ser du på muligheden for at indføre en samkørselsordning i vores kommune?

1. Vil du benytte en samkørselsordning som Nabogo?
2. Hvordan kan vi sikre, at ordningen bliver brugt optimalt?
3. Hvilke fordele og ulemper ser du ved at indføre samkørsel i Dragør?
4. Har du forslag til, hvordan vi kan integrere samkørsel med vores eksisterende transportmuligheder?

Kom med din mening:

Del dine tanker og idéer med os! Din feedback er afgørende for at sikre, at vi tager den bedste beslutning for vores kommune og miljø. Følg med i debatten her på Facebook.

Lad os sammen arbejde for en grønnere og mere bæredygtig fremtid i Dragør.

Kommentarer og forslag kan også sendes til Dragør Kommunes Forvaltning via email eller afleveres på kommunekontoret. Vi ser frem til at høre fra dig!

I lyset af den igangværende debat i Dragør om parkeringspladser ved den gamle by og etableringen af en ny cykelbane, kan det være nyttigt for beboere og besøgende at kende til alternative parkeringsmuligheder, særligt i områder hvor parkering kan blive mere begrænset.

Her er nogle gode råd til, hvor man kan parkere, når man besøger Dragør, især ved havneområdet hvor der er over 230 gratis p-pladser:

1. Planlæg på forhånd: Tjek tilgængeligheden af parkeringspladser online, hvis muligt, før du ankommer. Dette kan hjælpe dig med at undgå overfyldte områder og spare tid.
2. Havneområdet: Havneområdet i Dragør tilbyder 233 gratis parkeringspladser. Dette område er ideelt for dem, der ønsker at nyde havnefronten eller besøge de lokale butikker og restauranter. Parkering her kan også være et godt alternativ, hvis pladserne tættere på centrum er fuldt optagede.
3. Gåafstande: Når du parkerer ved havnen, kan du nemt gå til byens centrum eller den gamle bydel. Det er en god måde at nyde byens charme på, samtidig med at man undgår parkeringsproblemer i mere tætbefolkede områder.
4. Offentlig transport: Overvej at bruge offentlig transport til og fra Dragør, især på travle dage. Dette kan reducere behovet for parkering og er også mere miljøvenligt.
5. Skiltning: Vær opmærksom på parkeringsskiltning og -restriktioner. Dragør kan have særlige regler for parkering, især i og omkring historiske områder, så det er vigtigt at følge lokal lovgivning for at undgå bøder.
6. Privat parkering: Nogle gange tilbyder lokale virksomheder eller private grundejere parkering mod et gebyr. Disse kan være nyttige, især under store begivenheder eller i højsæsonen.
7. Vær tidligt ude: På dage, hvor du forventer, at der kan være mange besøgende i Dragør, kan det betale sig at ankomme tidligt for at sikre en parkeringsplads.

Disse tips kan hjælpe både lokale og besøgende med at navigere i parkeringssituationen i Dragør, mens kommunen arbejder på langsigtede løsninger til parkeringsudfordringerne ved den gamle by og andre områder.

Graffiti har længe været et omdiskuteret emne, der balancerer på grænsen mellem selvudfoldelse og samfundsskade. I Dragørs gader kan man også støde på denne form for gadekunst, som for nogle repræsenterer kreativitet og kultur, mens det for andre er et symbol på respektløshed og hærværk.

Spørgsmålet rejser sig: Er graffiti i Dragør kunst eller hærværk?

Forståelsen af graffiti varierer bredt. For nogle kunstnere og kulturfortalere repræsenterer det en vigtig, ofte undertrykt stemme i samfundet, en form for visuel dialog, der udfordrer det etablerede og udtrykker individets eller gruppers følelser og meninger.

For andre er det en ulovlig handling, der skæmmer offentlig og privat ejendom, og som kan føre til en følelse af utryghed og forfald i lokalsamfundet.

Brøndby og Politiet står for skud

I Dragør står vi over for en stigende graffitiproblematik, som i stigende grad kommer til udtryk gennem tags som “FCK”, “ACAB”, “SUD”, “Hader BIF” og “KBH hader BIF”. Disse udtryk afspejler ikke kun fodboldrivalisering og ungdomsoprør, men også en større udfordring for vores lokalsamfund.

SUD står for Sektionens Unge Drenge, en undergruppe af Sektion 12, som er FCKs ultras.

Udtrykket “All Coppers Are Bastards” dukkede først op i England i 1920’erne, og blev derefter forkortet til “ACAB” af arbejdere under strejke i 1940’erne. Akronymet er historisk set associeret med kriminelle eller modstandere af politiet.

Denne form for graffiti, der ofte består af hurtige og simple tags, bidrager ikke positivt til bybilledet. Tværtimod opfattes de som regel som tegn på hærværk, der skader den offentlige og private ejendom og kan skabe et utrygt miljø for byens borgere. Problemet med disse tags er ikke blot det æstetiske aspekt, men også den underliggende attitude af disrespekt og konflikt, som graffitien signalerer.

Redaktionens 5 løsningsforslag

I Dragør er vi stolte af vores bys skønhed, historie og fællesskab. Disse graffiti-tags står i skarp kontrast til de værdier, kommunen ønsker at fremme. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund står sammen for at tackle dette problem.

Her er nogle tiltag, vi kan overveje:

1. Øget overvågning:
   En måde at afskrække graffitimalere på er ved at øge overvågningen af udsatte områder og sikre, at der er konsekvenser for ulovlig graffiti.
2. Bedre opdragelse:
   Uddannelse af unge om konsekvenserne af graffiti og fremme af positiv adfærd gennem skoler og ungdomsorganisationer kan være nøglen til forebyggelse.
3. Få en graffitivæg:
   Ved at skabe lovlige rum og vægge, hvor unge kan udtrykke sig kunstnerisk, kan vi omdirigere behovet for selvudfoldelse væk fra hærværk og over mod mere konstruktive aktiviteter.
4. Arbejdsdage:
   Involvering af lokalsamfundet gennem rense- og maledage kan styrke fællesskabsfølelsen og gøre det mindre tiltrækkende at vandalisere det lokale miljø.
5. Dialog mellem fodboldfans:
   At facilitere dialog mellem rivaliserende fodboldfans eller ungdomsgrupper kan bidrage til at nedbryde fjendtligheder og minimere destruktiv adfærd.

Det er vigtigt at anerkende, at denne form for graffiti er et symptom på bredere sociale og ungdomskulturelle spørgsmål. Mens det er afgørende at adressere de umiddelbare bekymringer, der knytter sig til hærværk og utryghed, bør vi også stræbe efter at forstå og engagere os i de underliggende årsager.

I sidste ende er målet ikke blot at fjerne uønsket graffiti, men også at fremme en kultur af respekt, forståelse og kreativ udfoldelse i Dragør. Ved at arbejde sammen kan vi omdanne denne udfordring til en mulighed for at styrke vores fællesskab og skabe en mere indbydende by for alle.

Hvad er din mening?

Vi bringer et lille udpluk af nogle af de mange “budskaber”, du finder i Dragør. Klik på et billede for at se det i større format. Meget tyder på, at Dragør har et problem med en eller flere fodboldfans, der render rundt med en flaske spraymaling i hånden.

En gruppe lokale borgere og foreninger har fra starten givet udtryk for en tydelig utilfredshed omkring projektet. De henviser til klager, som Tårnby Skatepark har modtaget angående “larm”, “ulovligheder” og “utryghedsskabende adfærd”.

Men handler den utilfredshed måske mere relateret til placeringen af skateparken end selve projektet?

Med skateparker spredt ud over hele landet og verdenen kan man undre sig over, om skateparker er ensbetydende med upassende adfærd, eller om det snarere afspejler det område, de placeres i.

I København findes der utallige skateparker, der harmonerer fint med bylivet og kulturen, så hvorfor skulle det ikke også være tilfældet i Dragør?

Hvor skal en Skatepark placeres?

Handler det måske mere om beliggenheden end om der skal bygges en skatepark eller ej i Dragør? I en høring fra 2021 har Beboerforeningen for Dragør Gamle By udtrykt utilfredshed med placeringen. De påpeger, at den vil forårsage støjgener og ødelægge udsigten over Øresund og havnefronten.

Den gamle bydel har naturligvis sin egen charme, men betyder det, at udvikling og tilbud til byens unge skal udelukkes? Er havneområdet kun forbeholdt særligt udvalgte aktiviteter, eller kan det bruges af alle?

Med et begrænset areal i Dragør Kommune begrænses også mulighederne. En skatepark kan ikke placeres uden for byzonen, da det vil betyde parkens død før den overhovedet er bygget. Når man vil bygge en skatepark, må man også tage højde for det miljø, som denne type aktivitet kræver.

Men hvorfor skal en skatepark placeres ved en havnefront, der er ekstra udsat for blæst og kulde størstedelen af året? Flere har foreslået en placering i området ved Hollænderhallen. Her vil støjproblemet være minimalt, og skateparken vil ikke skygge for turisternes udsigt. Til gengæld vil omgivelserne være langt mindre tiltalende for brugerne.

Så er placeringen ved Hollænderhallen mere for skaternes skyld eller for dem som ikke vil have en skatepark ved havnen?

Hvem er målgruppen?

Et større spørgsmål, der rejser sig, er, om Dragør overhovedet mangler en skatepark? En af skateparkens visioner er at være “et mødested for alle” og bekæmpe unges ensomhed i hjemmet.

Er løsningen så at bygge en skatepark?

Først og fremmest kan en skatepark aldrig være for alle, men kun for dem som vil skate – og vil den virkelig vil få ensomme unge væk fra værelset og ind et skaterfællesskab?

Placeres den ved havnen, er der risiko for den bliver til en legeplads på de varme sommerdage og ikke et sted for folk der vil skate. Laver man en mellemting ved Hollænderhallen, er der risiko for at ingen vil benytte den, da den rammer ingen af målgrupperne. Går man efter dem, der tager sporten seriøst, er der også risiko for at kun få vil benytte den, grundet Dragørs størrelse.

Kigger man til København, ser man også flere ubenyttede udendørs aktiviteter fordi de ikke rammer målgruppen. Selvom projektet i øjeblikket ledes af en gruppe frivillige, er det kun naturligt at frygte det værste, når det kommunale involverer sig i en “gadesport” uden at tage højde for målgrupperne og deres behov. Idéen kan se flot ud på papiret, men vil den virkelig fungere i praksis?

Tag gerne del i debatten og fortæl os din mening i Dragør News på Facebook!

Fordele og ulemper ved en Skatepark

Nedenfor er fordelene og ulemperne ved at have en skatepark ved Dragør Havn:

Fordele:

1. Aktivt fritidstilbud: En skatepark vil tilbyde en aktiv og sjov fritidsaktivitet for børn, unge og voksne, der er interesserede i skating og rullesport.
2. Sundhedsfordele: Skating er en god form for motion, der kan bidrage til at forbedre fysisk kondition, styrke og koordination.
3. Socialt samvær: Skateparken kan fungere som et mødested for lokale skatere, hvor de kan møde ligesindede og udvikle venskaber gennem deres fælles interesse.
4. Turistattraktion: En moderne og veludstyret skatepark kan tiltrække besøgende og turister, der ønsker at udforske forskellige sportsfaciliteter i området.
5. Aktivering af offentlige rum: Ved at placere en skatepark ved Dragør Havn kan det bidrage til at aktivere offentlige områder og give dem en ny funktion.

Ulemper:

1. Støj: Aktiviteter i en skatepark kan generere støj, især når der bruges skateboard og rulleskøjter. Dette kan være forstyrrende for naboer og beboere i nærheden af havnen.
2. Sikkerhedshensyn: Der er en risiko for skader og ulykker i en skatepark, især hvis den ikke er designet og vedligeholdt korrekt. Dette kan øge behovet for tilsyn og sikkerhedsforanstaltninger.
3. Pladsbehov: En skatepark kræver et betydeligt areal, hvilket kan påvirke tilgængeligheden af ​​offentlige rum og parkeringspladser i området omkring Dragør Havn.
4. Æstetik: Nogle borgere kan være bekymrede for, at en skatepark kan påvirke det visuelle udseende og æstetikken i området negativt, især hvis den ikke er designet i overensstemmelse med omgivelserne.
5. Potentielle konflikter: Etableringen af en skatepark kan medføre konflikter mellem skatere og andre brugere af det offentlige rum, såsom gående, cyklister eller andre sportsudøvere. Disse konflikter kan opstå på grund af forskellige brugsbehov og sikkerhedsbekymringer.

På det tidligere færgeopmarchområde blev der dog ikke fundet forurening. Denne forurening stammer primært fra tidligere erhvervsaktiviteter på havnen, og det er blevet vurderet, at der generelt kan forventes jordforurening på området.

Selvom forureningen ikke umiddelbart hindrer fremtidige miljøsensitive anvendelser, er det nødvendigt at tage hensyn til den i den videre planlægning og projektudvikling.

Havnen og værftsgrunden

Dragør Havn er hjertet af Dragør, et sted elsket af både lokale borgere og besøgende. Den gamle havn rummer en særlig maritim atmosfære, men det har været genstand for gentagne debatter om dens udvikling. Tidligere kommunalbestyrelser har ofte løst havnens udfordringer som separate sager uden en sammenhængende plan for infrastruktur, moler, havnefunktioner og byggeri.

Selvom der tidligere blev forsøgt en helhedsplan, blev forslaget om en omfattende kulturø og svømmehal på vandet ikke accepteret. Kommuneplanen mangler tilstrækkelig detaljering for effektiv styring af havnen. Der findes heller ikke en samlet lokalplan for hele havnen, og området er opdelt i isolerede lokalplanområder, hvoraf Lokalplan 70 dækker havnens sydlige erhvervsområde, inklusive værftsgrunden.

Værftsgrunden

Værftsgrunden med det gamle bådeværft er af stor kulturel og historisk værdi og betragtes som en af kommunens mest dyrebare ressourcer. Denne grund, som tidligere bådeværft ligger centralt og indeholder værdifuld kulturarv.

Efter beslutningen om at sende værftsgrunden i udbud, skal vinderen udarbejde en projektlokalplan, der tilpasses det valgte projekt. Dette sker formentlig for at øge kommunens indtægter, og der forventes allerede behov for at give dispensation fra den eksisterende lokalplan med hensyn til bygningshøjde og udformning.

Spørgsmålet er, om en projektlokalplan vil sikre høj kvalitet og hensyntagen til miljøet.

Kulturarv

Det unikke ved Dragør gamle havn er, at næsten alle de gamle maritime bygninger er fredet. Dette omfatter de murstenbygninger og træbygninger, der udgør et karakteristisk havnemiljø. Det gamle bådeværft bør også betragtes som kulturarv, der afspejler byens maritime historie.

Skurbyen er et levende vidnesbyrd om Dragørs maritime fortid. Det er afgørende, at enhver udbudsproces for værftsgrunden kræver hensyntagen til disse særlige kvaliteter og træk i havnemiljøet.

Genbrug

I en tid, hvor der er øget fokus på CO2-udslip og genbrug af ressourcer, bør Dragør gamle havn bevare og genbruge så meget som muligt af sin bevaringsværdige bygningsmasse. Det ældste del af bådeværftet fra 1912 er en markant bygning med rustikke trækonstruktioner. Det bør undersøges, om denne bygning kan genbruges til formål, der gavner byen og dens borgere.

Den nyere del af bådeværftet fra 1960’erne, opført i gasbeton, bør dog nedrives. Dette område kan blive en åben kile, der forbinder eksisterende områder og bidrager til havnens karakter.

Udbudsbetingelser

Efter beslutningen om udbud skal specifikke betingelser formuleres i en udbudsmateriale. Det er vigtigt, at disse betingelser indeholder klare mål for projektet:

1. Sikring af overholdelse af lokalplanens formål og karakter.
2. Mulighed for bevaring og genbrug af den gamle værftshal.
3. Krav til arkitektoniske detaljer, der passer ind i det eksisterende miljø.
4. Skabelse af en åben kile og bevarelse af grønne områder uden for skurbyen.

Kommunen har mulighed for at styre kvaliteten gennem udlejningsvilkår og lokalplan. Høj kvalitet og hensyntagen til havnemiljøet kan have større langsigtede økonomiske fordele for Dragør end kortsigtede lejeindtægter.

Konklusion

For Dragør mener mange at det er afgørende, at udbudsprocessen sikrer:

• Overholdelse af lokalplanens formål og karakter.
• Mulighed for bevaring og genbrug af den gamle værftshal.
• Klare krav til arkitektonisk udformning, der passer ind i det eksisterende miljø.
• Skabelse af en åben kile og bevarelse af grønne områder uden for skurbyen.

Det er nødvendigt at afveje alle interesser i udviklingen af havneområdet og bevare dets mangfoldighed og karakter. Dragør gamle havn har en særlig placering i byens historie, og det er vigtigt at sikre dens bevarelse og udvikling i overensstemmelse med dens unikke karakter og kulturelle arv.

Hvad er din holdning? Bør kommunen fjerne den forurenede jord eller skal lejer stå for ansvaret?

Borgmester Kenneth Gøtterup ønsker at stoppe denne strøm af hjemløse, da det medfører øgede udgifter for kommunen, der ifølge loven skal tilbyde bolig til hjemløse inden for tre måneder.

Udfordringen er kompliceret, da campingreglerne forbyder vintercampering, og kommunen ikke kan finde tilladelsen til denne udlejning.

De overvejer at kontakte campingpladsen og overvejer også muligheden for en frivillig aftale med ejeren for at løse problemet uden omfattende tilsynssager.

Hvad er din holdning til at hjemløse bor på campingpladsen i Dragør?

I sidste uge havde Borgmesteren og hans flertal en replik på Dragornews.dk til Liste T’s læserbrev om kystsikring og borgmesterens gambling med selvsamme. I flertallets replik er der 3 påstande, som kalder på et svar. En af dem er rigtig.

Første påstand: at Liste T mener, at borgmesteren og hans flertal ”gambler med Dragørs fremtid, fordi vi har truffet en beslutning om at påvirke staten omkring deres arbejde med kystsikring”.

Svar: Nej, gamblingen ligger ikke i ’’at påvirke staten’’, men i flertallets beslutning på kommunalbestyrelsesmødet i juni, hvor de besluttede at melde følgende ind i til den statslige arbejdsgruppe: ”delstrækningerne 1-4 (fra Nordstranden til Søvang) skal matche statens krav om et højt sikringsniveau”.

Det betyder, at en statslig løsning i Dragør Kommune bliver langt, langt højere, end den lokale løsning om en 100 års-hændelse, som tidligere er besluttet i Dragør Kommune efter en omfattende inddragelse af borgerne og med stor folkelig opbakning. Alt hvad vi har hørt fra Sund & Bælt, der er sekretærer for den statslige gruppe, er, at en statslig løsning skal kunne modstå en 10.000-års hændelse. Kravet vil måske blive justeret lidt ned, men kun lidt.

Borgmesteren og flertallet tog beslutningen og meldte det høje sikringsniveau officielt ud over for staten uden at høre borgerne.  Det er både demokratisk og økonomisk gambling.

Anden påstand: at Liste T mener, at ”der er ingen grund til, at Dragør skal forholde sig til statens involvering i sagen om kystsikring”.

Det er en forkert kortslutning. Jo, vi skal forholde os til statens digeløsninger, og det gør Dragør Kommune allerede. 

Staten har for lang tid siden identificeret Dragør Kommune som en vigtig interessent, og Dragør Kommune har fra starten af været en del af statens arbejdsgruppe som observatør og har deltaget på alle møder og har løbende mulighed for at melde Dragørs interesser ind i arbejdet. Det mener vi i Liste T er fuldt tilstrækkeligt. 

Vi opponerer mod, at flertallet sender 750.000 kommunale kroner ind i samarbejdet uden at kunne redegøre for konsekvenserne for digeløsningen og de økonomiske konsekvenser for Dragør Kommunes borgere. Vi mangler en klar strategi for arbejdet fra borgmesteren. Hvad er målet? Hvad er det for en vision, han har? Drømmer han om, at staten kommer og betaler for Dragørs omkostninger til diget. Hvis og såfremt borgmesteren drømmer om dette, så er det, fordi han ikke har læst kommissorierne fra statens arbejdsgrupper – der står netop, at Dragør Kommune og dens borgere selv skal betale – eller har han viden, borgerne ikke må få indsigt i?

Tredje påstand: at Liste T mener, at ”flertallet vil bygge en mur rundt om Dragør”

Ja, Liste T mener, at når borgmesterens flertal har besluttet at melde ind til staten, at Dragør Kommune vil forfølge en løsning, der fra Nordstranden til og med Søvang skal matche statens krav om et højt sikringsniveau, så må statens repræsentanter og vi andre forventes at tro på, hvad borgmesteren reelt har meldt ind: At hvis Dragør Kommune skal forfølge statens sikringsniveau, er der tale om et dige svarende til en 10.000-års hændelse eller deromkring. Det bliver reelt en mur rundt om Dragør. 

Hvad er det borgmesteren ikke fortæller?

Efter Liste T’s mening burde borgmesteren fortælle borgerne: 

• JA – vi har meldt ind til staten, at vi ønsker det høje sikringsniveau, selvom Dragør Kommunes fokus i flere år har været på en 100-års hændelse – med stor folkelig opbakning
• JA – vi har læst og forstået, at Dragørs borgere kommer til at betale for alle omkostninger til en statslig løsning, der ligger ud over omkostningen til at forlænge Ullerup-diget rundt om lufthavnen
• JA – vi er klar over, at en statslig løsning vil betyde et endnu større indgreb i Natura 2000-områderne, end det vi har arbejdet med allerede – og at alternativet er en mur af jord på land.
• JA – vi har meldt en digeføring ind i det statslige arbejde, der betyder, at bl.a. borgere på den sydlige del af Kalvebodvej, på Militærvej og på Rosenlundsvej ikke bliver beskyttet som resten af kommunen

Med venlig hilsen

Liste T ved Kristine Bak, Ebbe Kyrø, Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe

Læs Borgmesteren og hans flertals læserbrev

Fakta

Dragørs kystsikring er alt for vigtig til at blive indblandet i politisk spin. Derfor er det vigtigt at holde fakta for øje. En enig kommunalbestyrelse har vedtaget, at Dragørs ønske er en kystsikring med primært fremskudt dige med et sikringsniveau der svarer til ca. 2.7 m højde. Sideløbende med det, har staten vedtaget, at der skal udarbejdes en forundersøgelse for sikring af den kritiske infrastruktur (lufthavn, Metro, Øresundstunnel), samt hovedstaden generelt. Statens udmelding var i første omgang, at det handler om København, Hvidovre og Tårnby Kommune. Dragør var i første omgang kun ind tænkt som observatør i arbejdsgruppen og der var lagt op til en primær løsning med dige nord om Dragør. Og dermed ville vi heller ikke blive omfattet af eventuelle løsninger som de andre kommuner kan have gavn af.

Det gjorde 12 medlemmer af kommunalbestyrelsen indsigelser i mod. Af flere årsager. Vi ønsker ikke at Dragør får ringere vilkår for etablering af kystsikring eller for finansiering. Vi er afhængige af et godt samarbejde med staten og deres tilladelse, hvis vi nogen sinde skal få tilladelse til at bygge kystsikring ude i vandet hvor der er Natura2000.

Efter vores indsigelser har vi netop opnået en meget stor succes og velvilje fra staten. I en skriftlig tilføjelse til statens første oplæg fremgår det nu, at det er statens ambition, at Dragørs kystsikring skal vurderes på lige fod med de andre kommuners kystsikring. Og det er statens ambition at de vil varetage det meget kompliceret myndighedsarbejde og miljø undersøgelser der skal laves. Og uanset hvilken kystsikring der kommer i Dragør, vil staten også kunne bistå med den praktiske gennemførelse.  Alt sammen en opgave, vi som lille kommune ikke kan løfte selv.

Så resultatet taler sit tydelige sprog og understøttes også af de det meget store tilskud på kr.  36 mio. staten allerede har givet og tilskuddet fra Real Dania på kr. 18 mio.

Ansvarlighed for hele Dragør

Status er således, at vi stadig arbejder for Dragørs eget kystsikringsprojekt som er besluttet. Men vi samarbejder også med staten om at bringe Dragørs erfaringer i spil. Det er statens ambition at kystbeskyttelsen forsat kan indgå i den videre proces/praktiske gennemførelse og dermed at hjælpe Dragør igennem etablering mv. uanset hvilken løsning der vælges til sidst. Det er også ambitionen at vi omfattes af samme finansieringsmodeller som de tre andre kommuner bliver omfattet af. Reelt kan der ske flere ting når statens arbejdsgruppe er færdig. Det ene kan være, at Dragør får gennemført vores eget projekt og der findes en anden løsning til de øvrige kommuner. Det kan også være der kommer en fælles løsning. Eller at der kommer en kombination af en fælles løsning og Dragør kommunes løsninger. Uanset hvad, har Dragør indflydelse på hvad der skal ske. Dragør står med deltagelse i det statslige arbejde ikke alene med en række af de svære problemstillinger som skal løses i forbindelse med kystbeskyttelsen – f.eks. Natura2000 området. Men vi står sammen med staten og de andre kommuner.

Man må som borger selv vurdere om det er gambling som Liste T mener eller om det er ansvarlighed. For os 12 har vi lagt vægt på, at stille Dragør i den bedste forhandlingsposition. Give Dragør de bedste økonomiske vilkår og sikre, at Dragør får hjælp og støtte til myndighedsgodkendelser og praktisk gennemførelse. Det har vi opnået.

Dragør er på landkortet som en meget vigtig aktør i kystsikringen. Vores resultater og forarbejde anerkendes og vi kan som kommunalbestyrelse sikre Dragør, både nu og for vores børn og børnebørn.

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup, borgmester
Mia Tang
Martin Wood Pedersen
Jan Madsen
Theis Guldbech
Konservative

Helle Barth
Henrik Kjærsvold-Niclasen
Venstre

Nicolaj Bertel Riber
Ole Hansen
Socialdemokratiet

Flemming Blønd
Sydamagerlisten

Lisbeth Dam Larsen
Løsgænger

Læs det oprindelige indlæg fra Liste T her

Det lyder desværre meget bedre, end det er. 

På baggrund af flertallets henvendelse har Transportministeriet nemlig meddelt, at der tages udgangspunkt i ”basislinjeføringen, der kan sikre infrastrukturen tilstrækkeligt, og eventuelt dyrere anlægstekniske løsninger vil udgøre tilvalg, hvor der medfølger et finansieringsansvar for meromkostninger”. 

På dansk betyder det for det første, at Dragør Kommune ikke selv er herre over højden på diget. Vi har hidtil arbejdet med en 100-års sikring i 2050 med mulighed for at forhøje yderligere frem mod 2100. På strækningen på Nordstranden betyder det et dige på 2,2 meter i år 2050. 

Statslig løsning for kystsikring bliver markant højere

En statslig løsning, der skal ’sikre infrastrukturen tilstrækkeligt’ bliver markant højere. Tidligere har Sund & Bælts tilbudt at betale et dige et par hundrede meter ud for kysten på Nordstranden, der ville give dem tilstrækkelig sikring på den strækning: Det er markant højere. Sund & Bælt, som er sekretærer for den statslige arbejdsgruppe, har hidtil sagt 4,7 meter. De ønsker at sikre mod en 10.000-års hændelse – mod noget, der aldrig nogen sinde kommer til at ske, fordi de skal sikre værdier for milliarder i Øresundsforbindelsens tunnel. 

Der kommer en genberegning af de 4,7 meter, men Sund &Bælt har på det seneste møde med kommunalbestyrelsen sagt, at man ikke skal forvente, at det sænker højden på 4,7 meter ret meget. Her skal man vide, at med Sund & Bælts projekt bliver diget på hele Sydstranden og Søvang væsentligt højere end 4,7 meter. For i tilfælde af en stormflod, der kommer fra Østersøen, er man her meget mere udsat. 

Resultatet bliver, at Dragør Kommune kommer til at ligge bag en mur, vi ikke kan se ud over. Det var netop for at undgå det, at kommunen nu gennem flere år har arbejdet med Realdania om alternative løsninger. 

For det andet betyder Transportministeriets udmelding, at alle udgifter, der ligger ud over, hvad det vil koste at lægge jord bag om Dragør Kommune, skal vi selv betale. ’Der medfølger finansieringsansvar for meromkostninger’, som det hedder. 

”En halv håndvask”!

Tidligere har Lisbeth Dam Larsen (løsgænger) beskrevet Sund & Bælts tilbud om diget ved Nordstranden som ’en halv håndvask’. Det er en meget god beskrivelse. Sund & Bælt ville betale for diget på Nordstranden ned til havnen, og herfra skulle Dragør Kommune selv finde – og betale – en løsning med samme sikringsniveau. Det sagde vi i Liste T nej tak til. Det vil være sindssygt bekosteligt og næppe være udgifter vi kan pålægge borgerne at betale fuldt ud.

Da borgmesteren og hans flertal meldte sig ind i den statslige arbejdsgruppe, dukkede en linjeføring af det stærkt forhøjede dige rundt om Dragør Kommune op. Diget går hele vejen fra havnen og rundt om Søvang, hvor diget så ’går i land’ og fanger en kote på 4,7 meter inde i land. 

Dragør Kommune kommer til at betale

Med andre ord – Dragør Kommune kommer til at betale for alle løsninger, der ligger ud over omkostningen til et 4,7 meter højt dige ved Nordstranden, hvilket svarer til udgiften til et højt landdige fra Ullerup i vest – på tværs af Amager – til kystvejen i øst. 

Høring af linjeføring

Den nye linjeføring har ikke været i høring hos borgerne i Dragør, og det begrundes med, at der ”i forbindelse med den senere projektudvikling vil indgå direkte høringer af de berørte grundejere”. Det virker, som om borgmesteren nu går i skjul bag statens arbejdsgruppe og lader dem komme med de dårlige nyheder til de borgere, der bor i den sydvestlige del af Dragør Kommune?

Anlægslov?

Borgmesterens måske mest foruroligende udmelding er, at han forventer, at forundersøgelsen med stor sandsynlighed vil munde ud i vedtagelsen en anlægslov. Dette vurderer borgmesteren ”på mange områder vil komme Dragør til gode”. Det er ikke vores vurdering. En anlægslov vil med meget stor sandsynlighed være en lov, der gennemtrumfer et statsligt perspektiv, og på den måde vil Dragørs borgeres perspektiv blive undertrykt, og samtidig er det klart, at Dragør Kommunes borgere kommer til at finansiere den nytte, de får af den valgte kystsikring. Det bliver dyrt.

Hvad er Dragør Kommunes behov?

Liste T mener, at vi skal fastholde den nuværende plan, som er vedtaget af samtlige partier i kommunalbestyrelsen, hvor Dragør Kommune skal kystsikres til en 100-års hændelse. Og den konkrete kystsikring skal gennemføres, så den løbende kan udbygges/forhøjes på baggrund af den konkrete udvikling i havvandsstand og vejr. Vi skal gennemføre det ambitiøse projekt, som allerede har opnået støttetilsagn på mere end 50 mio. kr. og hvis vi gennemfører dette projekt inden for de nærmeste 4-5 år, så vil det ikke – som borgmesteren postulerer – have negativ indflydelse på hverken ejendomsvurderinger eller forsikring.

Liste T ønsker ikke, at Dragør Kommune potentielt skal ende med at blive tvunget ind i en kystsikringsløsning, som tager større hensyn til kritisk infrastruktur end til de behov, som Dragør Kommunes borgere reelt har.

Med venlig hilsen

Liste T ved Kristine Bak, Ebbe Kyrø, Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe

Sammenlignet med andre lande, hvor storbyerne ofte scorer højere end landsbyerne, er Danmark stadig i en god position. Men i Danmark er det omvendt, hvor de mindre provinskommuner typisk har den højeste oplevede livskvalitet, mens nogle af hovedstadskommunerne, herunder København og Vestegnen, har den laveste.

Analysechefen i Realdania, Henrik Mahncke, påpeger, at manglen på naborelationer, adgang til natur og følelsen af at høre til kan spille en rolle. I hovedstadsområdet oplever mange stress på arbejdet, lange pendlingstider og store udgifter, hvilket påvirker livskvaliteten negativt.

Mia Nyegaard, kultur- og fritidsborgmester i København, finder det trist, at kommunen ligger dårligt på listen, men mener, at det er en kombination af mange forskellige faktorer. Hun mener, at alle borgere har ansvar for at skabe sociale relationer, men politikerne bør arbejde på at understøtte civilsamfundet og skabe et byliv, der gør alle glade for at bo i København.

Livskvaliteten er målt på en skala fra 0 til 10.

Hørsholm: 7,75
Helsingør: 7,72
Solrød: 7,71
Lejre: 7,57
Stevns: 7,57
Furesø: 7,55
Dragør: 7,52
Gribskov: 7,5
Fredensborg: 7,5
Allerød: 7,46
Rudersdal: 7,44
Gentofte: 7,43
Greve: 7,38
Egedal: 7,37
Tårnby: 7,32
Glostrup: 7,31
Albertslund: 7,2
Roskilde: 7,19
Hvidovre: 7,18
Herlev: 7,17
Frederikssund: 7,16
Hillerød: 7,09
Frederiksberg: 7,09
Brøndby: 7,08
Ballerup: 7,03
Høje-Taastrup: 7
Gladsaxe: 6,96
Køge: 6,95
Lyngby-Taarbæk: 6,95
Ishøj: 6,92
Rødovre: 6,85
Vallensbæk: 6,79
Sorø: 6,78
København: 6,77

Læs hele artiklen her: TV2 Kosmopol