To ens huse på Engvej

Læs også: To ens huse på Engvej – del 1

Den gamle deklaration

I midten af tresserne forsøgte nogle grundejere på Ankerstien at få fjernet den deklaration, der giver Engvej 71 adgangsret ad Ankerstien til Sydstrandsvej.

Edvardine Larsen ønskede ikke den gamle vejret fjernet, og sagen blev stillet i bero. Da Edvardine døde i 1984 overtog arvinger huset. Tvillingerne Edvardine og Elisabeth havde 10 søskende. Huset blev solgt samme år.

Den mere end 100 år gamle deklaration om adgangsret via Ankerstien til Engvej 71 eksisterer stadig, selv om der senere igen har været flere forsøg på at få deklarationen fjernet. De nuværende ejere købte huset i 1986.

De gamle husnavne

De to oprindelig huse fra 1908 på Engvej 71-73 har haft flere betegnelser. “Skorstenfejerhusene”, “Tvillingehusene” og “De hvide huse”.

I dag er de fleste husnavne fjernet og de gamle tilnavne bruger man ikke mere. I dag er “Villa Kaio” kun kendt som Engvej og “Villa Dana” som nr. 73B.

Villa Dana

Da skorstensfejermester Einar Hansen i 1918 solgte sin ejendom på Engvej 73 for 6.400 kr., flyttede han til Nyby 3 i Dragør.

Engvej 73 blev solgt til prokurist William Charles Imanuel Andersen og hustruen Laura Marie født Halstrøm. Samme år købte William Andersen to strimler jord, der lå på vestsiden af grunden. Det tilkøbte blev først sammenlagt med det oprindelige grundstykke i 1975.

Familien Andersen boede i København og benyttede ejendommen som sommerhus. Andersens var gæstfrie mennesker og ofte var der familiebesøg fra København.

Laura Andersens søster Fanny Amalia Halstrøm og svogeren toldassistent Carl Albert Sønnike Rasmussen (kaldet Skovtrolden) fra Villa Strandvang på Nordre Strandvej 10 kom også ofte på besøg. Toldassistenten, der skulle kontrollere spiritusbeholdninger for Toldvæsenet, havde ofte “arbejde med hjem”, hvilket familien også nød godt af.

Haven var fyldt med roser, frugttræer og jordbærbede. Foran huset stod Sydstrandens dengang største flagstang, hvorfra Dannebrog altid vejede om sommeren. Fra altanen kunne man med en god kikkert se, hvad klokken var på kirkeuret i Malmø.

William Andersen døde i 1937. Enken Laura Marie Andersen og sønnen Thorkild Andersen overtog derefter huset.

Engvej åbnes

I 1931 gav Dragør kommunalbestyrelse tilladelse til at benytte en udgang til Engvej. Denne ret var kun for fodgængere, og på tilladelsen kunne der ikke vindes hævd. Årlig afgift til kommune for adgangsretten var 2 kr. Til gengæld bidrog William Andersen med 500 kr. til istandsættelse af Krudttårnsvej. Da Engvej i 1949 blev offentlig vej bortfaldt betalingen af de 2 kr.

I 1942 blev der indlagt elektricitet i huset. Udgiften var 740 kr. Efter Laura Maries død i 1947 blev huset overtaget af sønnen Thorkild og svigerdatteren Martha Elsa(e), født Kadner.

Der provianteres

Købmand Ravn, Kongevejen 6 leverede varer. Fiskemanden, bageren og slageren kom også med varer. Slagteren, iført bowlerhat kom kørende i bil. Fiskemanden råbte altid “Friske fisk, friske fisk, sild er godt, sild er godt”.

Affald fra husholdningen blev hentet med hestevogn af vognmand Einar Rasmussen.

Kartofler hentede man hos Karl Christensen på Lundevej (nuværende Ulspilsager 87). Æg købte man hos gårdejer Hans Svendsen på Kirkevej 56. Sommersæsonen var normalt fra 1. maj til udgangen af september.

Sirener og ildebrand

På Engvej hørte man tydeligt sirenen på Drogden Fyr. En anden sirenelyd hørte man heldigvis sjældent fra vandtårnet i Nyby i Dragør. Sirenen på vandtårnet kaldte det frivillige mandskab fra Dragør til ildebrand.

Lidt anderledes var alarmeringen i Store Magleby kommune. En dag var der gået ild i et nærliggende sommerhus. Thorkild Andersen havde ringet til Store Magleby brandvæsen. Et stykke tid efter kom en mand spurtende på cykel.

På hans bryst hang et skilt, hvor der stod “Brandfoged”. “Er det her det brænder?”. “Nå ikke her, men i nærheden! Jeg ville se, hvor slemt det var, inden jeg kalder mandskabet hjem fra markerne!”.

Mandskab og sprøjte blev derefter tilkaldt, men sommerhuset nedbrændte til grunden.

Engvej 73 under besættelsen

Under besættelsen beslaglagde tyskerne både sommerhuse på Fristranden, Nordstranden og Sydstranden. For at undgå beslaglæggelse blev stueetagen udlejet til helårsbeboelse. Det var sønnen fra Bachermindegården Gerhard Jørgensen og hustruen Else, der flyttede ind. Men en dag var det alligevel ved at gå galt.

Gerhard Jørgensen var delingsfører i den lokal modstandsbevægelse og Thorkild Andersen var tilknyttet en modstandsgruppe på Slotsholmen. De havde begge gemt våben i vandtætte poser i havebrønden og i krybekælderen under huset.

Tyskernes brønd i den nærliggende forlægning (ved nuværende Jægervej) var løbet tør for vand, og en befalingsmand og to menige soldater henvendte sig for at få lov til at pumpe vand fra brønden i haven. Elsa Andersen skyndte sig at fortælle, at den brønd var i stykker, men brønden inde i gården virkede fint sagde hun.

På Nordstranden blev der gravet private beskyttelsesrum i haverne. Tilsvarende på Sydstranden. Der blev gravet beskyttelsesrum på Lundegårds Strandvej, Sydstrandsvej, og der var også anlagt et primitivt beskyttelsesrum i skellet mellem Engvej 73 og 75.

De små rum, der var lavet af jord og sten skulle beskytte mod de spidse granatsplinter fra det tyske antiluftskyts (FLAK).

Nye tider

Engvej blev asfalteret i 1950 og området blev kloakeret i 1951. Som det var kutyme tidligere havde villaen på Engvej 73 også et husnavn. Da huset var hvidt med røde vinduer, og haven samtidig var fuld af roser, fik huset navnet “Dana”.

Villaerne i nr. 71 og 73 var oprindelig bygget med støbte cementflader og stålstivere, men begge villaer blev ombygget efter besættelsen, fordi de fik en del rystelser fra det tyske 75 mm luftværnsbatteri, der lå lige over for på Engen.

Batteriet bestod af fire store erobrede franske kanoner. På det område, hvor luftværnsbatteriet var opstillet nogle år under besættelsen, ligger “Engparken” i dag.

I 1952 flyttede Thorkild og Elsa Andersen samt datteren Annelis Halstrøm Andersen permanent til Engvej 73. Efter Thorkild Andersens død i 1982 overtog Elsa Andersen huset.

Mindre arealer blev i 1977 og 1981 handlet med Engvej 75, bl.a. for at nr. 73 kunne deles i 3 parceller. Da der kort tid efter blev opført en ny villa på den frasolgte parcel ud mod Engvej (nr. 73A), fik “Villa Dana” ny adresse: Engvej 73B. Huset på Ankerstien 8 på “bagsiden” af “Villa Dana” blev også opført i samme periode.

Elsa Andersen døde i 1993. Datteren Annelis Halstrøm, der siden 1985 igen havde boet i huset, solgte det i april 1996.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

To ens huse på Engvej – del 1

Der ligger flere huse over for den tidligere boldbane på Engvej, som ligner hinanden. Men der er ikke de huse fra slutningen af halvtresserne, der er tale om.

Næ det er to huse opført i 1908 på den sydligere del af Engvej. På det tidspunkt lå der kun ejendommen “Elisenborg” på Engvej.

Skorstenfejerhusene

Den nuværende Engvej var oprindelig bare en sti, der førte ud til Engene. Det første stykke af Engvej ved Rønne Allé hed oprindelig Anlægsvej.

I 1905 solgte gårdejer Peter Hendrik Crillesen fra Lundegården to grundstykker af matr.nr. 11 d til tømrermester Frederik Olsen. I skødet blev det forlangt, at grundene (nuv. Engvej 71-73) skulle bebygges med villaer i “beboelsesstil”, inden der var gået 5 år.

Køberen skulle også inden 5 år efter grundene var bebygget sørge for anlæg af en 4.39 m bred forbindelsesvej langs parcellernes nordside (nuværende forlængelse af Ankerstien). Gårdejer Crillesen skulle sørge for at det korte vejstykke fik forbindelse til Lundegårds Strandvej. Da de bestemmelser blev lavet var Sydstrandsvej endnu ikke anlagt.

På grænsen mellem to kommuner (i dag kirkesogneskel)

Hvorfor alt det besvær med forbindelsesvejen fra parcellerne til Lundegårds Strandvej. Kunne man ikke bare nøjes med udgang til Engvej på sydsiden af grundene? Næ, de to grunde lå i daværende St. Magleby kommune, men Engvej lå i daværende Dragør kommune.

Man kunne ikke have sådan noget rod med grunde i en kommune og udkørsel i en anden kommune. Denne bestemmelse om adgangsforhold til og fra grundene har senere adskillige gange givet anledning til mange forviklinger.

Husene blev opført i 1908, men der foreligger ingen papirer om selve byggeriet. Tømrermester Frederik Olsen kunne ikke få solgt eller udlejet husene og allerede året efter overtog Kjøbenhavns Grundejerbank husene ved fogedudlægskøde.

Gratis huse helt ude på Sydstranden

I en lang periode annoncerede man med “Prøvehuse”. Man kunne bo gratis i husene i tre måneder, hvor beboerne så kunne finde ud af, om man kunne lide huset, og også om man kunne holde ud at bo på “sådan et øde sted”.

Mange tog imod tilbuddet om en gratis prøveperiode, men efter tre måneder pakkede familierne om natten og forsvandt.

Det lykkedes først Grundejerbanken at få solgt husene for 7.121.32 kr. i maj 1913. Køber af de to ejendomme var skorstensfejermester Einar Empreus Hansen.

Selv om skorstensfejermesteren kun ejede begge huse i nogle få dage blev ejendommene senere ofte omtalt som “Skorstensfejerhusene”.

Betegnelserne “Tvillingehusene” og “De hvide huse” er dog også blevet benyttet.

De fritliggende huse blev dengang brugt af søens folk til landkending og senere, da Kastrup lufthavn åbnede i 1925, fløj propelflyene ofte direkte hen over husene.

Området ved Sydstrandsvej

Det øvrige sydlige område ved Lundegårds Strandvej og Sydstrandsvej blev udstykket i 1918, og grundene blev udbudt til salg af Sand & Co.

På parcellerne måtte der i.flg. Lov af 10. marts 1852 ikke være “Losseplads eller drives nogen Næring, Fabrik eller anden Virksomhed, hvortil der benyttes Dampskorsten eller som ved Røg, Støj eller Lugt eller paa anden Maade kunne volde de Omboende Ulemper. Beværtningsnæring, Hospital eller Sanatorium maa ikke drives paa Parcellerne. Der maa ikke holdes Svin på Ejendommene”.

Tilsvarende servitut blev i 1942 lyst på grunden på hjørnet af Engvej og Fasanvænget. Kan det være årsag til at Fasan Pub ikke måtte ligge på Engvej 63 (i dag er adressen Fasanvænget 98), men måtte flytte til nuværende beliggenhed? Mere om det ved en senere lejlighed.

Villa Kaio, Engvej 71

Den svenskfødte arbejdsmand og malersvend Edvard Svendsen, der boede til leje i “Lundehuset” (hjørnet af Lundestien og Lundegårds Strandvejstien), købte i juni 1913 Engvej 71 af skorstensfejermesteren Einar Hansen.

Der blev gravet en fælles brønd i skellet mellem de to ejendomme (71 og 73), og huset på Engvej 71 opkaldte familien efter en grævlingehund, der hed Kaio.

Bag huset var der stald, hvor der var plads til to heste og en ko. Familien Svendsen havde lejet marker, hvor nu dele af Strandparken ligger, og de havde også lejet et jordstykke ved Kai Lippmanns Allé. Grøntsagerne blev kørt til København på hestevogn.

Edvard Svenden var også sprøjtefører ved Store Magleby brandvæsen og fører på det lokomobil, der trak byens mobile tærskeværk.

I 1935 solgte Edvard Svendsens huset til sine tvillingedøtre Edvardine (Dine) og Elisabeth (Lisa). Edvardine blev gift i 1939 med i Christian Niels Larsen, hvorefter de flyttede ind på 1. salen. Elisabeth flyttede til Tømmerup, da hun blev gift.

Edvard Svendsens hustru Helene Elisabeth, der havde boet i stueetagen, døde i 1939. Edvard Svendsen flyttede til Tømmerup, hvor han boede i en sidebygning ved kroen. Datteren Ellen og hendes mand Karl ejede Tømmerup kro.

Engvej 71 under besættelsen

Edvardine “Dine” udlejede underetagen. Det var hendes søsters søn Egon Strøbæk og dennes hustru Onny, der flyttede ind.

Værnemagten havde i 1944 beslaglagt nabohuset “Digehuset” i nr. 69, hvor tre tyske officerer var indkvarteret.

Edvardine’s hus var også i søgelyset. I eftersommeren 1944 kom to tyske officerer kørende ad Ankerstien. De ville beslaglægge huset, men Edvardine Larsen truede af dem og jagede dem væk med en høtyv, medens hun brugte det danske sprogs værste gloser.

Edvardine Larsen var ansat som medhjælper på Sct. Elisabeth Hospital (senere kendt under den nemme betegnelse “Hovedstadens Sygehusvæsen, Amager Hospital på Hans Bogbinders Allé”).

“Dine” kunne som nævnt bruge nogle kraftige udtryk, men det var nok ikke nonnerne på hospitalet, der havde udvidet Edvardines ordforråd.

Mere dramatisk end ved de to officerers besøg foregik det på befrielsesaftenen den 4. maj 1945.

4. maj 1945

Egon Strøbæks 17-årige lillebror Dirch Svendsen Strøbæk opholdt sig i stueetagen sammen med to jævnaldrende kammerater og en ældre bekendt. Onny og Egon Strøbæk var ovre hos de ældre Strøbæks på Lundegårds Strandvej 2 for at fejre befrielsen. Egon Strøbæk lettere såret, da han dagen før var kommet til at skyde sig i skinnebenet.

De unge fejrede også befrielsen og afventede, at der skulle komme en lastbil fra København for at tage dem med ind til byen.

Ved 22.30-tiden var de ude i haven for at kigge efter lastvognen. Drengene troede de hørte noget støj fra nabohaven og kort tid efter blev Dirch ramt af tre skud affyret gennem hækken fra nr. 69.

Dødeligt såret blev han hjulpet ind i huset. Edvardine, der ikke selv havde telefon, lånte familie Andersens telefon i nr. 73 for at ringe efter doktor Poul Dich. Familien på Lundegårds Strandvej blev også alarmeret.

På Stationsvej mødte Poul Dich den lokale betjent Harry Kastorp, som han bad om at tage med til Engvej. Da doktoren og betjenten nåede frem til Engvej 71, var det for sent.

Tre tyske vagtsoldater fra det nærliggende krudthus på Krudttårnsvej 31 hjalp betjent Kastorp med at søge i området efter “gerningsmanden”.

Den tragiske begivenhed var i mange år samtaleemne i Dragør og St. Magleby, fordi der opstod forskellige rygter.

“En Hipo-aktion”, “en hævnakt fra Gestapos side”, “tyske vagtsoldater, der skød ved en fejltagelse”, “vådeskud i kådhed” o.s.v.

Flere kendte detaljerne om, hvad der virkelig skete, men tav stille af hensyn til flere familier.

I mange år efter den tragiske ulykke blev der den 4. maj lagt blomster på havegangen tæt ved Engvej.

Læs del 2 her

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Fristranden i Dragør

Hvorfor hedder området mellem Dragør By og Nordstranden “Fristranden”? Måske fordi gårdejerne, der ejede jorden, var fri for at betale skat af “frilandet ved stranden”? Måske fordi der var fri adgang til stranden?

Andre steder i Danmark er en fristrand et sted for tekstilfri badegæster, men denne version kan nok udelukkes i Dragør.

På et besøg hos en tidligere ejer af “Villa Strandhøj”, så jeg et visitkort, hvor, der var et foto af villaen og andre villaer i nærheden.

“Villa Strandhøj”

Villaen, der ligger på Fristrands Allé 8, er opført i 1906. På det tidspunkt var der ingen vejnavne i området, så i.flg. Kraks Vejviser boede beboerne på “Dragør Fristrand”.

I 1930 flyttede Karen og Holger Greisen med datteren Merete ind i “Villa Strandhøj”. Greisen, der var valgt ind i Dragør Kommunalbestyrelse, blev formand (borgmester) i 1933. Han hørte til den borgerlige fløj. Et godt stykke til højre for midten.

Han var formand for Kommunalbestyrelsen til 1946. De sidste tre år var en meget turbulent periode, hvor der skulle træffes mange svære beslutninger i besættelsesårene.

Den 4. maj 1945 efter, at man havde hørt frihedsbudskabet fra BBC kl. 20.35, var der pludselige mange borgere samlet på Fristrands Allé. Der blev sunget og Karen og Holger Greisen blev inviteret på en køretur i hestevogn.

Man havde lånt Dr. Poul Dichs lille ponyhestevogn og de unge mennesker trak nu “borgmesterparret” rundt i gaderne i Dragør.

Der blev sunget igen og Karen og Holger Greisen vinkede, men følte samtidig situationen lidt overraskende.

Borgmester Greisen

Lige inden Holger Greisen gik af i første periode i 1946, nåede han at afsløre mindepladen for faldne fra Dragør under besættelsen. Pladen blev opsat i boldklubbens nye klubhus på Engvej 22. Mindepladen er i dag flyttet til Halvejen 5.

Da Holger Greisen igen blev valgt til formand for Kommunalbestyrelsen 1954-58, blev han benævnt Borgmester efter en styrelsesændring året før.

Holger Palm Greisen døde i 1966 og da hustruen døde 10 år senere, ønskede de tre døtre, at opdele den 1.182 m2 store grund, der gik helt til Øresunds Allé.

Umiddelbart kunne det ikke lade sig gøre, da der manglede 18 m2. Det kunne dog alligevel lade sig gøre en del år senere.

I herreværelset er der i stukken i loftet et ansigt. Mange lokale var overbevist om, at det forestillede borgmesteren, men stukmesteren lavede ansigtet ca. 25 år før Greisen købte villaen.

Det foto, en senere ejer fandt i villaen, er fra ca. 1915. Det har været gengivet på visit- og postkort.

”Villa Diana”

På Stationsvej 39 / Fristrands Allé 1A ligger en ”nyere” villa. ”Villa Diana” der først er opført i 1917. Villaen er nok mest kendt, fordi det var den villa sangeren John Mogensen købte ved årsskiftet 1976/77.

Familien Mogensen fik nu tre gange så meget plads, som de tidligere havde på Jægervej.

John Mogensen nåede ikke, at få meget glæde af sin nye villa. Han døde i Dragør den 10. april 1977 og han ligger begravet på Store Magleby kirkegård sammen hustruen Ruth og datteren Minna.

Læs også: John Mogensen i Dragør

Naboerne

Da “Villa Strandhøj” (omtalt i Del 1) blev opført, var der ikke mange huse i nærheden. I mange år bopæl for sognerådsformand/borgmester Holger Greisen.

Mod nord så man to huse på Nordre Dragørvej. Det var ”Strandvang” og ”Fyrbakken”. Kiggede man mod vandet, så man ”Det lille Fyrtaarn”, der var indrettet som sommerhus. Længere mod syd på Øresunds Allé 43 og 41, kom lidt senere villaerne ”Helle” og ”Rødhætte”.

Afdøde landsretssagfører Albert Christensen fra ”Villa Helle” fortalte for 30 år siden en lille historie fra det virkelige liv om Holger Greisen.

”Vi havde Øresunds alle nr. 43 som sommerhus. Fra kommunen fik jeg i september 1944 at vide, at tyskerne ville beslaglægge de villaer på Øresunds Allé, der ikke var helårsboliger. I løbet af en eftermiddag blev sommerhuset til et helårshus.

Holger Greisen fik besøg af tyske piloter, der på et tidspunkt nødlandede ud for Øresunds Alle. Greisen talte engelsk til dem, indtil hans døtre fortalte ham, at det var tyske piloter. Så var venligheden væk”.

Holger Greisen havde af Kommandanten i Københavns Lufthavn fået at vide, at Luftwaffe ville ”leje” alle de villaer på Øresunds Allé, der ikke var helårsboliger. Kommunalbestyrelsesformand Greisen skulle lave en liste med alle de sommerhuse, hvor der var vand, el og opvarmningsmulighed.

Syd for ”Strandhøj” ser man tre villaer på det omtalte foto, nemlig ”Tako” i nr. 35 og ”Fristrand” i nr. 33. Villaen på Fristrands Allé 3 har tilsyneladende ikke haft noget husnavn?

Ikke synlig på foto ligger bl.a. ”Villa HOF” på Stationsvej, der oprindelig hed ”Kirano”. Grosserer Nikolay Willandsen, der var kommet hjem fra Syd Rhodesia, lejede sig ind i ”Kirano”, medens hans nye ”Villa Ra-ma-Tocan” blev opført i 1913.

Landbetjent Martin Arentoft boede i ”Villa Fristrand”. Han var ejendomshandler i sin fritid. Han kunne også formidle udlejning af værelser og sommerhuse.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

John Mogensen i Dragør

Der er skrevet utallige artikler om sangeren og musikeren John Mogensen. Der er skrevet flere bøger og ofte er det fortalt, at han i mange år boede i Dragør.

John Louis Hansen er født 5. maj 1928 i København. Da hans mor giftede sig i 1936 blev efternavnet ændret til Mogensen. De yngre år tilbragte familien i Sundbyøster på Amager.

Han har prøvet meget. Eksempelvis: Elevatorfører, messedreng på en damper, landarbejder i Sverige og autoelektriker.

Medens han går på Kunsthåndværkerskolen møder han Ruth, som han bliver gift med i efteråret 1949. I foråret 1950 får de datteren Minna og samme år starter John Mogensen på sin værnepligt ved Den Kgl. Livgarde.

Familien bor på Østerbro ved Trianglen. I 1961 flytter de til et næsten nyt rækkehus i Dragør.

Blue Boys og Four Jacks

Som mange husker var John Mogensen først med i “Blue Boys” og fra midten af halvtredserne og otte år frem, hedder gruppen “Four Jacks”. Det er John Mogensen, der som 28 årig starter den nye kvartet.

Efterfølgende er der nogle lidt magre år, hvor han både er komponist, tekstforfatter, arrangør, pianist og sanger.

Rækkehuset

I Dragør er han en kendt skikkelse enten han og Ruth går tur eller, når han kører på sin Velo Solex. Hunden Molly er ofte med også, når pressen kommer forbi for at få et foto til en artikel.

Rækkehuset på Jægervej 75 er rammen om afslapning og hygge med Ruth og datteren Minna.

Økonomien er ustabil, men takket være Ruths arbejde som reklametegner, kan de blive boende.

Fra omkring 1970 er John Mogensen et “navn” og det hele ser mere lyst ud.

Et omflakkende liv med mange arrangementer tærer på kræfterne og John Mogensen tager rigeligt for sig af både fast og flydende føde.

Det er i den periode han bliver en kraftig herre med fuldskæg og cykelstyr. Han køber impulsivt en Ford A årgang 1930. En flot veteranbil i rød/sort, som han ser en dag hos en forhandler ved Ebeltoft.

Færgegården på Drogdensvej

I næsten 30 år er Dragør Badehotel på Drogdensvej kendt som “Færgegården”. Før den tid blev hotellet også ofte omtalt som “Dehlsens Hotel”.

John Mogensen kommer ofte på “Færgegården” hos hoteldirektør Ejner Johnsen. Man taler om, at han ligefrem næsten har et stambord, hvor han foretrækker at sidde stille og roligt efter en ofte anstrengende turné.

En dag i 1971 kommer John Mogensen ned på Færgegården med et “demobånd”. Nu skal du høre siger han til tjeneren, da de står sammen ved bowlingbanerne. Indspilningen er “Der er noget galt i Danmark”. Tjeneren er meget enig med John Mogensen. Det vil blive et hit.

Økonomien er blevet bedre og i 1976 beslutter familien at købe et større hus, men man vil blive boende i Dragør.

Fra rækkehus til større villa

Ved årsskiftet 1976/77 beslutter familien Mogensen at købe et nyt større hus.

Villa “Diana” nord for gl. Dragør by er til salg. En villa opført i 1917 på Stationsvej 39 på hjørnet af Fristrands Allé.

Som de lokale siger. “Lige over for Grushullerne og nabo til Villa Hof”. I dag er adressen Fristrands Allé 1A.

Villaen er på næsten 190 m² med halv kælder, så der er tre gange som meget plads i forhold til Jægervej, hvor de har boet i 15 år.

April 1977

Lørdag den 9. april 1977 har John Mogensen optrådt i Køge og senere på dagen kommer han ned på Færgegården for at nyde en grapetonic med snaps. På et tidspunkt griber han fat i tjeneren, som han kender godt og siger: “Old timer – jeg er færdig”.

Da han rejser sig op og går mod udgangen falder han om. Køkkenchefen og personale kommer til og hjælper ham ud i køkkenchefens vogn. Han bliver kørt den korte strækning hjem til Ruth.

Det er ikke helt nemt. John Mogensen er ikke nogen letvægter, men han kommer hjem, hvor Ruth i dagligstuen forgæves forsøger at få liv i ham. Kunstigt åndedræt hjælper ikke og senere bliver han med en tilkaldt Falck-ambulance kørt på hospitalet, hvor man konstaterer: Blodprop i hjertet.

Den 48 årige John Mogensen bliver bisat fra Store Magleby Kirke ugen efter. Eugen Tajmer og Bjarne “Liller” er med til at bære kisten og Papa Bues Orkester spiller “Nyboders pris” og “Sleepy Time Gal” i kirken.

I følget ser man bl.a. Grethe og Jørgen Ingemann, June og Peter Belli, Maria Stenz, Svend Skipper, Dario Campeotto, Otto Brandenburg samt Lise og Poul Reinau.

John Mogensen kendte bl.a. Otto Brandenburg og Papa Bue Jensen fra den tid, hvor de holdt nogle “små” fester i Villa Strandvang på Nordstranden i Dragør.

Gravstedet

Mange har lagt vejen forbi hans gravsted på kirkegården i Store Magleby og pludselig i 2016 er gravstenen væk. Havde Ruth ikke mere råd til gravstedet? Men forklareingen er mere enkel.

Ruth, født Havemark, døde i Randers den 10. december 2015. Hun boede en overgang i Spanien, men flyttede for ca. 20 år siden tilbage til Danmark. Nu er hendes navn med på den genopsatte gravsten.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Hvornår blev der taget luftfoto af Dragør?

Allerede tidligt i luftfartens barndom fandt man på at tage et kamera med i et fly. Der blev taget en del fotos og enkelte film. Tidligere var det ellers noget, der kun foregik fra luftballoner.

Dragør kan med sikkerhed ses på luftfotos fra 1926, men måske dukker der noget ældre op en dag?

Private firmaer og luftfotografiets udvikling

Det er ikke kun Hærens Flyvetropper, der lavede lodret- og skråoptagelser. Mange private firmaer havde specialiseret sig i luftoptagelser.

Enten det nu var fotos af en del af en by, villakvarterer eller slægtsgården. Repræsentanter fra firmaerne præsenterede optagelserne på landjorden, og man kunne mod ekstrabetaling få sit sort/hvide foto håndkoloreret.

Man kunne også få et foto forskønnet (datidens Photoshop). F.eks. hvis hele gårdspladsen var fyldt med vasketøj eller en mark skulle have en bestemt farve o.l.

Dragør Sydstrand 1933

Der tales meget om turister i Dragør. Men kigger man på et foto fra 1933, vil man opdage, at hele Sydstranden var fyldt med turister. Måske betydelig flere end de ca. 2.000, der boede i Dragør?

Arne Jacobsens badeetablissement

I sommeren 1933 åbnede arkitekt Arne Jacobsens store flotte Badeetablissement lige syd for Dragør By. Langs Sydstranden var der desuden flere teltlejre og mange, der bare havde slået telt op i strandkanten.

På et tidspunkt var der forslag om, at Arne Jacobsen skulle have ligget, hvor “Strandpark I” blev opført i 1959. Men det var for langt væk fra “alting, specielt Dragør Jernbanestation.

Badebroer og søbadeanstalter

Man ser en lang badebro (halvejs til Sverige). Der er Poul Sanders søbadeanstalt, der i 1932-33 blev flyttet fra Rønne Allé til et renere område.

Året efter i 1934 blev Dragør Søbad flyttet til den placering, vi kender i dag.

Livet ved Sydstranden

Der er mange telte i området ved Sylten, men der er også en del ved Søndre Tangvej, hvor man også ser lagner o.l., der er lagt til blegning. Man tog selvfølgelig til Dragør gl. by for at handle, men hos familien Strøbæk kunne man også dengang købe grøntsager m.v.

Det foregik fra villakælderen på Lundegårds Strandvej 2 (ses skråt over for Krudthus VI).

Sydstrandscenteret

Først i sommeren 1936 blev det første meget lille “Sydstrandscenter” opført på Krudttårnsvej 8. Primært til betjening af sommergæster, og da Sydstranden blev udbygget med fastboende, blev nuværende ejendom opført 1962-65.

Historiske luftfotos som undervisningsmateriale

I ældre tid havde man i skolen af og til “Anskuelsesundervisning”. Læreren viste nogle plancher og så skulle eleverne fortælle, hvad de så og lave en lille fortælling om det.

Man kunne i dag f.eks. vise eleverne et stort luftfoto. Lidt om Dragørs historie set fra luften og mange ville kunne sige, at på den og mark bor jeg i dag.

Dragørs udvikling set fra luften

Hvor er “Den høje vej”? Har den ikke altid været der? “Nej hvor sjovt. Dragør Stadion er anlagt og der var tre tennisbaner”. “Se hvor lille havnen er”.

Man kunne blive ved.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Schoutstiens hårde fortid

Når jeg på cykel skal fra området ved Dragør Lund til Nordstranden, benytter jeg Schoutstien og på en anden side af Kirkevej stien, der hedder Aldershvilestien.

Man kunne selvfølgelig også vælge fordelingsvejen Hartkornsvej, hvor der periodevis er malet cykelmærke på et vejareal, der oprindelig var beregnet til sikring af fodgængere, der skulle til nærmeste busstoppested for at køre med linje 73. I dag primært anvendt af hundeluftere og kondiløbere.

Schoutstien

Stien er også anlagt for at sikre skolebørn, der fra området syd for Kirkevej, skal til/fra Nordstrandskolen.

Hvorfor ligger Schoutstien og Aldershvilestien så ikke lige over for hinanden ved Kirkevej. Forklaring er enkel. Byggeriet på vestsiden af Jægervej var påbegyndt kort tid før man i 1969 planlagde stisystemerne.

Er der noget særligt ved Schoutstien? Ja, man møder et par “radikaliserede træer”.

En forårsdag i 2008 stod der en mand på Schoutstien ud for Lodsgården. Han knoklede med en spade og en hakke. Der skulle opsættes et plankeværk i baghaven til en villa på Jægervej, hvilket skulle vise sig at være et hårdere projekt end forventet. Jorden var nemlig ikke helt så blød som han havde håbet på.

Arkæologiske fund?

Nu var ikke fordi manden med spaden var stødt ned i noget særlig forhistorisk. Det var såmænd bare rester af den 8 km lange betonvej (rullebane til fly), som Luftwaffe lagde hen over markerne i Store Magleby i 1944. 12 meter bred. Udgravet 90 cm ned, funderet og støbt, så det kunne holde i tusinde år.

Manden talte ikke dansk, og den dag kunne mit østeuropæiske ikke slå til, så han fandt nok aldrig ud af, at det var efterladenskaber fra en svunden tid. Måske troede han, at der engang havde været en havemur?

Den stakkels mand med spaden skulle nedgrave stolper til et plankeværk. Jeg forsøgte at forklare ham, hvorfor der på sted var beton i jorden. Han kiggede opgivende på mig og så på hullerne til stolper, som skulle være meget dybere.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Sporvogne i Dragør?

Hvad er nu det? Sporvogne?

Alle lidt ældre ved, at der kørte sporvogne i Storkøbenhavn i kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk.

Der har aldrig kørt sporvogne i Dragør. Og dog. Ikke kørende på egne skinner, men mindst seks sporvogne er “blevet kørt” til Dragør eller mere korrekt til Store Magleby.

I København, Aarhus og Odense kørte der sporvogne. Efterhånden som vognene blev nedslidt blev de ophugget eller solgt.

På Sporvejsmuseet mellem Roskilde og Ringsted har man i dag bevaret mere end 100 sporvogne, trolleyer og busser. De fleste er renoveret og vedligeholdes, så man kan opleve dem på det store kørende anlæg.

Sporvogne i Store Magleby

I årene 1933-66 kom der sporvogne til Sydamager. De blev brugt som sommerhuse eller legehuse.
Man kender til seks stykker, der blev transporteret herud, og to af dem eksisterer delvis endnu.

Motorvognene

De kendte vogne er to motorvogne og fire bivogne.

Begge motorvogne er oprindelige toetages Frederiksberg-vogne fra “FS”, Frederiksberg Sporveie.
Frederiksberg-vogne indgik i 1919 i Københavns Sporveje “KS” ved sammenlægning af de to kommuners vogne, remiser og skinneanlæg.

Den ene motorvogn nr. FS 27 blev opstillet på Nordstranden på Nordre Dragørvej 149 i april 1934. Den brændte under meget spektakulære omstændigheder i januar 1945.

Den anden motorvogn FS 40 blev opstillet på Sydstranden i Grundejerforeningen Maglevang på adressen Lange Blok 29 (i dag Ternevænget 29). Da der skulle opføres en villa på grunden, blev dele af vognen demonteret og resten indgik i fundamentet til villaen.

De ældste bivogne

De ældste bivogne var ombyggede hestesporvogne.

Den ene KS-bivogn blev opstillet og anvendt som sommerhus på Parkvej 19, der dengang lå uden for Grf. Søvang. Vognen blev helt fjernet, da den nuværende villa blev opført i 1973.

Den anden tidligere hestesporvogn blev opstillet på Akacievej 23 og her anvendt som sommerhus. De omkringboende var dengang ikke så glade for sporvognen. Da der efterhånden havde været for meget hærværk på vognen, blev ejeren træt af det hele. Han lånte et par heste og en plov. Der blev gravet et stort hul på grunden. Bivognen blev væltet i hullet og tildækket.

De nyere bivogne

De “nyeste” bivogne, der var i Dragør, var fra begyndelsen af forrige århundrede, men kendes af mange, da de var i brug op til midten af tresserne.

Frelsens Hær købte en bivogn i 1966, der blev opstillet i hærens sommerlejr på Fælledvej 132. Den stod der en del år, men da den blev rusten og ruderne ødelagt, var den ikke mere børnevenlig.
Bestyrelsen i Andelshaveforeningen Søndergården købte i 1961 bivogn nr. 1277. Medlem nr. 15 af Sporvejshistorisk Selskab, afdøde fotograf Torben Liebst var med ved begge transporter af de bivogne, og derfor er begivenhederne veldokumenteret.

Som med bivognen i lejren blev også denne sporvogn udsat for lidt hårdhændet behandling. Bivognen i Søndergården (anlagt 1958-59) stod lige op ad et fredet fortidsminde, hvor der samtidig var boldbane. Sporvognen holdt ca. fire år som legehus.

Er der flere tidligere sporvogne, trolleyer eller busser?

Hist og pist forlyder det, at det og det hus er opbygget over en tidligere jernbanevogn eller måske en sporvogn. Det kan også være, at det var en sigøjner- eller cirkusvogn?

Under alle omstændigheder har der også stået flere off. transportkøretøjer på det sydlige Amager. Flere steder har der i kortere eller længere periode også været fritstående såkaldte sigøjnervogne opstillet på ubebyggede grunde.

På “Bülows grund”, nuværende Krudttårnsvej 45 stod der en speciel vogn i begyndelsen af halvtredserne. Mere om det ved en senere lejlighed.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Læs også første del af historien om Nordre Væl

Nordre Væl: Pladsen der fik sit navn igen. Del 2 af 2

I Tivoli i København var der i tresserne blevet opsat mange store blomsterkummer. Til erstatning for springvand og betonkumme blev der i i 1969 i Dragørs lille anlæg opsat tilsvarende store trækummer. Der var små springvand i trækummerne. Her kommer anden og sidste del om Nordre Væl.

Da trækummerne rådnede lavede kommunen i stedet runde bede med roser. Der har også været stativer med slyngroser i “Anlægget”, og i halvfemserne blev der plantet træer, der skulle stå som forlængelse af trærækkerne på Vestgrønningen.

Anlægget uden skulptur

Fra slutningen af tresserne og i tredive år frem, var der ingen skulptur i anlægget. Nærmest ved et tilfælde fik kommunen et nyt kunstværk.

Det hele startede med, at Dragør Museumsforening tilbage i 1994 ønskede, at byde på et maleri af C.W. Eckersberg på en kunstauktion i Gothersgade. Dette maleri var et flot motiv fra Dragør forestillende Kongevejen helt nede ved havnen. Maleriet havde bl.a. været gengivet på forsiden af Nationalmuseet store bog “Historiske huse i Dragør”.

Indsamling til køb af maleri

Man indsamlede et ret stort beløb med støtte af mange gode kræfter. Desværre for Dragør havde museumsinspektøren på Ny Carlsberg Glyptoteket besluttet, at man også ville byde, da maleriet ville passe fint ind i samlingen af guldaldermalerier.

Hans Karlsen fra “Blå Hane” i Toldergade malede en vellignende kopi, som museet fik foræret.

På et tidspunkt efterfølgende var debatten så kraftig af formanden for Ny Carlsbergfondets bestyrelse, Hans Edward Nørgaard Nielsen måtte gribe ind for at forsvare sin museumsinspektørs handling med købet.

Hans Edward Nørgaard blev inviteret til møde i Dragør Borgerforening i 1996. Her tilbød han, at Dragør Museum i en periode kunne låne Glyptotekets version af maleriet.

Ny skulptur til Dragør

Nørgaard spurgte yderligere om man på nogen måde kunne gøre det godt igen. Altså gøre noget for Dragør?

Hanne Kirkeberg, der var kasserer i Dragør Borgerforening, rejste sig op på mødet og spurgte, om man ikke kunne få en “Isbak figur” på Badstuevælen, når man nu ikke havde fået maleriet.

Hans Edvard Nørgaard arbejdede hurtigt og kunstneren Poul Isbak kom til Dragør og viste skitser af et “skib” samt forskellige granitprøver, han mente kunne bruges til “Skibet”.

Forslag om opsætning blev ændret fra Badstuevælen til pladsen ved den store flagstang, så man med skulpturen fik fornemmelse af en mast på et skib, når man kiggede mod nord.

Dragør fik en betalt skulpturen “Dragørbåden” og skibsreder Per Henriksen trådte til og betalte en pæn stor sum for et bassin og en teknikbrønd til pumper m.m.

Eckersberg-maleriet

Det omtalte maleri kan ses på Ny Carlsberg Glyptoteket i København.

Men der hænger jo også et Eckersberg-maleri med det motiv på Dragør Museum?

Gert Knagsted, der havde en antikvariat i Kompagnistræde i København, havde et maleri hængende i sin butik med nøjagtig samme motiv, som det, der havde været på auktion i Gothersgade.

Dette maleri var også malet af C. W. Eckersberg, og Knagsted forærede kvit og frit Dragør museum dette maleri. Formanden for Dragør Museum Carsten Maass og museumslederen Jan Petersen fik af Knagsted overrakt en Nettopose med et smil. “Værsgod det er til jer i Dragør”.

Eckersberg har malet mindst tre ens malerier med samme motiv.

Malerierne har været sammenlignet og forevist kunstkendere og alle er enige om, at begge malerier er ægte Eckersberg malerier, og nogle hævder endda at Dragør museums maleri er det pæneste. Man ved med sikkerhed, at der er lavede et tredje maleri.

En foreløbig afslutning

Så det hele endte på en flot måde. Dragør fik en skulptur og dertilhørende teknik (indviet 18. december 1999).

Dragør Museum fik et ægte Eckersberg gratis og Ny Carlsberg Glyptoteket betalte desuden for restaureringen af maleriet.

Nu var pladsen blevet omlagt og efter ca. 30 år var der igen kommet en skulptur. Men pladsen havde stadig ikke noget navn, før der skete noget ved juletid 2000.

Pladsen får et navn

Som man måske husker, hed pladsen ikke noget. Lokalhistorisk Forening, Dragør bad i 2000 om forslag til at navn til pladsen. Der kom 43 forslag. Sammen med Beboerforening, Borgerforening, Museumsforening m.fl. udvalgte Lokalhistorisk Forening fire navne, som blev sendte til Dragør Kommunalbestyrelse.

Navnene var:

• Chr. Nicolaisens Plads (Torv)
• Nordre Væl
• Skibstorvet
• Skippertorvet

Kaos i Kommunalbestyrelsen

Den 12. december 2000 var punktet om navn på dagsordenen i Kommunalbestyrelsen.

Som det blev nævnt efterfølgende opstod der nærmest kaotiske tilstande. Man måtte granske afstemningsregler og der skulle gentagne afstemninger til før det en sen aften blev besluttet, at navnet skulle være “Nordre Væl”, som pladsen blev kaldt tilbage i 1800-tallet.

I samarbejde med Lokalhistorisk Forening sørgede vognmand Erik Svendsen og entreprenør Kim Siestø for, at der var gløgg og æbleskiver i Dragør Bistro til de fremmødte på Nordre Væl.

Pladsen navngives

Borgmester Birgitte Rinhart kunne så den 17. december 2000 afsløre navnet under overværelse af 80 fremmødte.

Borgmesteren og formanden for Lokalhistorisk Forening Kurt Mathisen fortalte om forløbet med navngivningen. Kurt Mathisen havde sørget for, at et midlertidigt skilt fortalte, at dette var “Nordre Væl”.

Navngivningen blev omtalt i lokalaviserne “Dragør Nyt” og “2791”. Afstemningen i Kommunalbestyrelsen havde vakt opmærksomhed, som det også fremgik af lettere drillende indlæg i de to aviser. Tæt på at det var blevet et nummer i årets revy.

Ændringer

Figuren “Lille Petter”, der tidligere stod i anlægget, finder man i dag i parken ved Enggården. Lidt uklart, hvor længe den lå i depot på Dragør rådhus, inden den blev genopsat.

Turister og lokale har i mange år efterspurgt toiletter i området ved Stationspladsen og Nordre Væl.

På Vestgrønningen 18 er der adgang til toilet i bibliotekets åbningstid (med eller uden betjening). Døgntoilet på Dragør kirkegård har været genåbnet, men periodevis lukket igen pga hærværk.

Den 14. januar 2020 besluttede By-, Erhvervs- og Planudvalget (tidl. kendt som Teknisk Udvalg) at omlægge Nordre Væl. Af referatet fremgår det bl.a., at der skal opstilles en mindre 9 m2 toiletbygning med to rum (det ene handicapvenligt).

Et længe næret ønsket opfyldes nu på Nordre Væl og samtidig, er der også kommet nye offentlige toiletter på Nordre Mole ved Dragør Sejlklub.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Nordre Væl: Pladsen der fik sit navn igen. Del 1 af 2

Den 13. januar 2020 blev det besluttet i By-, Erhvervs- og Planudvalget (det som i dag hedder Klima-, By- og Erhvervsudvalget – Havnestuen) i Dragør Kommune at Nordre Væl skulle ændres hvor der skulle være plads til de offentlige toiletter, som står der den dag i dag. Noget som var et længe ventet ønske fra byens forretninger.

Men er pladsen blevet ændret før? Ja, mange gange og for bare 20 år siden havde pladsen ikke engang et officielt navn.

Det hedder bare “Anlægget” sagde lokale. Nej sagde andre lokale. “Anlægget” ligger ved Engvej syd for kirkegården. Enkelte kaldte også anlægget “Manneken Pis”, fordi er i flere perioder havde stået et springvand med en lille dreng på pladsen. Henvisning var til den lille statue i Bruxelles opstillet i 1619.

Forhistorien

Hvad var der oprindelig på det sted? Før 1900 var der et mindre vandhul kaldet “Nordre Væl” (væl = vandhul). Det tilnavn huskede kun meget få. Her vandede man heste og drengene “badede”.

Men når det om sommeren var rigtig varmt tørrede vandhullet ofte ud. Myndighedernes muligheder, evner eller vilje til vedligeholdelse af offentlige pladser o.l. var yderst begrænset.

Dragørs Fremme

Den private forening “Dragørs Fremme”, der blev stiftet i 1887 (for at forskønne og gavne byen), skriver i jubilæumsskriftet fra 1937.

Den første Begyndelse hertil blev gjort i Aaret 1900. Der vedtoges paa Generalforsamlingen at beplante Terrænet omkring den lille Væle mellem Byen og “Sommerlyst eller “Høyerup” med Buske og anbringe en Stensætning om Vælen.

Der bevilgedes 100 Kr. til Boring efter Vand, da Kæret udtørredes om Sommeren, og 200 Kroner til Beplantning. Boringen førte ikke til noget, og da Vandværket trådte i Virksomhed, lod Foreningen anbringe et lille Springvand.

Senere plantedes nogle høje træer som læ for Norden- og Vestenvinden. Pladsen reguleredes og der støbtes en betonkumme for at holde på vandet.

Beboerne klagede over, at de store træer hindrede Udsigten og tog lys og luft fra deres ejendomme. Foreningen “Dragørs Fremme” måtte da atter i 1930 regulere pladsen, fælde træerne og anlægge en beplantning med blomstrende buske. Med fornyelse af hegnet kostede denne ændring over 2.000 kr. Amagerbanken bidrag med et tilskud på 1.000 kr. (2.000 kr. i 1930 = ca. 87.000 kr. i 2024).

Det første springvand

Det var ikke kun den private forening Dragørs Fremme, der hjalp med udsmykningen ved “Anlægget”.Foreningen anlagde pladsen i 1900 med stensætning, men det var direktør Andreas Harboesgaard fra gas-og vandværket, der i 1907 bekostede opsætningen af en lille springvandsfigur midt i et nyt støbte bassin.

Boghandler fru Julie Buchwald Schou (se mindepladen på Kongevejen 11B) bekostede mange år senere opsætning af nogle fine bænke, der dog ikke holdt ret længe til offentlig brug.

Figuren, der var udført i malet gips, forestillede en lille nøgen dreng, der holder en stor fisk. Vandstrålen kom fra fiskens åbne mund. Da man i slutningen af tyverne ønskede noget større og flottere fik blikkenslager Dirk Sørensen lov til at nedtage og beholde figuren.

Dirk Sørensen opstillede først den gamle gipsfigur i gården bag Kongevejen 3. I midten af tresserne blev den flyttet til en have i Strandstræde.

Omkring 1985 blev den genopstillet i en villahave på Mågevænget. Figuren, der efterhånden var faldet fra hinanden, blev kasseret for mange år siden.

“Lille Petter”

Figuren i byens springvand på Nordre Væl trængte i slutningen af tyverne til udskiftning.

På et bestyrelsesmøde i Dragørs Fremme (velgørende forening) den 9. maj 1928 blev det “overdraget bestyrelsesmedlemmerne Johannes Schmidt og Cornelius A. Petersen at søge tilvejebragt figur til Springvandet”.

Af regnskabet fremgår det at figuren kostede 678 kr.

Det er den figur, nr. 2 i anlægget ved indkørslen til byen, som mange stadig husker.

“Lille Petter” var tilnavnet på figuren. Den lille dreng med krøllet hår og opsmøgede bukser holder en haveslange. “Lille Petter” er udført i zink af Kgl. Hof-bronzestøberi Lauritz Rasmussen i Raadmandsgade. Støberiet har lavet flere tilsvarende figurer både i zink og bronze.

Firmaet på Nørrebro har lavet mange af de kendte værker i Danmark. I København bl.a. Gefionspringvandet, Finsen-monumentet, rytterstatuerne af Absalon og Chr. IX, Den lille Hornblæser, Dragespringvandet og Storkespringvandet samt statuen af Chr. IV.

Oplysninger er hentet fra firmaets 75-års jubilæumsskrift i 1929. I en indskudt bisætning står der også, at firmaet har lavet Den lille Havfrue. Åbenbart dengang ikke den store turistattraktion.

I Dragør Fremmes regnskaber for 1928 og årene derefter kan man også se, at foreningen yderligere bruger en del penge på “Springvandsanlæget”. Omlægning, bl.a. nyt hegn, vedligeholdelse, opsyn m.v.

Der blev lavet ny betonkumme med krukke og blomster m.v. Der blev opsat hegn med låge omkring anlægget. I den udformning eksisterede anlægget stort set uændret i 40 år.

Figuren genfundet

Figuren blev nedtaget og deponeret, vandbassinet blev fyldt op, klokkefrøerne forsvandt og pladsen blev senere brolagt.

Politibetjent H.V. Kastorp, der boede i kommunens ejendom på Stationsvej 7, så nogle år efter, at “Lille Petter” nu stod i ejendommens kælder. Han henledte kommuneingeniør Arne Stautz’ opmærksom på “fundet”, og i dag kan man gense figuren i anlægget på sydsiden af plejehjemmet Enggården.

Der var 2 figurer

Så det er rigtig, at der har stået en lille springvandsfigur samtidig flere steder i Dragør. Den første figur har nok ikke heddet “Lille Petter”, idet figurnavnet stammer fra bronzestøber Rasmussen.

Mange lokale havde et forbavsende begrænset kendskab til “Det lille Anlæg”. Det var ikke et sted man tidligere kom. Der var for fint! Hvad skulle man der! Det var lukket med hegn og låge! Det var og er nok primært et sted for turister.

Børnene legede heller ikke i anlægget. Det måtte man ikke. Kommunens “opsynsmand” Daniel Peter Strøbæk jagede dem væk. Han ville ikke have fodspor på de nyrevne grusgange.

Lidt grove “Nytårsløjer”

Det lykkedes dog et par af byens drenge, at komme til at “lege” derinde. En nytårsaften lige efter besættelsen sneg de sig ind og åbnede for vandet til springvandet med en medbragt “lånt” specialnøgle. Vandet sprang lystigt, men næste morgen var det hele bassinet og figuren frosset, og byen havde fået en ny kæmpestor “Isfontæne”.

Drengene pralede ikke med, hvem der stod bag. Det var nemlig de samme drenge, der om aftenen også havde moret sig med at lukke for vand- og gasforsyningen til forskellige huse i byen.

I en del år, fortælles det, tog man “Lille Petter” ned om vinteren.

Læs anden del af historien om Nordre Væl

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Gabriel Jensens Ferieudflugter

Kommunelærer Gabriel Jensen i København startede med at arrangere endags ture for skolebørn tilbage i 1901. Sommerudflugterne skulle være en slags erstatning til de børn, der ikke kom på landophold. Efter Gabriel Jensens død i 1924 fortsatte andre medarbejdere med arbejdet.

I 1928 etablerede man den første permanente lejr i Husum. Lejren, der lå på Vestvolden, var opført på et areal, som militæret havde stillet til rådighed. Gabriel Jensens organisation fortsatte med de øvrige udflugter, selv om man nu havde fået en fast lejrplads.

Mange fagforbund og større firmaer som f.eks. bryggerierne, bladhusene, stormagasinerne, redningskorpsene samt is- og chokoladefabrikker ydede tilskud til udflugterne.

Turene til Dragør

Fra 1933 gik udflugterne også forsøgsvis til Dragør. Man havde fået et tilbud fra A/S Dragør Sydstrand og Amagerbanen om nedsatte takster. I 11 dage tog man til Dragør den sommer. Hver gang var der 29 børn der deltog i udflugten.

Børnene mødte på Amagerbro Station kl. 11.15. Ved ankomst til Dragør spiste man frokost på Sydstranden. Derefter legede og badede børnene, og omklædningen foregik i kabiner stillet til rådighed af Dragør Strandbad. Kabinerne var en del af et meget stort flot badeetablissement tegnet af arkitekt Arne Jacobsen og opført på engene syd for Dragør by i 1933. Byggeriet lignede det nu kendte i Klampenborg, men i Dragør var det meget større og udført med højt livreddertårn, restaurant og mange andre bygninger.

Kl. 17.30 var børnene tilbage med Amagerbanens tog til Amagerbro Station, der lå på Amagerbrogade tæt ved nuværende Christmas Møllers Plads. Allerede året efter deltog 800 børn i udflugterne til Dragør Station. Gaver fra lokale handlende og private i Dragør var med til at forsøde tilværelse for de Københavnske skolebørn.

I 1941 blev Gabriel Jensens ture til Dragør aflyst. Ikke kun på grund alene af transportproblemer, men “Dragørs Fluepapir” var under afvikling. Desuden havde Den tyske Værnemagt overtaget Dragør Fort og de havde opstillet forskelligt militært isenkram på engene og periodevis brugte man også Sydstranden til øvelser.

1942: Første hytte i Dragør

Da Arne Jacobsens store badeetablissement blev nedrevet tilbød Amager Rotary Klub at opføre en hytte i Dragør til børnene. Dragør Kommune stillede en grund til rådighed lige syd for byen (nuværende Strandjægervej 21 og 28). Hytten lå op til de fredede enge tæt ved Øresund.

Udflugt til den hytte blev eftertragtet og næsten 3.500 piger og drenge deltog i 1942 i ture til Dragør. Udflugterne fortsatte resten af besættelsen. I sommeren 1945 måtte man dog undvære badning, da der var blevet udledt urenset spildevand fra nærliggende tyske flygtningelejre. Man vidste heller ikke præcist, hvor meget forurening, der kom fra de sunkne skibe i Øresund. Dragørs læge Poul Dich havde i mange år beskæftiget sig med sammenhæng mellem spildevand og sygdomme.

Gabriel Jensen Ferieudflugter fik senere andre hytter i stil med hytten i Dragør, bl.a. i Hundige, Lille Værløse, Vejby og Klampenborg.

Nye hytter i Dragør

Nogle år efter besættelsen besluttede Dragør Kommune, at udbygge arealet langs “Engene”. Ved anlæg af en ny vej lå feriehytten i vejen og i 1953 flyttede Falcks Redningskrops hytten til en ny placering mere tæt ved Øresund. Hytten blev placeret tæt op ad en tidligere kontorbygning, der var den sidste rest af Arne Jacobsens Badeetablissement. Bl.a. på grund af mindre heldige toiletforhold fraflyttede man denne hytte, og en ny blev bygget i 1971 nærmere ved Dragør ved tilkørslen til badeanstalten.

Dragør kommune og fredningsmyndighederne havde vist forståelse for placeringen på strandengene af den nye bygning. Københavns Kommune og Tipstjenesten havde givet tilskud til etableringen. Et sted mellem 1500 og 2000 børn fordelt på ca. 35 dage besøgte i halvfjerdserne hvert år “Dragør-Hytten”.

Gabriel Jensens Ferieudflugter drives i dag af Københavns Lærerforening med støtte fra en række fonde. Mange nye ture er kommet til og Dragør er stadig et af udflugtsmålene.

Traktørsted

I 2021 indgik Gabriel Jensen en aftale om udlejning af feriehytten i ubenyttede perioder.

Læs også: Stor ros til spisested i Dragør

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk