For et års tid siden dukkede en ny spiller op i Dragørs medielandskab: dragørnews.dk

Her lancerede Vikings Media ApS under navnet Dragør Mediehus en hjemmeside med tilhørende Facebook-side med lokale historier og annoncer.

I dag kan vi fortælle, at Dragør Nyt har lavet en aftale med Vikings Media ApS’ flertalsejer og tidligere direktør, Trine Skov, om at videreføre både hjemmeside og Facebook-side.

“Jeg har brugt det sidste år på at skabe et fællesskab til Dragørs bedste, hvor borgere og annoncører har kunnet møde hinanden. Jeg er stolt over, hvad jeg har fået bygget op, men jeg må også erkende, at jeg ikke kan fortsætte,” fortæller Trine Skov.

Overdragelsen sker efter en uoverensstemmelse mellem flertals- og mindretalsejeren i Vikings Media, som har gjort, at Trine Skov har set sig nødsaget til at fratræde som direktør:

“Da jeg opdagede, at der måske ikke var anden vej tilbage end at forlade det selskab, jeg selv har bygget op, så var det vigtigt for mig, at det arbejde, jeg har lavet, ikke går spildt. Derfor er jeg meget glad for, at Dragør Nyt har sagt ja til at føre mit arbejde videre, så det indhold, vi har lavet i samarbejde med borgere og annoncører, ikke går tabt,” tilføjer hun.

Dragør Nyt vil sørge for, at hjemmesiden forbliver online, og at Facebook-siden stadig bliver modereret. På sigt skal der laves en varig plan for, hvordan Dragørs borgere bedst kan serviceres.

“Vi blev både overraskede og meget beærede over, at Trine Skov valgte at kontakte os, da hun havde brug for en løsning for at videreføre Dragør News. Selvom vi i princippet har været konkurrenter, så har vi løbende haft en god dialog med hinanden, og jeg har den største respekt for det, som Trine med meget få midler har kunnet bygge op,” fortæller chefredaktør Henrik Askø Stark.

Der er ingen økonomi i overdragelsen af dragørnews.dk og Facebook-gruppen Dragør News, og Trine Skov tog valget efter grundige overvejelser:

“Jeg skal et andet sted hen i mit arbejdsliv, men det har altid været min hensigt, at Dragør News på et tidspunkt skulle sammenlægges med noget større for at styrke det lokale medielandskab. Dragør manglede noget digitalisering, som vi kom med fra Dragør News, og det har været vigtigt for mig, at dette arbejde bliver ført videre af nogen, der virkelig arbejder for det bedste for Dragørs borgere. Gennem vores løbende snakke har jeg fundet ud af, at Dragør Nyt er den bedste løsning,” forklarer hun.

Overdragelsen har ingen sammenhæng med sidste uges nyhed om, at Dragør Nyt skal igennem et tre-årigt udviklingsprojekt for igen at blive rentabelt.

“Det er et rent tilfælde, at det hele lige falder sammen. Og havde du spurgt mig for en måned siden, så anede jeg ikke, at vi i dag skulle stå med Dragør News som arbejdsopgave også. Men jeg er glad for tilliden, og vi vil gøre vores bedste for at gøre den ære,” siger Henrik Askø Stark.

Overdragelsen er sket, og Dragør Nyt vil hurtigst muligt få opdateret siderne, så det tydeligt fremgår, hvem der administrerer dem.

Dragørs lokale besøgstjeneste søger nye frivillige til en vigtig og meningsfuld indsats. Med mottoet “Glæd dig selv, ved at glæde andre” søger de mennesker, der har en ledig time om ugen, til at gøre en forskel for en medborger, som har brug for lidt ekstra selskab.

Behov for besøgsvenner

Jørgen Frederiksen, koordinator for besøgstjenesten, skriver på deres hjemmeside, at behovet for besøgsvenner er stigende. Der er stadig desværre mange i vores samfund som føler sig ensomme eller har svært ved at komme ud blandt andre. Som besøgsven giver du disse mennesker mulighed for at komme ud på gåture, tage en tur i byen, eller blot nyde en hyggelig samtale over en kop kaffe.

En gensidig oplevelse

At være besøgsven er ikke kun givende for den, der får besøg, men også for den frivillige. “Det er hyggeligt at være besøgsven, og alle kan være med, ung som ældre. Det giver så meget igen,” fortæller en af de nuværende besøgsvenner. Det er en chance for at høre spændende livshistorier og dele glæden ved godt selskab. Smil og nærved går nemlig begge veje.

At være besøgsven er ikke kun givende for den, der får besøg, men også for den frivillige. “Det er hyggeligt at være besøgsven, og alle kan være med, ung som ældre. Det giver så meget igen,” fortæller en af de nuværende besøgsvenner. Det er en mulighed for at høre spændende livshistorier og dele glæden ved godt selskab. Smil og nærvær går nemlig begge veje.

Hvis du vil være besøgsven

Hvis du kunne tænke dig at blive besøgsven – eller kender nogen, der kunne have glæde af en besøgsven – så tøv ikke med at tage kontakt. Jørgen Frederiksen kan træffes i Informationen i Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2, hver onsdag mellem kl. 10 og 12. Du kan også kontakte ham via de kontaktoplysninger, der er angivet nedenfor.

Jørgen Frederiksen:
Tlf. 32 89 02 92,
Tlf. 22 53 49 76
Email: jorgenf1952@gmail.com

Fredag den 26. juli 2024 meddelte Tårnby Kommune, at der er konstateret forhøjet bakterieniveau i vandet ved Søvang Strand. Som reaktion på dette har Vej og Gartner opsat skilte med “Badning frarådes midlertidigt” ved strandens to badebroer samt for enden af Søvej og Poppelvej.

Det er Tårnby Kommune håndterer miljøopgaverne på vegne af Dragør Kommune via et forpligtende samarbejde. De forhøjede bakterieniveauer menes at være forårsaget af den seneste tids kraftige regn, som har medført overløb af spildevand.

Miljølaboratoriet Eurofins, der udfører prøvetagning og analyser for Tårnby Kommune, oplyser, at problemet med forhøjet forekomst af intestinale enterokokker, som er den type bakterie fundet ved Søvang Strand, er et landsdækkende fænomen. Der er en tydelig sammenhæng mellem store mængder regn og øget bakterieniveau.

Miljømyndigheden overvåger situationen nøje, og når vandkvaliteten igen er sikker, vil Vej og Gartner fjerne advarselsskiltene. Indtil da opfordres alle til at undgå badning ved Søvang Strand.

Carsten Victor Rasmussen har gennem de sidste 15-16 år produceret lokal honning fra Dragørs blomster i sin baghave. Med hjælp fra fire bifamilier har Carsten årligt kunne høste omkring 170 kilo honning, selvom årets første høst i år blev reduceret med 50% på grund af sygdom hos nogle af bifamilierne.

Honningen sælges til private i Dragør og omegn via en mailliste, som Carsten skriver ud til, når den nye honning er klar. Den seneste høst resulterede i 100 glas honning, hvoraf de 95 blev solgt inden for den første uge.

Fra Cornwall til Dragør

Carstens interesse for bier begyndte for godt 35 år siden under en ferie i Cornwall, England. Under rejsen kom han og hans kone tilfældigvis forbi en lokal biavler og et lille bimuseum, hvilket skabte en stor fascination hos Carsten, som måtte besøge stedet flere gange under ferien. Selvom der var mange år til pensionen, besluttede Carsten sig for, at bier skulle være en del af hans pensionisttilværelse.

Tiden gik, og Carsten blev pensionist, men han havde glemt alt om bierne, indtil en tur til Frederiksberg Have for 15 år siden mindede ham om bi-projektet. Her mødte han tilfældigt Roberto fra Argentina, som havde to bistader i haven. Carsten tog kontakt til ham, og interessen genopstod. Roberto hjalp ham med at starte op og skaffede ham hans første bifamilier i 2010. I dag har Carsten fire bistader i baghaven.

Fascinationen for bier

Carstens interesse for bier og blomster opstod spontant og uventet, da det aldrig var noget, han havde tænkt over før ferien til Cornwall. Heller ikke i arbejdslivet kom han tæt på bierne, da han arbejdede til søs som søofficer og forsvarsattaché og blandt andet var ansat hos Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det var derimod biernes fascinerende samfund, der grundlagde hans pludselige interesse. Carsten fortæller, at det, der fangede ham for 35 år siden i Cornwall, stadig fascinerer ham i dag. I bistaden udfylder bierne hver deres rolle og arbejder i deres eget lille bisamfund. Helt lille er samfundet dog ikke, da hver af Carstens bistader indeholder omkring 80.000 bier, hvilket giver omkring 320.000 bier i baghaven.

For Carsten var målet aldrig honningen. “Det er da fint, og det hjælper på økonomien,” fortæller han med et grin, da hver bistad årligt koster omkring 1200 kr. at vedligeholde.

Biernes samfund

Ligesom i vores eget samfund, hvor hver person udfører forskellige opgaver for at få samfundet til at fungere, har bierne også forskellige roller i deres bistader. Det er denne kompleksitet som Carsten blev fascineret af, hvor tusindvis af bier arbejder sammen med en tydelig rollefordeling, der sikrer, at bisamfundet fungerer optimalt.

Hver bistade består af en dronningbi, som er den eneste frugtbare bi. Dronningen lægger omkring 2000 æg dagligt og udsender feromoner, der holder bistaden sammen og regulerer bifamiliens adfærd. Hver dronning udsender en unik duft, der varierer fra bistade til bistade.

Arbejderbierne, som er hunner, udgør den største del af bistaden og er de bier, man oftest ser flyve rundt. I løbet af deres liv på cirka fem uger skifter de roller fra rengøringsbier til ammebier, byggebier, vagter og spejdere, der leder efter nye blomstermarker.

Dronerne, de mandlige bier, har en anden opgave; deres primære funktion er at parre sig med dronningbierne.

Bier på skolebænken

Som interessen for bier har udviklet sig, er det nu også blevet en passion, som Carsten deler med andre i Dragør. I 2019 kontaktede Lions Dragør ham, da de havde doneret to bistader til en blomstereng i Søvang. Siden da har han hvert år undervist alle Dragørs 6. klasser i biernes verden, og senere er Tårnby Kommune også blevet en del af projektet.

Han får også god feedback fra klasselærerne, som melder tilbage, at de aldrig har set børnene være så fokuserede som når der bliver fortalt om bierne.

Ingen stikkere hos Carsten

Selvom Carsten har over 300.000 bier i baghaven, har ingen, inklusive hans kone, familie eller venner, oplevet at blive stukket, da bierne er fredelige og passer sig selv. Det er kun, når Carsten roder i deres bistader uden sin bidragt på, at han selv har oplevet at blive stukket. “Heldigvis har jeg fundet ud af, at jeg ikke er allergisk”, fortæller Carsten grinende.

De insekter, som mange af os bliver stukket af i haverne, er derimod hvepse, som er langt mere aggressive end bier. Hvis man går og leger med tanken om at holde bier i haven, behøver man ikke have en stor have for at det kan lade sig gøre.

Bier i egen baghave

Hvis man overvejer at starte med bier og honningproduktion, er der gode muligheder i Københavnsområdet. Carsten anbefaler teorikurser på Landbohøjskolen og Amager Biavlerforening som gode steder at starte. Her kan man komme i “praktik” og få gode råd om håndtering af bier.

Et bistade koster omkring 1200 kr. afhængigt af størrelsen. De fleste starter med flamingokasser, men Carstens bistader er lavet af træ, da han fik klar besked fra konen på, at der ikke skulle stå plastikkasser i baghaven.

Den årlige drift koster også omkring 1200 kr., som går til mad til bierne og udskiftning af voksrammerne. En bidronning koster omkring 400 kr.

To ens huse på Engvej

Læs også: To ens huse på Engvej – del 1

Den gamle deklaration

I midten af tresserne forsøgte nogle grundejere på Ankerstien at få fjernet den deklaration, der giver Engvej 71 adgangsret ad Ankerstien til Sydstrandsvej.

Edvardine Larsen ønskede ikke den gamle vejret fjernet, og sagen blev stillet i bero. Da Edvardine døde i 1984 overtog arvinger huset. Tvillingerne Edvardine og Elisabeth havde 10 søskende. Huset blev solgt samme år.

Den mere end 100 år gamle deklaration om adgangsret via Ankerstien til Engvej 71 eksisterer stadig, selv om der senere igen har været flere forsøg på at få deklarationen fjernet. De nuværende ejere købte huset i 1986.

De gamle husnavne

De to oprindelig huse fra 1908 på Engvej 71-73 har haft flere betegnelser. “Skorstenfejerhusene”, “Tvillingehusene” og “De hvide huse”.

I dag er de fleste husnavne fjernet og de gamle tilnavne bruger man ikke mere. I dag er “Villa Kaio” kun kendt som Engvej og “Villa Dana” som nr. 73B.

Villa Dana

Da skorstensfejermester Einar Hansen i 1918 solgte sin ejendom på Engvej 73 for 6.400 kr., flyttede han til Nyby 3 i Dragør.

Engvej 73 blev solgt til prokurist William Charles Imanuel Andersen og hustruen Laura Marie født Halstrøm. Samme år købte William Andersen to strimler jord, der lå på vestsiden af grunden. Det tilkøbte blev først sammenlagt med det oprindelige grundstykke i 1975.

Familien Andersen boede i København og benyttede ejendommen som sommerhus. Andersens var gæstfrie mennesker og ofte var der familiebesøg fra København.

Laura Andersens søster Fanny Amalia Halstrøm og svogeren toldassistent Carl Albert Sønnike Rasmussen (kaldet Skovtrolden) fra Villa Strandvang på Nordre Strandvej 10 kom også ofte på besøg. Toldassistenten, der skulle kontrollere spiritusbeholdninger for Toldvæsenet, havde ofte “arbejde med hjem”, hvilket familien også nød godt af.

Haven var fyldt med roser, frugttræer og jordbærbede. Foran huset stod Sydstrandens dengang største flagstang, hvorfra Dannebrog altid vejede om sommeren. Fra altanen kunne man med en god kikkert se, hvad klokken var på kirkeuret i Malmø.

William Andersen døde i 1937. Enken Laura Marie Andersen og sønnen Thorkild Andersen overtog derefter huset.

Engvej åbnes

I 1931 gav Dragør kommunalbestyrelse tilladelse til at benytte en udgang til Engvej. Denne ret var kun for fodgængere, og på tilladelsen kunne der ikke vindes hævd. Årlig afgift til kommune for adgangsretten var 2 kr. Til gengæld bidrog William Andersen med 500 kr. til istandsættelse af Krudttårnsvej. Da Engvej i 1949 blev offentlig vej bortfaldt betalingen af de 2 kr.

I 1942 blev der indlagt elektricitet i huset. Udgiften var 740 kr. Efter Laura Maries død i 1947 blev huset overtaget af sønnen Thorkild og svigerdatteren Martha Elsa(e), født Kadner.

Der provianteres

Købmand Ravn, Kongevejen 6 leverede varer. Fiskemanden, bageren og slageren kom også med varer. Slagteren, iført bowlerhat kom kørende i bil. Fiskemanden råbte altid “Friske fisk, friske fisk, sild er godt, sild er godt”.

Affald fra husholdningen blev hentet med hestevogn af vognmand Einar Rasmussen.

Kartofler hentede man hos Karl Christensen på Lundevej (nuværende Ulspilsager 87). Æg købte man hos gårdejer Hans Svendsen på Kirkevej 56. Sommersæsonen var normalt fra 1. maj til udgangen af september.

Sirener og ildebrand

På Engvej hørte man tydeligt sirenen på Drogden Fyr. En anden sirenelyd hørte man heldigvis sjældent fra vandtårnet i Nyby i Dragør. Sirenen på vandtårnet kaldte det frivillige mandskab fra Dragør til ildebrand.

Lidt anderledes var alarmeringen i Store Magleby kommune. En dag var der gået ild i et nærliggende sommerhus. Thorkild Andersen havde ringet til Store Magleby brandvæsen. Et stykke tid efter kom en mand spurtende på cykel.

På hans bryst hang et skilt, hvor der stod “Brandfoged”. “Er det her det brænder?”. “Nå ikke her, men i nærheden! Jeg ville se, hvor slemt det var, inden jeg kalder mandskabet hjem fra markerne!”.

Mandskab og sprøjte blev derefter tilkaldt, men sommerhuset nedbrændte til grunden.

Engvej 73 under besættelsen

Under besættelsen beslaglagde tyskerne både sommerhuse på Fristranden, Nordstranden og Sydstranden. For at undgå beslaglæggelse blev stueetagen udlejet til helårsbeboelse. Det var sønnen fra Bachermindegården Gerhard Jørgensen og hustruen Else, der flyttede ind. Men en dag var det alligevel ved at gå galt.

Gerhard Jørgensen var delingsfører i den lokal modstandsbevægelse og Thorkild Andersen var tilknyttet en modstandsgruppe på Slotsholmen. De havde begge gemt våben i vandtætte poser i havebrønden og i krybekælderen under huset.

Tyskernes brønd i den nærliggende forlægning (ved nuværende Jægervej) var løbet tør for vand, og en befalingsmand og to menige soldater henvendte sig for at få lov til at pumpe vand fra brønden i haven. Elsa Andersen skyndte sig at fortælle, at den brønd var i stykker, men brønden inde i gården virkede fint sagde hun.

På Nordstranden blev der gravet private beskyttelsesrum i haverne. Tilsvarende på Sydstranden. Der blev gravet beskyttelsesrum på Lundegårds Strandvej, Sydstrandsvej, og der var også anlagt et primitivt beskyttelsesrum i skellet mellem Engvej 73 og 75.

De små rum, der var lavet af jord og sten skulle beskytte mod de spidse granatsplinter fra det tyske antiluftskyts (FLAK).

Nye tider

Engvej blev asfalteret i 1950 og området blev kloakeret i 1951. Som det var kutyme tidligere havde villaen på Engvej 73 også et husnavn. Da huset var hvidt med røde vinduer, og haven samtidig var fuld af roser, fik huset navnet “Dana”.

Villaerne i nr. 71 og 73 var oprindelig bygget med støbte cementflader og stålstivere, men begge villaer blev ombygget efter besættelsen, fordi de fik en del rystelser fra det tyske 75 mm luftværnsbatteri, der lå lige over for på Engen.

Batteriet bestod af fire store erobrede franske kanoner. På det område, hvor luftværnsbatteriet var opstillet nogle år under besættelsen, ligger “Engparken” i dag.

I 1952 flyttede Thorkild og Elsa Andersen samt datteren Annelis Halstrøm Andersen permanent til Engvej 73. Efter Thorkild Andersens død i 1982 overtog Elsa Andersen huset.

Mindre arealer blev i 1977 og 1981 handlet med Engvej 75, bl.a. for at nr. 73 kunne deles i 3 parceller. Da der kort tid efter blev opført en ny villa på den frasolgte parcel ud mod Engvej (nr. 73A), fik “Villa Dana” ny adresse: Engvej 73B. Huset på Ankerstien 8 på “bagsiden” af “Villa Dana” blev også opført i samme periode.

Elsa Andersen døde i 1993. Datteren Annelis Halstrøm, der siden 1985 igen havde boet i huset, solgte det i april 1996.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Har du en god idé til et kulturelt arrangement eller en aktivitet i Dragør? Så er der gode nyheder! Dragør Kommune åbner op for en ny runde, hvor man kan ansøge om støtte fra Kultur- og Eventpuljen, som støtter lokale initiativer.

Årets sidste frist

Puljen har ansøgningsfrist tre gange om året, og årets tredje og sidste frist er torsdag den 1. august 2024. Der er stadig 22.355 kr. tilbage i puljen, som kan bruges til nye projekter.

Både lokale kulturelle aktiviteter og projekter med kunstnere udefra kan modtage støtte. Fokus er på at styrke det lokale kulturliv og sikre, at en bred gruppe borgere får adgang til kulturelle oplevelser. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget prioriterer projekter, der:

• Kulturelle aktiviteter som henvender sig til en bred gruppe af borgere
• Kulturelle aktiviteter skabt i samarbejde mellem flere af kommunens aktører og institutioner
• Aktiviteter som tilbyder borgerne i Dragør Kommune kulturelle oplevelser af høj kvalitet
• Både tidsbegrænsede aktiviteter og kulturtilbud af mere permanent karakter
• Der tilstræbes en spredning af aktiviteter og arrangører.

Det er også muligt at søge tilskud til markedsføring af de kulturelle arrangementer, hvilket kan være en stor hjælp for at nå ud til et større publikum.

Ansøg senest 1. august

Ansøgningen skal være sendt senest den 1. august, hvorefter de vil blive behandlet på Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets møde i september måned.

Yderligere information kan læses på kommunens hjemmeside.

Ansøgninger sendes også via hjemmeside.

To ens huse på Engvej – del 1

Der ligger flere huse over for den tidligere boldbane på Engvej, som ligner hinanden. Men der er ikke de huse fra slutningen af halvtresserne, der er tale om.

Næ det er to huse opført i 1908 på den sydligere del af Engvej. På det tidspunkt lå der kun ejendommen “Elisenborg” på Engvej.

Skorstenfejerhusene

Den nuværende Engvej var oprindelig bare en sti, der førte ud til Engene. Det første stykke af Engvej ved Rønne Allé hed oprindelig Anlægsvej.

I 1905 solgte gårdejer Peter Hendrik Crillesen fra Lundegården to grundstykker af matr.nr. 11 d til tømrermester Frederik Olsen. I skødet blev det forlangt, at grundene (nuv. Engvej 71-73) skulle bebygges med villaer i “beboelsesstil”, inden der var gået 5 år.

Køberen skulle også inden 5 år efter grundene var bebygget sørge for anlæg af en 4.39 m bred forbindelsesvej langs parcellernes nordside (nuværende forlængelse af Ankerstien). Gårdejer Crillesen skulle sørge for at det korte vejstykke fik forbindelse til Lundegårds Strandvej. Da de bestemmelser blev lavet var Sydstrandsvej endnu ikke anlagt.

På grænsen mellem to kommuner (i dag kirkesogneskel)

Hvorfor alt det besvær med forbindelsesvejen fra parcellerne til Lundegårds Strandvej. Kunne man ikke bare nøjes med udgang til Engvej på sydsiden af grundene? Næ, de to grunde lå i daværende St. Magleby kommune, men Engvej lå i daværende Dragør kommune.

Man kunne ikke have sådan noget rod med grunde i en kommune og udkørsel i en anden kommune. Denne bestemmelse om adgangsforhold til og fra grundene har senere adskillige gange givet anledning til mange forviklinger.

Husene blev opført i 1908, men der foreligger ingen papirer om selve byggeriet. Tømrermester Frederik Olsen kunne ikke få solgt eller udlejet husene og allerede året efter overtog Kjøbenhavns Grundejerbank husene ved fogedudlægskøde.

Gratis huse helt ude på Sydstranden

I en lang periode annoncerede man med “Prøvehuse”. Man kunne bo gratis i husene i tre måneder, hvor beboerne så kunne finde ud af, om man kunne lide huset, og også om man kunne holde ud at bo på “sådan et øde sted”.

Mange tog imod tilbuddet om en gratis prøveperiode, men efter tre måneder pakkede familierne om natten og forsvandt.

Det lykkedes først Grundejerbanken at få solgt husene for 7.121.32 kr. i maj 1913. Køber af de to ejendomme var skorstensfejermester Einar Empreus Hansen.

Selv om skorstensfejermesteren kun ejede begge huse i nogle få dage blev ejendommene senere ofte omtalt som “Skorstensfejerhusene”.

Betegnelserne “Tvillingehusene” og “De hvide huse” er dog også blevet benyttet.

De fritliggende huse blev dengang brugt af søens folk til landkending og senere, da Kastrup lufthavn åbnede i 1925, fløj propelflyene ofte direkte hen over husene.

Området ved Sydstrandsvej

Det øvrige sydlige område ved Lundegårds Strandvej og Sydstrandsvej blev udstykket i 1918, og grundene blev udbudt til salg af Sand & Co.

På parcellerne måtte der i.flg. Lov af 10. marts 1852 ikke være “Losseplads eller drives nogen Næring, Fabrik eller anden Virksomhed, hvortil der benyttes Dampskorsten eller som ved Røg, Støj eller Lugt eller paa anden Maade kunne volde de Omboende Ulemper. Beværtningsnæring, Hospital eller Sanatorium maa ikke drives paa Parcellerne. Der maa ikke holdes Svin på Ejendommene”.

Tilsvarende servitut blev i 1942 lyst på grunden på hjørnet af Engvej og Fasanvænget. Kan det være årsag til at Fasan Pub ikke måtte ligge på Engvej 63 (i dag er adressen Fasanvænget 98), men måtte flytte til nuværende beliggenhed? Mere om det ved en senere lejlighed.

Villa Kaio, Engvej 71

Den svenskfødte arbejdsmand og malersvend Edvard Svendsen, der boede til leje i “Lundehuset” (hjørnet af Lundestien og Lundegårds Strandvejstien), købte i juni 1913 Engvej 71 af skorstensfejermesteren Einar Hansen.

Der blev gravet en fælles brønd i skellet mellem de to ejendomme (71 og 73), og huset på Engvej 71 opkaldte familien efter en grævlingehund, der hed Kaio.

Bag huset var der stald, hvor der var plads til to heste og en ko. Familien Svendsen havde lejet marker, hvor nu dele af Strandparken ligger, og de havde også lejet et jordstykke ved Kai Lippmanns Allé. Grøntsagerne blev kørt til København på hestevogn.

Edvard Svenden var også sprøjtefører ved Store Magleby brandvæsen og fører på det lokomobil, der trak byens mobile tærskeværk.

I 1935 solgte Edvard Svendsens huset til sine tvillingedøtre Edvardine (Dine) og Elisabeth (Lisa). Edvardine blev gift i 1939 med i Christian Niels Larsen, hvorefter de flyttede ind på 1. salen. Elisabeth flyttede til Tømmerup, da hun blev gift.

Edvard Svendsens hustru Helene Elisabeth, der havde boet i stueetagen, døde i 1939. Edvard Svendsen flyttede til Tømmerup, hvor han boede i en sidebygning ved kroen. Datteren Ellen og hendes mand Karl ejede Tømmerup kro.

Engvej 71 under besættelsen

Edvardine “Dine” udlejede underetagen. Det var hendes søsters søn Egon Strøbæk og dennes hustru Onny, der flyttede ind.

Værnemagten havde i 1944 beslaglagt nabohuset “Digehuset” i nr. 69, hvor tre tyske officerer var indkvarteret.

Edvardine’s hus var også i søgelyset. I eftersommeren 1944 kom to tyske officerer kørende ad Ankerstien. De ville beslaglægge huset, men Edvardine Larsen truede af dem og jagede dem væk med en høtyv, medens hun brugte det danske sprogs værste gloser.

Edvardine Larsen var ansat som medhjælper på Sct. Elisabeth Hospital (senere kendt under den nemme betegnelse “Hovedstadens Sygehusvæsen, Amager Hospital på Hans Bogbinders Allé”).

“Dine” kunne som nævnt bruge nogle kraftige udtryk, men det var nok ikke nonnerne på hospitalet, der havde udvidet Edvardines ordforråd.

Mere dramatisk end ved de to officerers besøg foregik det på befrielsesaftenen den 4. maj 1945.

4. maj 1945

Egon Strøbæks 17-årige lillebror Dirch Svendsen Strøbæk opholdt sig i stueetagen sammen med to jævnaldrende kammerater og en ældre bekendt. Onny og Egon Strøbæk var ovre hos de ældre Strøbæks på Lundegårds Strandvej 2 for at fejre befrielsen. Egon Strøbæk lettere såret, da han dagen før var kommet til at skyde sig i skinnebenet.

De unge fejrede også befrielsen og afventede, at der skulle komme en lastbil fra København for at tage dem med ind til byen.

Ved 22.30-tiden var de ude i haven for at kigge efter lastvognen. Drengene troede de hørte noget støj fra nabohaven og kort tid efter blev Dirch ramt af tre skud affyret gennem hækken fra nr. 69.

Dødeligt såret blev han hjulpet ind i huset. Edvardine, der ikke selv havde telefon, lånte familie Andersens telefon i nr. 73 for at ringe efter doktor Poul Dich. Familien på Lundegårds Strandvej blev også alarmeret.

På Stationsvej mødte Poul Dich den lokale betjent Harry Kastorp, som han bad om at tage med til Engvej. Da doktoren og betjenten nåede frem til Engvej 71, var det for sent.

Tre tyske vagtsoldater fra det nærliggende krudthus på Krudttårnsvej 31 hjalp betjent Kastorp med at søge i området efter “gerningsmanden”.

Den tragiske begivenhed var i mange år samtaleemne i Dragør og St. Magleby, fordi der opstod forskellige rygter.

“En Hipo-aktion”, “en hævnakt fra Gestapos side”, “tyske vagtsoldater, der skød ved en fejltagelse”, “vådeskud i kådhed” o.s.v.

Flere kendte detaljerne om, hvad der virkelig skete, men tav stille af hensyn til flere familier.

I mange år efter den tragiske ulykke blev der den 4. maj lagt blomster på havegangen tæt ved Engvej.

Læs del 2 her

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Benny Bresemann (1946), som mange i Dragør kender, døde onsdag den 10. juli 2024.

Benny havde frisørsalon sammen med Hanne. Først fra 1972 over Irma på Neels Torv. Senere fra 1984 i ejendommen Riberhus på Rønne Allé.

Salonen flyttet i 1995 til Dragør Centret, hvor Hanne og Benny i 2016 gik på pension.

Frisørsalonen hedder stadig Bresemann.

Da Torben Bødtker i 2002 overtog Dragør Fort, var Benny aktiv på fortet. Han var både en dygtig håndværker og kok.

Hanne og Benny boede i Gentofte tæt ved Charlottenlund Skov.

Benny blev inspektør i ejendommen, men bibeholdt interessen for Dragør, og han deltog aktivt i lokale arrangementer, bl.a. i Dragør Borgerlige Skyttelag, hvor han var mangeårigt medlem. I 1985 skød han sig til titlen kronprins.

Tankerne går til Hanne.

Bisættelsen finder sted onsdag den 17. juli 2024 kl. 10.00 fra Messiaskirken i Charlottenlund.

– Dines Bogø og Torben Bødtker

Alle ved, at man ikke skal efterlade skrald i naturen, men hvis du går en tur på Kofoeds Enge, har du måske lagt mærke til to nye skilte langs stranden.

På skiltene står der: ”Forsøgsområde ved Kofoeds Enge – Overvågning af opskyllet affald.” Området er udvalgt som overvågningsstrand af Miljøstyrelsen, hvor de måler, hvor meget affald der skylles op på stranden.

Derfor skal man som altid ikke smide sit affald i naturen, men denne gang skal man heller ikke indsamle affald fra stranden. Fire gange om året indsamler forskere fra Miljøstyrelsen affald på en strækning af 100 meter for at måle mængden af affald i naturen.

Skrald flere steder i Danmark

Det er ikke kun i Dragør, at skraldet overvåges. Målingerne foretages i hele landet, hvor der blandt andet kigges efter dåser, slikpapir, vatpinde og flasker.

”Og hvor vi opfordrer til, at strandgæster ikke samler skraldet ind, da vi selv ønsker at gøre det. Vi ønsker heller ikke, at strandgæster efterlader eget skrald, og heller ikke hvis det er indsamlet på andre strandstrækninger i området.” fortæller Jakob Strand, som er koordinator for national overvågning af marint affald ved Nationalt Center for Miljø- og Energi på Aarhus Universitet:

Han forklarer, at overvågningen sker på baggrund af Danmarks implementering af EU’s Havstrategidirektiv og forventes at fortsætte fremover. EU-direktivet forpligter Danmark til at overvåge og følge udviklingen af opskyllet affald på udvalgte strande.

De indsamlede data vil også blive delt med HELCOM, en mellemstatslig kommission, der arbejder for at beskytte det maritime miljø i Østersøen.

Kampen mod forurening

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside findes der typisk 50-300 stykker skrald på de danske overvågningsstrande, hvilket er langt over EU’s grænse på maksimalt 20 stykker plastik pr. 100 meter strand.

Målingerne på strandene rundt om i landet bruges til at lave nye indsatser mod forurening af havet.

Fristranden i Dragør

Hvorfor hedder området mellem Dragør By og Nordstranden “Fristranden”? Måske fordi gårdejerne, der ejede jorden, var fri for at betale skat af “frilandet ved stranden”? Måske fordi der var fri adgang til stranden?

Andre steder i Danmark er en fristrand et sted for tekstilfri badegæster, men denne version kan nok udelukkes i Dragør.

På et besøg hos en tidligere ejer af “Villa Strandhøj”, så jeg et visitkort, hvor, der var et foto af villaen og andre villaer i nærheden.

“Villa Strandhøj”

Villaen, der ligger på Fristrands Allé 8, er opført i 1906. På det tidspunkt var der ingen vejnavne i området, så i.flg. Kraks Vejviser boede beboerne på “Dragør Fristrand”.

I 1930 flyttede Karen og Holger Greisen med datteren Merete ind i “Villa Strandhøj”. Greisen, der var valgt ind i Dragør Kommunalbestyrelse, blev formand (borgmester) i 1933. Han hørte til den borgerlige fløj. Et godt stykke til højre for midten.

Han var formand for Kommunalbestyrelsen til 1946. De sidste tre år var en meget turbulent periode, hvor der skulle træffes mange svære beslutninger i besættelsesårene.

Den 4. maj 1945 efter, at man havde hørt frihedsbudskabet fra BBC kl. 20.35, var der pludselige mange borgere samlet på Fristrands Allé. Der blev sunget og Karen og Holger Greisen blev inviteret på en køretur i hestevogn.

Man havde lånt Dr. Poul Dichs lille ponyhestevogn og de unge mennesker trak nu “borgmesterparret” rundt i gaderne i Dragør.

Der blev sunget igen og Karen og Holger Greisen vinkede, men følte samtidig situationen lidt overraskende.

Borgmester Greisen

Lige inden Holger Greisen gik af i første periode i 1946, nåede han at afsløre mindepladen for faldne fra Dragør under besættelsen. Pladen blev opsat i boldklubbens nye klubhus på Engvej 22. Mindepladen er i dag flyttet til Halvejen 5.

Da Holger Greisen igen blev valgt til formand for Kommunalbestyrelsen 1954-58, blev han benævnt Borgmester efter en styrelsesændring året før.

Holger Palm Greisen døde i 1966 og da hustruen døde 10 år senere, ønskede de tre døtre, at opdele den 1.182 m2 store grund, der gik helt til Øresunds Allé.

Umiddelbart kunne det ikke lade sig gøre, da der manglede 18 m2. Det kunne dog alligevel lade sig gøre en del år senere.

I herreværelset er der i stukken i loftet et ansigt. Mange lokale var overbevist om, at det forestillede borgmesteren, men stukmesteren lavede ansigtet ca. 25 år før Greisen købte villaen.

Det foto, en senere ejer fandt i villaen, er fra ca. 1915. Det har været gengivet på visit- og postkort.

”Villa Diana”

På Stationsvej 39 / Fristrands Allé 1A ligger en ”nyere” villa. ”Villa Diana” der først er opført i 1917. Villaen er nok mest kendt, fordi det var den villa sangeren John Mogensen købte ved årsskiftet 1976/77.

Familien Mogensen fik nu tre gange så meget plads, som de tidligere havde på Jægervej.

John Mogensen nåede ikke, at få meget glæde af sin nye villa. Han døde i Dragør den 10. april 1977 og han ligger begravet på Store Magleby kirkegård sammen hustruen Ruth og datteren Minna.

Læs også: John Mogensen i Dragør

Naboerne

Da “Villa Strandhøj” (omtalt i Del 1) blev opført, var der ikke mange huse i nærheden. I mange år bopæl for sognerådsformand/borgmester Holger Greisen.

Mod nord så man to huse på Nordre Dragørvej. Det var ”Strandvang” og ”Fyrbakken”. Kiggede man mod vandet, så man ”Det lille Fyrtaarn”, der var indrettet som sommerhus. Længere mod syd på Øresunds Allé 43 og 41, kom lidt senere villaerne ”Helle” og ”Rødhætte”.

Afdøde landsretssagfører Albert Christensen fra ”Villa Helle” fortalte for 30 år siden en lille historie fra det virkelige liv om Holger Greisen.

”Vi havde Øresunds alle nr. 43 som sommerhus. Fra kommunen fik jeg i september 1944 at vide, at tyskerne ville beslaglægge de villaer på Øresunds Allé, der ikke var helårsboliger. I løbet af en eftermiddag blev sommerhuset til et helårshus.

Holger Greisen fik besøg af tyske piloter, der på et tidspunkt nødlandede ud for Øresunds Alle. Greisen talte engelsk til dem, indtil hans døtre fortalte ham, at det var tyske piloter. Så var venligheden væk”.

Holger Greisen havde af Kommandanten i Københavns Lufthavn fået at vide, at Luftwaffe ville ”leje” alle de villaer på Øresunds Allé, der ikke var helårsboliger. Kommunalbestyrelsesformand Greisen skulle lave en liste med alle de sommerhuse, hvor der var vand, el og opvarmningsmulighed.

Syd for ”Strandhøj” ser man tre villaer på det omtalte foto, nemlig ”Tako” i nr. 35 og ”Fristrand” i nr. 33. Villaen på Fristrands Allé 3 har tilsyneladende ikke haft noget husnavn?

Ikke synlig på foto ligger bl.a. ”Villa HOF” på Stationsvej, der oprindelig hed ”Kirano”. Grosserer Nikolay Willandsen, der var kommet hjem fra Syd Rhodesia, lejede sig ind i ”Kirano”, medens hans nye ”Villa Ra-ma-Tocan” blev opført i 1913.

Landbetjent Martin Arentoft boede i ”Villa Fristrand”. Han var ejendomshandler i sin fritid. Han kunne også formidle udlejning af værelser og sommerhuse.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk