Ser man på det med historiske briller, er dette også den oprindelige fastelavnsforening i Dragør Kommune (tidligere Store Magleby Kommune), da traditionen går helt tilbage til 1886.

Efter at have turneret gennem byen og smagt på punchen, kom rytterne endelig frem til Hovedgaden og Amagermuseet, hvor tøndeslagningen skulle finde sted.

16 mandlige ryttere var tilmeldt til årets tøndeslagning, men kun 15 af dem endte med at deltage i selve tøndeslagningen, da den ene hest ikke var helt med på idéen. Det endte med, at rytter og hest måtte trække sig efter et par forsøg uden held.

Der var fart over feltet, når rytterne kom ridende i fuld galop med deres tøndestokke i hånden. Især den erfarne rytter, Christian Hansen, fik givet tønden et par på skrinet.

Efterhånden som tønden blev slået i stykker, stod rengøringsholdet klar til at fjerne eventuelle rester fra gaden, så de ikke var til fare for hestene.

Efter at rytterne havde redet frem og tilbage, og uddelt tæsk til tønden med deres tøndestokke, var der nu kun et bræt tilbage. Det var derfor kun et spørgsmål om tid, før vinderen blev fundet.

Årets tøndekonge blev Patrick Pedersen, som fik slået det sidste bræt af tønden. Stort tillykke herfra!

Da vinder-ceremonien var overstået, gik turen til gårdspladsen på Amagermuseet, hvor rytterne og hestene var samlet til sang og en skål punch, mens musikvognen spillede. Herefter skulle de afslutte dagen ved Store Magleby Borgerforening til den sidste del af arrangementet.

Om 3 minutter har du læst om:

I går var det endelig blevet tid til (måske?) årets vigtigste begivenhed i Dragør. Det var søndag den 11. februar, og tid til den første af de to årlige fastelavnsdage i Dragør.

Fastelavnssøndag i Dragør

Hele arrangementet med heste, punchrute osv., blev arrangeret af Dragør Fastelavnsforening.

Festlighederne startede kl. 09.00 om morgenen ved Dragør Borgerforening, hvor ryttere, hest og musikvognen begav sig ud på heldagsrejse med over 30 stop på den lange punchrute. Selvom vejret var gråt og en smule koldt, forblev det tørt hele dagen, hvilket rytterne sandsynligvis var glade for.

Karavanen & Kavaleriet

Dragør News var tilstede, da fastelavnskaravanen ankom kl. 14.20 til SuperBrugsen på Krudttårnsvej, hvor en større gruppe mennesker stod klar til at byde dem alle velkommen. Selvom ryttere og heste havde været i gang i over 5 timer, var humøret stadig højt, og der blev sunget og skålet i punchen.

Der blev blandt andet sunget “Himmelhunden” og naturligvis blev der skålet mod himlen.

(For at modstå kulden, fik undertegnet selvfølgelig også selv smagt på punchen, der i hvert fald gav varmen på vej ned i maven.)

Ankomst til Kongevejen

Omkring kl. 15.00 ankom rytterne til Havfruehuset, hvor Cynthia, Peter og Anette stod klar som værter med højt humør og punch.

Neels Torv var proppet med mennesker, hvor en god blanding af lokale borgere, gæster fra resten af landet og endda enkelte turister også var mødt op for at se de flotte ryttere og heste.

^{Der bliver sunget og skålet – og selvfølgelig bliver der også skålet i musikvognen. Foto: Dragør News.}

Stilhed før stormen

Kl. 15.15 var der indlagt en lille pause, hvor rytterne (og hestene) kunne få varmen på Dragør Strandhotel, hvor der blev serveret varm kaffe og et stykke wienerbrød.

Tøndeslagning på Blushøj

Publikum var mødt talstærkt op, da årets tøndekonge skulle findes. Rytterne var klar, og tønden var også klar til at blive slået ned.

Med lyden af hestehove på asfalten kom rytterne ridende i fuld fart med tøndestokke i hænderne mod den ophængte tønde. Et imponerende syn!

Tøndekongen 2024

Vinderen blev Dorthe Palm Kokholm, hvor rygtet siger, at hun har deltaget i over 30 år, men aldrig før har været tøndekonge.

Så stort tillykke med titlen herfra! Og tak til Dragør Fastelavnsforening, Lions Dragør og alle de frivillige for et fantastisk arrangement.

For at tage den værste kulde igen, blev der naturligvis også smagt lidt på den originale Dragør-punch, med den hemmelige opskrift!

Om 4 minutter har du læst om:

Hvorfor fejrer vi Fastelavn

I år falder fastelavn sammen med skolernes vinterferie. Fastelavn stammer fra hedensk tid og var oprindelig en fejring af forårets komme.

Vi kender i dag fastelavn som en kristen tradition, der markerer fastens afslutning. Den stammer fra den katolske tid, hvor kristne inden påske skulle faste i 40 dage. Derfor var fastelavnen en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden f.eks. kød, fed mad og lækkerier til.

At faste er for mange mennesker blevet en livsstil, enten nogle timer i døgnet eller perioder på året. Men i traditionel forstand tabte fasten sin kristne og vestlige betydning efter reformationen i 1536, selvom fastelavnsfesten fortsat eksisterer.

Hvad betyder ‘Fastelavn’

Fastelavn kommer fra tysk: “fastelabend”, dvs. “faste-aften”, dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var “faste-lag”.

I Sydeuropa hedder den lignende fest karneval. “Carne vale” betyder “farvel kød” på latin og “carne levare” at “fjerne kødet” på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet “karneval”. (Kilde: Nationalmuseet)

Fra fastelavn til karneval

Af spektakulære karnevaler rundt om i verden, som vi kender, afholdes det største karneval i Rio de Janeiro i Brasilien. Der deltager over 2 millioner mennesker fra hele verden. Men også Mardi Gras i New Orleans, USA, hvor musik spiller en stor rolle med jazz, brass bands og parader, er værd at besøge.

Vi kan også nævne Karnevallet i Venedig i Italien, hvor en århundredelang tradition med fokus på kunstfærdige kostumer og masker stadig tiltrækker mange mennesker.

Læs også: Fastelavnens historie på Sydamager

I Danmark kan vi også være med, for i Aalborg afholdes Nordeuropas største karneval med over 100.000 deltagere. Karnevalet har eksisteret siden 1983 (hvor undertegnede var en aktiv deltager), og er blevet en vigtig del af Aalborgs identitet og tiltrækker også turister fra hele verden.

Slå katten af tønden

Alle danske børn har slået katten af tønden. At slå katten af tønden er en dansk tradition, der kan dateres helt tilbage til middelalderen. Betydningen af at ‘slå katten af tønden’ ligger ikke helt fast, men fra middelalderen ved man, at katten ofte var forbundet med ondskab og hekseri.

Det repræsenterede engang en sejr over det onde, at slå på en tønde med en kat indeni. Selvom det er mange år siden, at vi tillod katte i tønderne, lever begrebet stadig videre uden alle nødvendigvis kender den morbide betydning.

Tøndeslag fra Hesteryg

I Dragør og St. Magleby sker tøndeslagning fra hesteryg. En teori om, hvorfor man på Sydamager slår katten af tønden fra hesteryg, er, at traditionen blev bragt med bønderne og de nederlandske familier, der i 1500-tallet var kommet for at dyrke grøntsager på Amager til det danske hof.

Uanset den oprindelige betydning er tøndeslagning til hest en unik og spændende tradition, der er en fast del af fastelavnsfejringen på Sydamager. Og er du født og opvokset på det sydlige Amager, så har man fået fastelavn ind med modermælken, nærmest som en hellig tradition.

Den Ægte Dragørpunch

Selvom man kan finde forskellige opskrifter på en Amagerpunch som rytterne indtager på ruten, så er opskriften på Den Ægte Dragørpunch nemlig hemmelig.

Opskrift på Amagerpunch

½ del hugget sukker eller efter smag
2 dele rom – gerne stærk, 60-80 %
3 dele vand
Det varmes op – uden at det koger.

Kilde: Amagermuseet

Fastelavnssøndag

Dragør afholder fastelavn om søndagen, og her er det begge køn – altså både mænd og kvinder -, der rider ruten rundt i Dragør og omegn. Punchruten som den også kaldes, finder du her med hvem fastelavnsrytterne besøger.

Redaktionen deltager blandt andet på Punchruten hos Maja og Benjamin samt hos Anders i Strandgade.

Se årets Punchrute og Rytterliste

Fastelavnsmandag

I St. Magleby afholdes fastelavnsridningen på Fastelavnsmandag. Her er det alene mænd, der rider rundt og slår katten af tønden fra hesteryg. “Vennekredsen” St. Magleby har oplyst, at der i år er tilmeldt 16 ryttere, fire musikere og to mand på bukken.

Redaktionen deltager blandt andet på Punchruten hos familien Lykke Madsen, Langhøigaard.

Udvalgte steder på mandag

kl. 09.20 Vennekredsen, Ndr. Kinkelgade
kl. 10.35 Dragør Kommune, Kirkevej
kl. 11.25 Wiedergården, Kirkevej
kl. 11.35 Sparekassen Sjælland, Dragør Stationsplads
kl. 12.20 Dragør Strandhotel, Strandlinien FROKOST
kl. 13.05 Plejehjemmet Enggården, Strandjægervej
kl. 15.15 Langhøigaard, Møllegade EFTERMIDDAGSKAFFE
kl. 16.00 TØNDESLAGNING, Hovedgaden
kl. 17.50 Slutsted: Store Magleby Borgerforening, Ndr. Kinkelgade

Tiderne er vejledende!

Du kan finde navnene dette års 29 ryttere her! Nederst finder du også et kort med placeringen af de forskellige punchstop.

Rytterlisen

Punchruten

Her er Dragørs Punchrute anno 2024. Så er der lidt til ganen – skål!

Søndagens rute i kortform:

Vi ses på ruten!

• Navn: Dragør Fastelavnsforening af 1970
• Hjemmeside: dragoerfastelavnsforening.dk
• Facebook: link
• Kontakt: se hjemmeside
• Formand: Ole H. Hansen
• Næstformand: Christian Hansen

Dragør Fastelavnsforening har til formål at opretholde og bevare Dragørs helt særegne tradition med fastelavn, som fejres fastelavnssøndag med tøndeslagning og rytteroptog gennem byen.

Det er foreningen der står bag planlægningen og udførelsen af det årlige fastelavnsarrangement med ryttere og heste iført de traditionelle dragter og pynt, musikvogn og den helt særlige tøndeslagning til hest. Det er en fastelavn udover det sædvanlige, som skal opleves.

Medlemskab

Ønsker du at blive medlem af foreningen, findes der både et aktivt og et passivt medlemskab. Et aktivt medlem har taleret og stemmeret, mens et passivt medlemskab kun giver taleret. Prisen er henholdsvis 200 kr. og 150 kr. for et årligt medlemskab. Et aktivt medlemskab kræver dog, at der ved en generalforsamling opnås 2/3 af stemmerne.

Yderligere information om medlemskab kan findes her.

Der vil være fuld knald på, når fastelavnsrytterne mødes kl. 16.00 til tøndeslagning til hest. Når hele tønden er slået ned, vil tøndekongen blive kronet med krans og sang på Amagermuseets gårdsplads.

Arrangementet finder sted mandag den 12. februar, hvor dørene åbnes kl. 14.00. Tøndeslagningen starter som sagt kl. 16.00, og det hele slutter kl. 18.00. Der er gratis entré.

Fastelavnsridningen i Dragør er en fast tradition, der hvert år i februar trækker rigtig mange tilskuere i alle aldre til Blushøj /Engvej, men vidste du, at det var Lions Dragør, der sammen med Strandjagtforeningen i 1965 var initiativtager til fastelavnsridningen i Dragør.

Dengang foregik det på Vestgrønningen, men da man i 1970 ikke længere kunne få tilladelse til at afspærre Vestgrønningen pga. øget trafik, blev Fastelavnsforeningen oprettet og fastelavnsridningen flyttet til Engvej.

Lions Dragør er dog stadig en aktiv del af den traditionsrige tøndeslagning til hest. Hvert år donerer Lions Dragør således et erindringsbæger i sølv til vinderen, ligesom det også er Lions Dragør, der har doneret og overrækker den flotte vandrepokal med inskription til vinderen af tøndeslagningen. Derudover har Lions Dragør været med til at finansiere restaureringen af Fastelavnsforeningens flotte vogn, som på denne dag transporterer orkesteret.

Smag den ægte Dragørpunch

Det er også Lions Dragør, der står for salget af den traditionelle Fastelavns Punch, som omhyggeligt er brygget efter gammel opskrift overleveret fra Lokalarkivet og Borgerforeningen i Dragør. Salget sker fra salgsvognen opstillet ved Lundestien samt en salgs-satellit ved Elisenborg begge meget tæt på tønden, og hele overskuddet fra salget går til Lions Dragørs velgørende aktiviteter.

Hvor og hvornår

I år finder denne festlige tradition sted søndag den 11. februar. Rytterne forventes af ankomme til Engvej omkring kl. 16:00 men allerede fra kl. 15:15 vil det være muligt at købe Fastelavnspunch, Lumumba, varm cacao samt øl og vand til meget rimelige priser.

– Lions Dragør

Læs mere om Lions Dragør her.

Alle er velkomne, uanset om de er udklædte eller ej. De fremmødte kan også glæde sig til en fastelavnsbolle og en kop dejlig varm kakao.

Arrangementet finder sted i Dragør Kirke søndag den 11. februar kl. 10:00.

Christian Hansen er rytter ved Vennekredsen i Store Magleby og Dragør Fastelavnsforeningen, hvor han også fungerer som fanebærer og er medlem af bestyrelsen.

Han har selv haft et langt liv med heste, hvor han har haft forskellige stillinger, alt fra gardehusar og beslagsmed. I dag arbejder han i de kongelige stalde.

Foredraget kommer blandt andet ind på:

• Dragørs særegne traditioner omkring fastelavn og de to fastelavnsforeninger. Her kommer Christian Hansen ind på deres forskelligheder og det omfattende arbejde, der går ind i planlægningen af fastelavnsfesten.

• Hvordan man bliver fastelavnsrytter og hvilke krav der er til rytter og hest, samt deres påklædning, vil også blive forklaret. Sadelmagerens og smedens arbejde vil også blive dækket.

• Musikvogne, den særlige tønde og tøndestokke, Pudseaften, flettepige og hesteholder vil også blive nævnt.

• Selvfølgelig vil der også blive fortalt om de mange punchsteder, skål og takkesange – og så skal der også smages på punchen.

Foredraget finder sted mandag den 5. februar kl. 19.00 i Dragør Borgerforenings lokaler. Det er gratis at deltage, men kræver man er medlem af foreningen. Du kan blive medlem her.