Borgerne har stadig ikke fået svar på, hvordan Københavns Lufthavne A/S forholder sig til sit erstatningsansvar for den omfattende PFAS-forurening af drikkevandet, jorden, vandløbene og havvandet i Dragør og Tårnby.

Hvor mange år skal vi vente på et svar – og hvad sker der egentlig i forureningssagen?

Handleplanen

Dragør Kommunes borgmester Kenneth Gøtterup (C) fik i oktober 2022 mandat fra kommunalbestyrelsen til egenhændigt at forhandle med lufthavnens administrerende direktør Thomas Woldbye angående den vidtfavnende PFAS-forurening i Dragør.

I 2022 forlod lufthavnens miljøchef Inger Seeberg pludselig sin stilling efter femten års ansættelse, og i 2023 fulgte Thomas Woldbye trop og forlod posten som administrerende direktør efter tolv års ledelse af Københavns Lufthavne A/S.

Tårnby Kommune, Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S nedsatte i december 2022 en arbejdsgruppe, der efter eget udsagn skulle »belyse muligheder for yderligere afværgetiltag og en handleplan og prioritering«. Forureningssagen blev dermed atter trukket i langdrag.

Den træge forvaltningsproces fortsætter i en uendelighed – imens spreder PFAS-stofferne sig over lange afstande i vores natur og miljø.

Det er det Dragør Kommunes borgmester, direktion og administration kalder »den dynamiske handleplan«.

Syltekrukken

Ganske som forudset af flere vakse borgere, så var etableringen af den såkaldte »arbejdsgruppe« i 2022 blot endnu et tiltag for at dysse den tabubelagte forureningssag ned.

I begyndelsen af oktober måned 2023 bekendtgjorde Dragør Kommunes administration følgende:

»Arbejdsgruppen vedrørende PFAS-forurening i og omkring Københavns Lufthavn (CPH), forventer i slutningen af året at have udarbejdet en rapport baseret på det kommissorium, som borgmestrene fra Tårnby og Dragør Kommune og CPH er blevet enige om (…) Arbejdsgruppen er undervejs med at udarbejde en rapport, der indeholder en beskrivelse af hvilke indsatser der indtil nu er gjort mod PFAS-forurening, en identifikation af risikoområder og handlingsplan for kommende indsatser.« (Dragør Kommune, den 4. oktober 2023).

Administrationen proklamerede ydermere: »Rapporten forventes at kunne forelægges til udvalget i slutningen af året«.

Således skulle Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg have rapporten forelagt til sagsbehandling inden udgangen af 2023, men det blev ikke rigtig til noget.

Nu er vi i april måned 2024 – og forureningssagen plasker stadig hvileløst rundt i den kommunale syltekrukke.

Vandudledningen

Lufthavnens samlede udledning til Øresund er ifølge Danmarks Arealinformation 3.593.164 m3 vand årligt. Der udledes altså cirka 3,6 mia. liter vand i sundet om året – vi taler om enorme vandmængder fra Nordens største lufthavn.

På Dragør Nordstrand har lufthavnens udløb »U8« munding ud til Nordstrandsbugten og en lang række bade- og bådebroer på kyststrækningen mellem lufthavnen og Dragør Havn. Der bades og fiskes hele året i bugten.

Lufthavnens egenkontrol konstaterede i 2022 indhold af PFAS-stoffer på 380 ng/l i vandet. Det er 2.923 gange for højt, set i forhold til grænseværdien i havvand på 0,13 ng/l.

Der udledes 185.000 m3 vand årligt fra lufthavnsområdet via udløbet U8 til Øresund – det er i gennemsnit 500.000 liter vand i døgnet hele året rundt.

Blot 400 meter længere oppe ad Kystvejen i Tårnby Kommune findes udløbet U7, hvorfra der udledes 250.000 m3 vand årligt, som stammer fra arealer i lufthavnen, hvor der ligeledes er påvist forekomst af PFAS-stoffer.

Hertil kommer de mange andre vandudløb fra lufthavnen, der ligger på stribe nord for Dragør ud til Øresund.

På Dragør Sydstrand har kanalen »Hovedgrøften« sit udløb i Søvangsbugten tæt på flere velbesøgte badebroer.

Undersøgelser viser at vand, planter og jord i og omkring Hovedgrøften indeholder skadelige PFAS-stoffer, der ligger væsentligt over de tilladte grænseværdier for vandløb.

Der er stadigvæk ikke foretaget nogen tiltag med henblik på oprensning af Hovedgrøften, der afvander store dele af lufthavnens område, og som i 2021 blev konstateret kraftigt PFAS-forurenet.

Dragør Kommune og Københavns Lufthavne A/S lader simpelthen den eksisterende jord-, sand-, plante- og vandforurening være. Det er meget foruroligende.

Tænk hvis man gjorde det samme i Randers Kommune med forureningen fra Nordic Waste – så ville toppolitikerne nok komme op af sofaen i en vis fart.

Regningen

Indenfor miljøret er der et økonomisk princip om, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegrænsende tiltag og genopretning efter miljøskader.

I marts måned 2022 besluttede Dragørs kommunalbestyrelse enstemmigt at undersøge muligheden for at rejse erstatningskrav mod lufthavnen for den vidtfavnende miljøforurening. Med andre ord, så følges det økonomiske princip om at holde skadevolder ansvarlig for den skade, der er påført Dragør Kommune.

Drikkevandsindvindingen i Dragør er fuldstændig ødelagt, og vi importerer nu vand udefra. Borgerne betaler dagligt regningen, og vi skal ligeledes betale 75 mio. kr. for, at vandforsyningsselskabet HOFOR A/S anlægger en ny rørledning til Dragør. Det giver absolut ingen mening.

I december måned 2023 valgte et flertal i kommunalbestyrelsen i al stilhed, at forhøje vandtaksterne og tørre regningen af på vandforbrugerne – kun Liste T og Sydamagerlisten stemte imod forhøjelsen af vandtaksterne, der i forvejen er blandt de allerhøjeste i landet.

Sidste år betalte skatteborgerne tillige 2 mio. kr. af egen lomme for lufthavnens forurening, da Dragør Kommune som sædvanlig skulle beskære vandplanter i Hovedgrøften. Grundet PFAS-forureningen i kanalen skal jorden nu håndteres og bortskaffes efter særlige regler.

»Grødeskæringen« foretages to gange om året for at sikre kanalens vandføringsevne. Forureningen medfører altså en årlig ekstraregning på 4 mio. kr. – og dette er end ikke et forureningsbegrænsende tiltag, men blot ganske almindelig beskæring og fjernelse af planter.

Der skal ydermere beregnes anseelige udgifter til fremtidig oprensning af Hovedgrøften, markområder, fredede naturområder, private vandboringer, vandløb, mundinger ud til Øresund osv.

Københavns Lufthavne A/S betaler 0 kr. og overlader dermed PFAS-regningen til naboerne. Det er på ingen parametre rimeligt, at dragørborgerne skal betale omkostningerne for lufthavnens forurenende virksomhed – vi lever ikke i »Omvendtland«.

De forureningsbegrænsende tiltag, og den længe ventede genopretning efter miljøskaden, bør betales af lufthavnen selv uden yderligere ophold.

Ansvaret

Alt imens regningen tørres af på skatteborgerne, så spreder PFAS-stofferne sig uhindret i vores natur og miljø fra nord til syd.

Det er på høje tid, at vi stiller krav til Københavns Lufthavne A/S – en profitorienteret og storforurenende virksomhed, der bærer ansvaret for egenforureningen såvel som den forurening, der i en lind strøm bevæger sig om på den anden side af trådhegnet til os.

Københavns Lufthavne A/S, der omsatte for intet mindre end 4 mia. kr. sidste år, forholder sig dog stadig tavs.

Tale er sølv, men tavshed er åbenbart guld.

Med venlig hilsen
Kenneth Olsen
Borger i Dragør Kommune

Link til det oprindelige læserbrev, som vi har fået lov til at dele her på dragørnews.dk

Læs også: Kan man bade ved Nordstranden?

Som udgangspunkt, kan man bade de fleste steder i Danmark – og Dragør er ingen undtagelse. Dog viser undersøgelser, at badevandet ikke er så rent, som vi alle går og tror.

Bekymrede borgere

Københavns Lufthavn, Danmarks største forbindelse til omverdenen, er også et emne af miljømæssig bekymring for lokale beboere i Dragør Kommune. Især i relation til lufthavnens påvirkning på det omkringliggende miljø, herunder vandkvaliteten ved Nordstranden og Den Blå Badebro i Dragør.

Se et kort over området her.

På billedet herover ses U8, som er et af Københavns Lufthavns udløb. Blot cirka 100 meter derfra, ligger Den Blå Badebro, som er et populært badested for borgere i Dragør, der gerne vil bade ved Nordstranden.

Her er målingerne lidt lavere end ved U8, men ikke desto mindre er hele Nordstrandsbugten i farezonen for PFAS-udslip.

Vores artikel forsøger at belyse, hvordan lufthavnen og kommunerne omkring, håndterer sin miljøpåvirkning med særlig fokus på tidligere og nuværende indsats mod forurening, såsom PFAS-forurening, og dens effekter på lokalsamfundet ved kysten.

Hvad er PFAS?

PFAS står for per- og polyfluoralkylstoffer og er en stor gruppe af kemikalier, der er blevet brugt i mange forskellige produkter siden 1940’erne.

De er særligt kendt for deres evne til at afvise vand og olie, hvilket gør dem nyttige i alt fra non-stick pander, maling, tæpper, vandafvisende regntøj til brandskum.

Problemet med PFAS er, at de ikke nedbrydes i naturen – de er nærmest evigtvarende. Det betyder, at når de først er sluppet ud i miljøet, kan de blive ved med at cirkulere og potentielt skade levende organismer.

Konsekvenserne

PFAS i badevandet kan stamme fra forskellige kilder, såsom industriudslip og forurenet regnvand, men et særligt problem er tidligere brug af brandskum med PFAS under brandøvelser ved Københavns Lufthavn.

Disse stoffer kan være skadelige for mennesker og miljøet, da de kan påvirke immunsystemet, hormonbalancen og øge risikoen for visse sygdomme. Mødre kan også udskille PFAS gennem modermælken, så børn går heller ikke fri.

En rapport fra 2023 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen advarer mod PFAS. De har også undersøgt nogle af de tilstande, der muligvis er forbundet med for meget PFAS i kroppen, men der er usikkerhed om det, og der er ikke entydige resultater. Det er for eksempel:

• forhøjet blodtryk i graviditeten
• ændring i leverenzymer (ikke leversygdom, men påvirkede levertal ved blodprøve)
• øget risiko for bryst- og testikelkræft
• påvirket funktion af skjoldbruskkirtlen
• mulig øget risiko for betændelse i tyktarmen

Der forskes meget i PFAS, og i løbet af de kommende år vil vi få mere viden om, hvordan PFAS
påvirker helbredet.

Brandskum er den store synder

Brandskum indeholder ofte PFAS, fordi det hjælper med at slukke branden hurtigere ved at danne en barriere, der blokerer iltens adgang til ilden. Problemet opstår, når dette skum blev brugt til at slukke brande, især i øvelser i lufthavnen, hvor store mængder skum endte på jorden og til sidst i havet.

Dette leder til forhøjede PFAS-niveauer i både grundvandet og badevandet, hvilket kan være en sundhedsrisiko, specielt hvis man svømmer eller leger i det berørte vand. Sammenfattende er PFAS en gruppe kemikalier, der ikke nedbrydes og kan ophobe sig i miljøet og i levende organismer.

Fra 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Der findes op mod 12.000 forskellige PFAS-stoffer.

^{Her ses flere billeder af udløbet ‘U8’ ved Dragør Nordstrand, blot 100 meter fra Den Blå Badebro. Fotos: Dragør News}

Klogere med tiden

Københavns Lufthavn har historisk taget forskellige skridt til at minimere sin miljøpåvirkning. Fra genbrugsprojekter i 1980’erne til mere nutidige initiativer til håndtering af PFAS-forurening har lufthavnen bestræbt sig på at forbedre sin miljøpraksis.

Siden 2008, før lovkravene, ophørte lufthavnen med at anvende PFAS-holdigt brandskum og påbegyndte omfattende undersøgelser og renoveringer for at begrænse spredningen af forurening. Disse tiltag inkluderer installation af renseanlæg og kortlægning af forureningens udbredelse.

Færdig om 60 år

Kemic Vandrens A/S fra Give har udviklet et avanceret rensningsanlæg til Københavns Lufthavn for at fjerne forurening med PFAS og PFOS fra tidligere brug af brandskum.

Anlægget, baseret på kulfiltre, skal tackle forureningen i både grundvand og overfladevand, hvilket er et resultat af fire års intensivt udviklingsarbejde. Denne forurening har rødder tilbage til lufthavnens brug af PFAS-holdigt skum til brandbekæmpelse frem til 2008.

Det nye renseanlæg, som gik i drift i maj 2022, vil arbejde sideløbende med et eksisterende system, også leveret af Kemic Vandrens, og skal rense vandet fra lufthavnens afvandningssystem før udledning i nærliggende vandområder.

Kemic Vandrens garanterer, at deres anlæg effektivt vil fjerne spor af PFAS-forbindelser. Dog har vi undersøgt sagen nærmere og der er tale om en periode på 60 til 70 år, før alting er renset.

Lokale beboere og miljøaktivister har dog udtrykt bekymring for, at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Det ses både i læserbreve og i debatter på sociale medier, f.eks. Kære Nabo til Københavns Lufthavn, at lufthavnens udvidelsesplaner og de påviste høje niveauer af ultrafine partikler i området kritiseres.

Badevandet ved Nordstranden

I forhold til badevandet ved Nordstranden og Den Blå Badebro, er der bekymring for, at spredningen af PFAS-forurening fra lufthavnen ved deres U8-udledning, kan påvirke vandkvaliteten og ikke mindst borgernes sundhed.

Selvom Københavns Lufthavn har implementeret tiltag for at reducere udledning af forurenede stoffer, forbliver spørgsmålet om vandkvaliteten væsentligt for Dragørs borgere, nu hvor sommeren nærmer sig og badegæsterne har fundet badetøjet frem igen.

Vandanalysen siger

• Badevandet i Dragør ved U8 er målt til 75 ng/l den 11. september 2023.
• EU’s grænseværdi for badevand er sat til 40 ng/l.
• Miljøstyrelsen har skærpet kravet for at drikkevand maks må indeholde 2 ng/l.
• Badevandet indeholder altså 37,5 gange så meget PFAS, som det du drikker fra vandhanen.

Tårnby Kommune udfører denne opgave på vegne af Dragør Kommune som en del af det forpligtende samarbejde.

Konklusion af analyserapporten

Hvis badevandet i Dragør måles til en sum af PFAS på 75 ng/l, overskrider det betydeligt de nye skærpede drikkevandskvalitetskriterier fastsat af Miljøstyrelsen, som er på 2 ng/L for summen af de fire PFAS-forbindelser: PFOA, PFOS, PFNA, og PFHxS.

Selvom disse kriterier specifikt gælder for drikkevand, giver det en indikation af, at badevandets kvalitet kan være bekymrende, da PFAS-forbindelserne er kendt for at være persistente, toksiske og potentielt sundhedsskadelige.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom de skærpede grænser gælder for drikkevand, indikerer et højt niveau af PFAS i badevandet et potentielt miljø- og sundhedsproblem, som kræver yderligere undersøgelser og muligvis handling for at reducere forureningen.

Derfor undrer det mange, at badevandet ikke bliver testet oftere, især da den seneste analyserapport er dateret til sommeren 2023.

Man kan formode, at tallet er steget siden sommeren 2023, eftersom de store vandmasser fra efteråret sandsynligvis har ført mere spildevand fra lufthavnens U8-udløb ved Nordstranden med sig.

87.5% over den tilladte grænseværdi

Da badevandet i Dragør blev målt til en sum af PFAS på 75 ng/l, betyder det, at koncentrationen af PFAS overstiger grænseværdien for badevand, som er sat til 40 ng/l – eller det, som svarer til 87,5% over EU’s tilladte grænseværdi.

Dette indikerer en problematisk mængde af PFAS i badevandet, hvilket potentielt kan medføre sundhedsrisici for dig, der bader eller kommer i kontakt med vandet.

I en sådan situation bør lokale myndigheder og sundhedsorganisationer blive bedre informeret, og der bør iværksættes yderligere undersøgelser og tiltag for at identificere kilden til forureningen og mindske eksponeringen for badegæsterne.

Dialogen mellem Københavns Lufthavn, de lokale myndigheder og samfundet er afgørende for at sikre gennemsigtighed og effektive løsninger. Mens lufthavnen fortsætter med at udvikle og implementere forureningsbekæmpelsestiltag, understreger mange borgere behovet for omfattende og uafhængige miljøundersøgelser for at sikre beskyttelse af både miljøet og borgernes sundhed.

Tak, fordi du læste med.
Næste gang undersøger vi Sydstranden for samme dilemma. Har du lyst til at komme med dit eget syn på sagen, så send os et læserbrev på redaktion@dragornews.dk – vi sætter stor pris på din mening!

Er du interesseret i at vide mere om havmiljøet langs kysterne, så har vi også bragt andre artikler.

Læs også: Flamingo ved kysten
Læs også: Affald langs Dragørs kyst
Læs også: Læserbrev: Hvad sker der i PFAS-sagen?

Desværre sikres en betydelig del af denne plast ikke tilstrækkeligt og bliver blæst væk, hvilket resulterer i, at det ender i danske farvande. En del af denne plast – i form af flamingo – skylles også op på kysterne, som det skete lørdag på Strandstiens nordlige ende.

Troede først det var havskum

Under sin formiddagstur opdagede Dragør-borgeren Julie Jakobsen Connelly, at noget var galt langs vandet. Hvad der ved første øjekast kunne ligne sne eller havskum, viste sig at være store mængder smuldret flamingoplast, der var drevet i land. Julie kontaktede straks Dragør Kommune og Naturvogterne Dragør for at gøre opmærksom på problemet. På grund af weekenden var det dog ikke lige let at komme i kontakt med de relevante personer i kommunen.

Derfor tog Julie sagen i egen hånd, og med støtte fra sin søn og naboen gik de i gang med oprydningen. Efterfølgende i en Facebook-tråd har borgere givet udtryk for, at de også har været ude at rydde op. Vi sender dem et kæmpe tak!

^{Før- og efterbillede af oprydningen på Nordstien i Dragør. Foto: Julie Jakobsen Connelly.}

Kommunerne ved det

Kommunerne er opmærksomme på problemet med løst flamingoplast, hvor der i 2018 blev iværksat en undersøgelse af de daværende ministre, Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister, og Karen Ellemann, fiskeriminister. Undersøgelsen havde til formål at afdække oprindelsen af denne plast og undersøge, hvordan man kunne forhindre spredning og forurening af have og kyster.

I 2022 blev der igen gjort opmærksom på problemet, hvor Amager Vest Lokaludvalg rettede henvendelse til kommunen omkring løssluppen plast i visse områder. Københavns Kommune reagerede ved at skærpe indsatsen og intensivere sit fokus på denne form for forurening.

^{Billede 1: Flamingoplasten der driver langs kysten. Billede 2: Dagens “fangst”. Foto: Julie Jakobsen Connelly}

Som billederne viser, er flamingoplast i naturen dog stadig et stort problem.

Redaktionen vil gerne opfordre alle til at tage en pose med når I går tur i naturen. Tag gerne jeres børn med og lær dem lidt om oprydning og havmiljø på samme tid. Tænk sig, hvor meget man kan samle på bare 5 minutter!