Fastelavnens historie på Sydamager

Velkommen til “I Byen med Bogø, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Dragørs helt specielle forhold til fastelavn går langt tilbage. Denne gang tager Dines Bogø os med tilbage til de hollandske bønder og de historiske traditionerne i Store Magleby og Dragør.

Det historiske

Når man hører om “Fastelavn” tænker mange på traditioner, der er forbundet med Store Magleby på Sydamager.

Det med “at slå katten af tønden” kendes i Danmark og Skåne fra omkring 1521, hvor Kong Christian II indbød en række familier fra Nederlandene til at bosætte sig på Amager bl.a. for at dyrke grøntsager.

“Fastelavn” henviser til fasten, hvor man før Reformationen festede med mad og drikke, inden man gik ind i en 40 dages periode, hvor man ikke måtte spise kød, men udelukkende holde sig til fisk.

Oprindelig havde man anbragt en levende kat i en ophængt tønde. I dag skal ryttere slå til en ophængt tønde, og den rytter, der slår sidste tøndestav ned, kåres til årets tøndekonge.

Hoffet fik grøntsager fra Amager og efter, at flere Nederlandske familier var udflyttet til Frederiksberg omkring 1650, havde man repræsentanter en periode på begge sider af København.

Store Magleby

Den 6. juni 1886 stiftede man foreningen “Vennekredsen”, der siden har stået for meget af det praktiske omkring festlighederne i Store Magleby. ”Vennekredsen” startede egentlig som en sangforening i 1864.

I dag foregår ridningen fastelavnsmandag. I ældre tid var der ridning to mandage, henholdsvis for gifte og ugifte.

Der er mange traditioner knyttet til fastelavnsridningen i Store Magleby.

Selve tøndeslagningen har i mange år foregået i Hovedgaden. Tidligere i var det i den sydlige del af byen i Møllegade.

På Amagermuseet, kan man se udstillingen med seletøj, rytternes påklædning, høre eksempler på de forskellige skålsange m.v. Dragør Borgerforening har et arrangement, hvor man hører om løjerne og ser effekter fra private samlinger.

Dragør

Mange andre steder på Amager arrangerer man fastelavnsridning, og i Dragør havde man i mange årtier fastelavnsoptog med tøndeslagning fra lastvogn på Vestgrønninen.

Man udsmykkede vognene med motiver fra aktuelle begivenheder. Mange husker sikkert stadig, da temaerne i optoget var “Kaptajn Carlsen”, “Anne Marie og Konstantin” eller “Markis de Sade”.

Fra 1965 foregik løjerne i Dragør pr. hest i stil med tøndeslagningen i nabosognet.

Tøndeslagningen i Dragør foregår nu på Engvej ved Blushøj, hvor begge køn er repræsenteret. ”Dragør Fastelavnsforening af 1970”.

Som i Store Magleby, besøger man fra morgenstunden mange gæstfrie steder på ”punchruten”.

Rytterne følges på ruterne og både på Engvej og i Hovedgaden dagen efter, er der altid ”fuldt hus”.

Begivenheder før Fastelavn

Dragør Borgerforening, Strandgade 14: 5. februar 2024 kl. 19.00 – 21.00 (tilmelding).

Amagermuseet, Hovedgaden 12: 4. februar 2024 kl.12.00 – 16.00 (entré).

Fastelavn

Engvej 1-3: 11. februar 2024. kl. 16.00 – ca. 17.00.

Hovedgaden 10-14: 12. februar 2024 kl. 16.00 – ca. 17.00. Åbent på museet før og efter.

Øvrige fotos fra DB Arkiv

---