Dragør Kommune står over for et væsentligt projekt, der involverer kystbeskyttelse, med planlagte møder og beslutninger, der vil forme fremtidens landskab og sikkerhed for borgere tæt på kysten.

På det kommende kommunalbestyrelsesmøde den 25. april 2024 vil der blive truffet afgørende beslutninger om frigivelse af anlægsmidler til projektet.

Tidslinje for Kystbeskyttelsesprojektet i Dragør Kommune

• 2023: Dragør Kommune igangsatte EU-udbud og valgte rådgivningsfirmaerne Arkitema, COWI, og IS IT A BIRD til at udvikle kystbeskyttelsesprojektet.
• April 2024: Klima-, By- og Erhvervsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler frigivelse af anlægsmidler til fortsat projektudvikling.
• 25. April 2024: Kommunalbestyrelsen mødes for at træffe beslutning om frigivelse af 2 millioner kr. til projektet.
• Maj 2024: Offentliggørelse af løsningskatalog på kommunens hjemmeside og afholdelse af borgerdialog for at indsamle feedback.
• Juni-Juli 2024: Rådgivere opdaterer løsningerne baseret på input fra borgerdialog og myndigheder.
• September 2024: Åben dialog til præsentation af løsninger i dispositionsforslaget for interesserede borgere.
• November 2024: Politisk behandling af dispositionsforslaget efter et temamøde for kommunalbestyrelsens medlemmer.
  
  Denne tidslinje giver et overblik over de vigtige milepæle i kystbeskyttelsesprojektets udvikling og realisering i Dragør Kommune, men kan nå at ændre sig undervejs.

Baggrund for projektet

I 2023 igangsatte Dragør Kommune et EU-udbud om rådgivningsydelser til kystbeskyttelse, hvor Arkitema, COWI, og IS IT A BIRD blev valgt til at videreudvikle kystbeskyttelsesprojektet.

Disse firmaer skal levere rådgivning og udarbejdelse af forslag til konkrete løsninger for områderne Søvang, Kongelunden og Sydvestpynten.

Økonomisk overblik

Administrationen anmoder om en anlægsbevilling på 2 millioner kr. for 2024 til fortsat udvikling af kystbeskyttelsesinitiativet.

Dette beløb suppleres af tidligere tilsagn fra Realdania og Kystdirektoratet, som støtter både projektudviklingen og den egentlige realisering af kystbeskyttelsen.

Borgerinddragelse og planlægning

Kommunen har gennemført en række dialogmøder med grundejere og har afholdt åbne projektkontorer, hvor omkring 100 borgere deltog.

Denne tidlige inddragelse sigter mod at informere og modtage input fra lokalsamfundet, hvilket vil blive inkorporeret i de kommende løsningsforslag.

Næste skridt i processen

Efter kommunalbestyrelsens møde vil der være en fortsat offentlig dialog om de foreslåede løsninger med planlagte aktiviteter gennem resten af året.

Disse inkluderer offentliggørelse af et løsningskatalog på kommunens hjemmeside og en borgerdialog i maj, hvor der inviteres til feedback på de præsenterede løsninger.

Langsigtede planer og vision

Kystbeskyttelsesprojektet er en del af en større strategi, som er fastlagt i planstrategien fra 2019, forslaget til Kommuneplan 2022, og Risikostyringsplanen fra 2021.

Disse dokumenter skitserer kommunens prioriteter og den ønskede retning for at sikre mod fremtidige klimaændringer og øgede vejrbegivenheder.

Afsluttende overvejelser

Den kommende periode vil være kritisk for at sikre, at alle nødvendige tiltag og finansieringsmuligheder er på plads for at fremme dette vitalt vigtige projekt for Dragør Kommune.

Borgernes fortsatte engagement og støtte vil være afgørende for at opnå en vellykket implementering af kystbeskyttelsesplanerne.

Læs også: Dialogmøde om kystbeskyttelse

Læs også: Pressemeddelelse: Ny rapport om Kystbeskyttelse

Læs også: Kystbeskyttelse: Valg af rådgiverhold

Kystbeskyttelse: Ny rapport understreger behovet for omfattende sikring mod stormflod.

Hovedstadsborgmestre udsender fælles pressemeddelelse i kølvandet på offentliggørelse af delrapport om sikringsniveauer i forbindelse med den statslige forundersøgelse om stormflodssikring af København. 

En netop offentliggjort rapport fra Kystdirektoratet og DMI viser, at København og nabokommunerne i fremtiden kan blive ramt af en værre stormflod end hidtil ventet. Det understreger behovet for at lave en omfattende sikring af kystlinjen rundt om København, lyder det fra fire borgmestre fra de udsatte kystkommuner.

Udtalelser fra borgmestre i de fire kommuner 

Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør, siger:

”DMI og Kystdirektoratet har kigget i krystalkuglen og fremlagt et fagligt bud på, hvad vi har i vente. Det er voldsom læsning, men vi er nødt til at forberede os til fremtidens vind og vejr. Dragør Kommunes kyststrækning udgør en meget væsentlig del af den samlede kystlinje til København, når vandet presser sig på fra Østersøen og Øresund. Jeg er derfor også helt på linje med mine kolleger i nabokommunerne, at vi med delrapporten står med et vigtigt fagligt fundament for det videre arbejde. Den statslige forundersøgelse fortsætter med vores konstruktive deltagelse, og jeg forventer, at der findes løsninger, som dels tilgodeser Dragør, dels også medvirker til, at vi får etableret en god, tilpasningsdygtig kystbeskyttelse og får håndteret problematikken om Natura 2000.”

Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune, siger:

”Rapporten viser med al tydelighed, at vi skal sætte skub i arbejdet med en fælles sikring af hele hovedstadsområdet. En stormflodshøjde på op til fem meter i fremtiden vil jo få konsekvenser for rigtig mange mennesker, både fordi huse, skoler, hospitaler og butikker bliver oversvømmet, men også fordi infrastruktur, som fx metro, lufthavn og kraftvarmeværker bliver sat under vand. Så vi skal handle nu – men vi skal gøre det klogt og finde de gode løsninger, der både muliggør byens fortsatte funktion og samtidig understøtter vores kystnatur og havmiljø. Derfor skal vi tænke i naturbaseret stormflodssikring langs kysterne, hvor vi ikke bare bygger høje diger, men finder naturvenlige løsninger, der også kan sikre en øget biodiversitet.”

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, siger:

”Det er skræmmende, at en ekstrem stormflod i København kan nå op i fem meters højde eller mere i fremtiden. Det viser med al tydelighed, hvad det er for kræfter, vi er oppe imod. I København og nabokommunerne har vi i lang tid advaret om, at vi har brug for en ydre stormflodssikring for at beskytte de mange mennesker og værdier i Hovedstadens kystkommuner. Derfor er det også glædeligt, at Kystdirektoratet og DMI nu er nået frem til, hvad det er for en vandstand, vi i værste fald skal sikre os mod. Det er et helt afgørende første skridt på vejen mod at få lavet den nødvendige stormflodssikring, at de mange forskellige aktører bliver enige om, hvad det mere præcist er for en risiko, vi står overfor.”

Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby, siger:

”Vi ved, at vejret bliver mere ekstremt i fremtiden, og det kræver handling nu. For med muligheden for ekstreme stormflodshændelser i fremtiden er det helt afgørende, at vi får sikret vores kyster, så de kan modstå det pres, der kan komme. Resultaterne fra delrapporten giver os et fælles grundlag at arbejde videre på, så der kan laves en samlet plan for, hvordan vi bedst sikrer os i fremtiden.”

Rapport og formidling

Rapporten og tillæg ligger tilgængeligt på Sund & Bælt hjemmeside sammen med nyhed og faktaark om sikringsniveauer for stormflodssikring af København

Kontakter:

For kontakt til Kenneth Gøtterup ring til Toini S. Floris på telefon 51 49 71 31.

For kontakt til Anders Wolf Andresen ring til Stina Felby Egerup på telefon 36 39 31 34.

For kontakt til Line Barfod via Teknik- og Miljøforvaltningens pressetelefon på 23 27 80 90.

For kontakt til Allan S. Andersen ring til Benedicte Rasmussen på telefon 32 47 12 05.

Kommunaløkonomisk forum

Januar måned har også budt på det årlige økonomiske møde i KL mellem alle kommuners økonomiudvalg i Ålborg. Fra Dragør var jeg afsted med mine gode kolleger fra Venstre, Socialdemokratiet og Liste T. Budskaberne var klare. Kommunerne har for få penge til de ønsker borgerne har til velfærden. Da der ikke kommer flere midler til kommunerne, er det politikernes opgave, at komme ind i en prioritering af fremtidens velfærdsydelser. Hvad skal borgerne selv sørge for og hvad er kommunale ydelser. Den debat kommer vi også til at tage i Dragør i årene frem. Det stiller store krav til os alle. Vi skal som politikere turde tage beslutningerne og være tydelige om, hvorfor vi prioriterer som vi gør. Vi skal alle som borgere være åbne for den debat der handler om, at der i fremtiden ikke vil være de samme velfærdsydelser som vi har været vant til gennem mange år.

Kystsikring

I januar og februar måned har jeg inviteret mig selv til møde med miljø- og transportordførerne fra de forskellige partier på Christiansborg. Jeg har bedt om dette møde for at fremlægge Dragørs udfordringer med kystsikring og der i gennem forsøge at sikre mig, at ordførerne er forberedt på Dragørs situation, når resultaterne af den statslige forundersøgelse skal behandles i Transportudvalget og Miljøudvalget. I sidste uge var borgmestrene fra de kommuner der blev ramt af stormfloden i oktober måned inviteret til møde med miljøministeren. Mine budskaber til ministeren var;

• Få nu skabt nogle muligheder for, at vi kan lave kystbeskyttelse selvom vi berører et område som er udpeget til naturbeskyttelse efter EU´s natura 2000 direktiv. Der er noget dobbelthed i at beskytte natur der alligevel forsvinder ved oversvømmelse og Natura 2000 direktivet kan være en stor hindring for, at vi i Dragør kan realisere vores vedtagne projekt.
  

• Få genbesøgt og ændret finansieringsmodellen, så der samlet på landsplan findes anden finansiering. I Dragør er vi få til at betale for en meget lang kyststrækning.
  

• Find fælles løsninger for de fire hovedstadskommuner der indgår i den statslige forundersøgelse af kystsikringen og efterlad ikke Dragør foran et dige på tværs over Amager. Ikke mindst fordi vi fire kommuner er interesseret i at finde fælles løsninger der skaber mere rekreativ natur som jo netop er indholdet i Dragørs projekt.
  

• Og sidst men ikke mindst. Der skal handling til og processen om lovgivning skal speedes op.

Hofor

I slutningen af november måned fik vi et massivt regnskyl. 64 mm på et døgn, og det svarer til, hvad der normalt falder i hele november måned. Vi så flere steder oversvømmelser da ledningsnettet ikke kan håndtere de store vandmasser. Dimensioneringen af ledningsnettet i kommunerne er nationalt bestemt. Men klimaforandringerne er bekymrende og seneste hændelse viser at vi ikke kan håndtere så store regnmængder. Jeg har derfor inviteret Hofor´s ledelse til møde om sagen for at få klarhed over, hvor store vores udfordringer reelt er, samt hvilke handlemuligheder der er. Ikke mindst om Hofor har tilstrækkelig fokus på problemstillingen.

Tandlæge

I Danmark er der generelt mangel på tandlæger og kommunerne har svært ved at få besat deres stillinger i den kommunale børnetandpleje. Det gælder også i Dragør og det er et meget alvorligt og stort problem. Aktuelt er vores klinikchef fratrådt og vi har svært ved at få besat stillingen. Det stiller os i en svær situation. Derfor er det besluttet at vi arbejder med flere løsninger. Vi forsøger yderligere rekruttering med ekstern bistand. Og samtidig undersøger vi mulighederne for et samarbejde med Tårnby kommune eller mulighederne for, at vi udlicitere vores tandpleje til private tandlæger. Allerede nu har vi private tandlæger til at hjælpe os. Alle børn med akutte tandproblemer bliver stadig behandlet med det samme, men der kan være ventetider på anden behandling. Det er ikke tilfredsstillende og vi gør alt vi kan for at finde en permanent løsning.

Specialklasserække og behandlingsskole

Sidste år etablerede vi en specialklasserække til 10 elever og den fik til huse på Elisenborg. Nu udvider den til 20 elever og den vil fremover få til huse på Blushøj. Det betyder også at SFO lokalerne til 3. klasserne flytter til Engvej i det gamle klubhus som boldklubben havde. Jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde børn den hjælp og støtte til specialundervisning i Dragør, så færre børn skal gå i skole uden for Dragør. I budgettet for 2023 satte vi en proces i gang om at undersøge om vi kan etablere en behandlingsskole. Vi har haft dialog med flere private aktører om dette og flere har interesse i at gå i samarbejde med Dragør. Desværre har vi ikke egnet ledige lokaler der kan anvendes. Derfor har vi besluttet at vi ikke pt. etablere en behandlingsskole i Dragør, men vi er i stedet gået i dialog med Tårnby kommune om vi på tværs af de to kommuner kan lave et samarbejde om dette.

Svømmehal

I forbindelse med reorganiseringen af Hollænderhalen der bl.a. har som målsætning at have øget åbningstid er der igangsat en brugerundersøgelse. Det handler om, hvornår vi som borgere ønsker svømmehallen skal have åbent. Der er kommet i alt 334 svar og vi er rigtig glade for de mange besvarelser der er kommet og de vil alle nu indgå i den videre drøftelser der skal være om, hvornår svømmehallen skal have åbent for offentligheden i den sæson 2024/2025.

Byjubilæum

2024 bliver året, hvor vi skal fejre at sammenlægningen mellem Dragør og St. Magleby Det er 50 år siden at de to kommuner blev sammenlagt. Der vil blive nedsat et festudvalg hvor foreninger og virksomheder inviteres til at planlægge fejringen som både vil finde sted i Dragør og i St. Magleby.

Nabovenner

I 2023 indgik kommunalbestyrelsen en partnerskabsaftale med politiet og Trygfonden om projektet ”Nabovenner”. Et tiltag der skal medvirke til at gøre vores by endnu tryggere. I Dragør havde vi i 2023 31 indbrud. Det er sammenlignet med andre kommuner meget lavt. Men derfor skal vi alligevel have et fokus på at forebygge. I starten af januar måned inviterede til et opstartsmøde. Mødet blev desværre aflyst grundet sygdom og afbud. Der var desværre også nogle tekniske fejl i vores mailsystem, så nogle borgere ikke fik aflysningen og mødte forgæves frem. Det beklager jeg og håber på forståelse. Vi kommer med en nu invitation til et møde i løbet af de kommende måneder. Og jeg håber allerede nu, at de grundejerforeninger og borgere der ikke fik tilmeldt sig første gang, har lyst til at deltage.

H.M Dronningen og H.M Kongen

Nytårsaften blev mange af os overraskede og rørte. H.M Dronningen meddelte at hun abdicerede og 14 dage efter fik vi en ny konge. Kommunalbestyrelsen har sendt en hilsen til både H.M Dronningen og takket for den store indsats for Danmark og besøgene i Dragør, samt til H.M Kongen med lykønskning om tronskiftet. Jeg fik søndag den 21. januar fornøjelsen at repræsentere Dragør i festgudstjeneste i Århus Domkirke, hvor Kongehuset var repræsenteret. Det var for mig en særlig dag, hvor jeg blev berørt over, at se H.M Kongen og den kongelige familie i en ny rolle.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup

Erhvervsstrategi

I slutningen af november måned havde vi det første arrangement med en temaaften med erhvervslivet i Dragør. Vi vil gerne lave en ny erhvervsstrategi og vi ønsker, at den skabes sammen med de erhvervsdrivende i Dragør. Derfor var aftenen arrangeret i samarbejde med Dragør Erhverv, Martin Kvist-Madsen fra Framehouse og professionelt bestyrelsesmedlem Lene Espersen. Der var interessante oplæg fra Lene Espersen om anvendelsen af vores byrum og Dragørs potentialer. Der ud over kom direktøren fra Destination Bornholm og fortalte om deres erfaringer med privat-offentlig partnerskab og erhvervsudviklingen på Bornholm. Ca. 70 erhvervsdrivende var mødt op og bidrog til en spændende debat. Mange emner og ideer for de kommende erhvervsstrategi var i spil. Nu skal vi samle op og over foråret arbejde med at få det hele samlet i et nyt udkast til en strategi for samspillet mellem kommunen og erhvervsdrivende i Dragør

Kystsikring

Den 5.februar 2023 var jeg af By og Havn inviteret til at deltage i en paneldebat om kystsikring og dilemmaer i dette. En spændende debat hvor jeg var i panel sammen med direktøren for By og Havn, Real Dania og Cowi. Jeg er glad for, at Dragør gang på gang bliver inviteret med i vigtige debatter og pressen interesserer sig for Dragør. Vi er langt fremme i vores kystsikring, men det er vigtigt at alle landspolitiske partier påvirker den politiske proces, så Dragør tilgodeses. Hvis du har lyst til at se debatten kan du finde den på dette link, https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Samme uge udkom vismændene med et forslag om, at alle os der bor i en kystby og et risikoområde skal betale mere til forsikringen. Det har jeg udtalt mig til fagbladet Danske Kommuner om. For det er et forslag der i min optik er helt hen i vejret. Her har jeg peget på, at langt de fleste byer er bygget og etableret lang tid før en klimakrise. Vandet flytter sig i øvrigt heller ikke efter kommunegrænsen og dermed står borgerne potentielt over for meget store udgifter til at kystsikre. Klimaforandringerne er kommet på grund af generelle udfordringer med udledninger, som alle har bidraget til. Det er ikke sådan, at kystbyerne er synderne alene, og derfor synes jeg også, at det bør være et kollektivt ansvar at forebygge oversvømmelser i store sammenhængende byområder som hovedstaden. Alle bor ikke ved vandet, men alle bor kystnært og har glæde af kystområderne. Og derfor bør vi lave en kollektiv løsning og de nuværende regler om finansiering som tager udgangspunkt i nytteprincippet bør ændres.

Ny pulje til fjernvarme

Som tidligere skrevet var tilskudspuljen tom og regeringen havde ikke tænkt sig at afsætte flere midler. Jeg tog initiativ tidligere på efteråret til et fælles opråb til regeringen sammen med en række andre borgmestrer. Der er dog kommet et lille fremskridt og vores opråb hjalp. Ved finanslovens endelige vedtagelse har man afsat kr. 150 millioner til støtte til kommunerne der skal implementere fjernvarme. Behovet er kr. 450 millioner hvis de kommuner der ikke fik noget i første ansøgningsrunde skal tilgodeses.

Gæs

Hvad er nu op og ned i sagen om græsslåning ved gåserepublikken. Sagen ligger sådan, at Dragør kommune i mange år har slået græsset til gavn for gæssene. For år tilbage ændrede et flertal i kommunalbestyrelsen dette og i forbindelse med drøftelse af biodiversiteten i Dragør, var der en politisk vedtagelse af, at vi lader det være vild med vilje på naturområderne og i de bynære parkområder slå vi græsset på arealerne. Det vil sige i og omkring havnen og gåserepublikken. Miljømyndighederne som varetages af Tårnby kommune har i den forbindelse udtalt, at græsset ikke må slås på den gamle cirkusplads, Batteribækken og Gåserepublikken. Dog er der givet en lille åbning idet fredningsmyndighederne, der har det endelige ord kan give tilladelse. Et flertal i kommunalbestyrelsen har derfor besluttet, at vi spørger fredningsmyndighederne om tilladelse og kan vi ikke få denne, må vi forsøge med naturpleje via afgræsning, hvor fx køer går sammen med gæs. Jeg håber meget vi finder en fælles løsning med fredningsmyndighederne og de giver os tilladelse. Gæs og gåsehold er en del af vores DNA i Dragør og det kan for mig virke lidt tosset, at vi i årevis har slået græsset og nu ikke må gøre det. Som kommune skal vi overholde loven og anvisninger fra myndigheder og derfor søger vi nu også om dispensation. Fra min side er der en tæt dialog med gåseavlerforeningen, så vi sammen kan finde løsninger.

Stejleparkering

I forbindelse med at det blev overvejet at lave cykelbaner på Vestgrønningen var der en politisk aftale om, at der ikke nedlægges parkeringspladser før end erstatningsparkeringspladser er fundet. Her er både stejlepladsen som Rønne Alle været i spil. Der har været en for-høring af borgerne om anvendelse af stejlepladsen. Høringssvarene har været kritiske og på baggrund af de mange gode indspark og høringssvar der er kommet, er disse planer nu skrottet.

Lav klassekvotient

Børn, Fritids- og Kulturudvalget er orienteret om den forventede klassekvotient for de kommende 0. klasser. Også næste år kan vi holde en lav klassekvotient på mellem 20,7 og 22, 3 barn pr. klasse.

Bibliotek

Bibliotekets ledelse og personale har foreslået nye åbningstider for biblioteket. Det er sket på baggrund af, at de har vurderet hvornår der er flest besøgende. Forslaget er bl.a., at der kan holdes længere åbent om mandagen. Forslag til nye åbningstider blev godkendt af Børn, Fritids- og Kulturudvalget på deres møde den 7. december 2023 og udvalget besluttede samtidig, at det skal vurderes om ikke der kan være mulighed for, at man som borger selv kan låse sig ind og anvende biblioteket uden for normal åbningstid.

Lidt af det hele

Julemarkedet er i fuld gang og juletræet blev tændt med mange besøgende i slutningen af november måned. Gadelauget havde sikret at julemanden kom forbi og der blev spillet julemusik ud over pladsen. Jeg håber at julehandlen lægges lokalt i Dragør. Men vi har også denne måned haft lejlighed til at tænde juletræet på Enggården, hvor Uffe Thiel kom og spillede op til dans. I år var der livlig trafik på dansegulvet og det var dejligt at opleve den glæde Uffe spredte med sin julemusik. Også på rådhuset blev juletræet pyntet af 23 børn fra Køjevængets børnehave.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup

Desværre sikres en betydelig del af denne plast ikke tilstrækkeligt og bliver blæst væk, hvilket resulterer i, at det ender i danske farvande. En del af denne plast – i form af flamingo – skylles også op på kysterne, som det skete lørdag på Strandstiens nordlige ende.

Troede først det var havskum

Under sin formiddagstur opdagede Dragør-borgeren Julie Jakobsen Connelly, at noget var galt langs vandet. Hvad der ved første øjekast kunne ligne sne eller havskum, viste sig at være store mængder smuldret flamingoplast, der var drevet i land. Julie kontaktede straks Dragør Kommune og Naturvogterne Dragør for at gøre opmærksom på problemet. På grund af weekenden var det dog ikke lige let at komme i kontakt med de relevante personer i kommunen.

Derfor tog Julie sagen i egen hånd, og med støtte fra sin søn og naboen gik de i gang med oprydningen. Efterfølgende i en Facebook-tråd har borgere givet udtryk for, at de også har været ude at rydde op. Vi sender dem et kæmpe tak!

^{Før- og efterbillede af oprydningen på Nordstien i Dragør. Foto: Julie Jakobsen Connelly.}

Kommunerne ved det

Kommunerne er opmærksomme på problemet med løst flamingoplast, hvor der i 2018 blev iværksat en undersøgelse af de daværende ministre, Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister, og Karen Ellemann, fiskeriminister. Undersøgelsen havde til formål at afdække oprindelsen af denne plast og undersøge, hvordan man kunne forhindre spredning og forurening af have og kyster.

I 2022 blev der igen gjort opmærksom på problemet, hvor Amager Vest Lokaludvalg rettede henvendelse til kommunen omkring løssluppen plast i visse områder. Københavns Kommune reagerede ved at skærpe indsatsen og intensivere sit fokus på denne form for forurening.

^{Billede 1: Flamingoplasten der driver langs kysten. Billede 2: Dagens “fangst”. Foto: Julie Jakobsen Connelly}

Som billederne viser, er flamingoplast i naturen dog stadig et stort problem.

Redaktionen vil gerne opfordre alle til at tage en pose med når I går tur i naturen. Tag gerne jeres børn med og lær dem lidt om oprydning og havmiljø på samme tid. Tænk sig, hvor meget man kan samle på bare 5 minutter!

Kyst

Vi er nu delvist kommet på den anden side af weekenden med stormfloden. 
Beboerne på Sydvestpynten har stadig følger af skaderne, og huse skal renoveres efter skaderne. Naturskaderådet har efterfølgende afgjort, at kysten mellem Avedøre Holme og Dragør Havn også er omfattet af stormflodsområdet. 

Jeg har sammen med mine borgmesterkolleger fra København, Hvidovre og Tårnby udsendt en opfordring til at styrke den statslige løsning og finansiering. TV2 Kosmopol havde onsdag den 8. november en udsendelse om dette, hvor miljøministeren udsendte positive signaler. 

Rigtigt mange borgere efterspørger status på kystsikringen og den videre proces. Kystsikring er et så stort tema, at jeg vil komme med et særskilt læserbrev om status på kommunalbestyrelsens og den statslige arbejdsgruppes arbejde i et af de kommende numre af Dragør Nyt. 

Gymnasievalg

Mandag den 30. oktober havde jeg foretræde for børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye. 
Her fremlagde jeg problemstillingen med, at Dragørs unge er dårligere stillet end andre kommuners unge. 

Vi havde en god drøftelse af problematikken, og jeg oplevede en reel lydhørhed for problematikken. Man er fra centralt hold ved at se på fordelingskriterierne, og om disse skal ændres. 

Dragørs udfordring og mine bemærkninger vil blive videregivet og indgå i de videre drøftelser. Det er dog en lang proces. For kriterierne når ikke at blive ændret til næste års gymnasieoptag. 

Fra rådhuset vil vi følge arbejdet tæt og blive ved med at påvirke beslutningstagerne. Om det rækker til en god løsning for Dragør, må tiden vise – men vi giver ikke op.

Erhvervsstrategi

Vi skal have en ny erhvervsstrategi for Dragør. På erhvervssiden er vi lidt anderledes end andre kommuner, idet vi ikke har større erhvervsvirksomheder og tungt produktionserhverv med mere. 

Men samspillet mellem Dragørs erhvervsliv og kommunen er vigtig. Og vi ønsker at skabe et nyt samarbejde og en ny strategi. Derfor er vi gået i dialog med både Dragør Erhverv og andre erhvervsdrivende i Dragør. Onsdag den 22. november holder vi den første temaaften, hvor vi skal drøfte erhvervsudvikling og Dragørs fremtid. Det sker i Framehouse. Hold øje med annoncen på side 3 i ugens Dragør Nyt. Jeg håber, du vil tage dig tid til at deltage og bidrage til denne vigtige dialog. 

Strandparken

Både Boligselskabet Strandparken og Engparken skal igennem en helhedsrenovering i de kommende år. I Strandparken er det Afdeling 1 og 5, der skal renoveres. 

Dragør Kommune har givet tilladelse til, at begge boligselskaber kan undlade at leje ledige lejligheder ud, så de har ledige boliger til genhusning. 

Strandparken har søgt om to yderligere tiltag. Det ene er, at kommunen frasiger sig sin kommunale anvisningsret med at kunne få tildelt hver fjerde ledige bolig. Og det andet er, at de ønsker at have en mulighed for, at kunne opstille 6–12 pavilloner på det grønne areal ved Hvidtjørnen, hvis de kommer i bekneb for ledige boliger. 

Et flertal i kommunalbestyrelsen har sagt nej til at frasige sig den kommunale anvisningsret, da kommunen har brug for boliger til borgere i akut bolignød. Og et flertal har sagt nej til pavilloner ved Hvidtjørnen med den begrundelse, at der er plads på Strandparkens egne grønne arealer. 

Foretræde for ældreudvalget

Tidligere på måneden var jeg af landsorganisationen »Cykling uden alder« inviteret med til foretræde for Folketingets ældreudvalg. 

Jeg var inviteret med for at fortælle om, hvordan Cykling uden alder virker i Dragør, set fra min stol. 
Mine budskaber var blandt andet, at det er et fantastisk tilbud. Det trækker frivillige af begge køn til, det er let at være frivillig, og det giver en stor livsglæde hos de ældre, der kommer på tur. Vores caféer, restauranter og erhvervsliv bakker op – og de ældre oplever igen at være en del af lokalsamfundet, som de har været det i mange år, før de flyttede på plejehjem, og endelig er plejehjemmet blevet synlig i lokalsamfundet. 

Ældreudvalget udtrykte interesse for at modtage en invitation, næste gang Cykling uden alder skal til kaffe på rådhuset.

Svømmehal

Ved budgetvedtagelsen for 2023 blev det besluttet, at det skulle vurderes, om svømmehallen kan have en øget offentlig åbningstid inden for de eksisterende ressourcer. 

Politisk har der været et ønske om mulighederne for at skabe mere åbningstid for offentligheden, og ledelsen har derfor fået til opgave at revurdere organiseringen i Hollænderhallen med et fokus på øget åbningstid. 

Det har vist sig at være muligt, og allerede i sommeren 2023 havde svømmehallen åbent tre uger ekstra op mod sommerferien. 

I den samlede vurdering af de nuværende ressourcer har det vist sig, at svømmehallen godt kan holde mere åbent for offentligheden. Derfor har der i perioden frem til fredag den 10. november været en høring blandt klubberne om øget åbningstid, da det for resten af sæsonen frem til sommeren 2024 kan betyde, at der også vil være åbent for offentligheden, mens svømmeklubben har undervisning. 
Børne-, Fritids- og Kulturudvalget skal i december måned træffe beslutning om øget åbningstid resten af denne sæson. 

I foråret, når banetider skal fordeles til den kommende sæson, skal der tages stilling til, på hvilke dage og tidspunkter man fremover og permanent ønsker den øgede åbningstid lagt.

Svømmehallen blev bygget til borgerne, men i mange år har vi fordelt banetider efter, hvordan vi altid har gjort. Nu viser det sig, at der kan ændres på organiseringen, så der kan være mere åbent for offentligheden. Derfor pågår der et vigtigt arbejde om, hvornår den offentlige åbningstid kan lægges fra efteråret 2024, så borgerne tilgodeses bedst muligt. 

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester

Fjernvarmen

Dragør kommunes arbejde med udrulningen af fjernvarme holder den oprindelige tidsplan der er lavet. Men der er kommet alvorlige bump på vejen. Kommunerne blev i 2022 pålagt at lave en varmeplan med fokus på, om fjernvarmen kan udrulles i kommunerne. Den opgave blev løst, selvom der blev givet ganske kort tid til det fra regeringens side. Kommunerne blev sat i udsigt, at der ville være en statslig økonomisk understøttelse af fjernvarmen. Alle kommuner skulle søge disse midler, men de mange kommuner der først skulle til at planlægge udrulning og ikke havde store fjernvarmeprojekter i forvejen, kunne først søge, når man havde fået udarbejdet egentlige projektbeskrivelser. Alle disse kommuner har søgt så hurtigt de kunne. Men problemet er, at regeringen ikke fik afsat nok midler, så alle de kommuner der havde mulighed for at søge først, har tømt hele puljen. Og regeringen har ikke afsat yderligere midler til resten af landets kommuner.

Det er et stort problem af flere årsager. Det ene er, at hvis ikke der kommer flere midler til fjernvarmen inden udgangen af 2023, skal der fra statslig side laves en ny bekendtgørelse om fjernvarme. Det tager tid og kan forsinke kommunernes udrulning i op til 12 måneder. Det andet og meget store problem er, at kommunerne – også Dragør – skal genberegne hele fjernvarme projektet. Derfor har jeg sammen med Tårnbys borgmester taget initiativ til, at 14 borgmestrer på tværs af landet og formænd for 12 forsyningsselskaber er gået sammen i en henvendelse til Finansministeren og Klima, Energi- og Forsyningsministeren med opfordring om, at de ligestiller alle kommuner og alle kan få tilskud. Vi kan ikke have et A og et B hold i det kommunale landskab når det angår varmeforsyningen.

Det har i sidste uge medført en del medieopmærksomhed i både lokale og landsdækkende medier og jeg håber, at det fælles pres vi på tværs af kommunerne nu lægger, kommer til at give et positivt resultat.

Ekstra regning på vej til Dragør

I sidste nummer af Dragør Nyt skrev jeg om, at Dragør kommune i 2027 får en bod der kan løbe op mod 20 mio kr. som vi skal betale til staten. Årsagen er, at der er meget stor forskel på kommunernes vilkår på skatteindtægter. Da kommunerne generelt ikke skal tilføres flere midler, skal nogle kommuner betale for, at andre får flere midler. Dragør kommer til at betale. Der skal ikke være nogen tvivl om, at min mening er, at det aftalesystem der er mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi er brudt sammen. Den urimelighed at nogle få kommuner skal blive ved med at blive økonomisk straffet for nogle kommuners budgetlægning skal stoppe. Desværre står vi ret alene sammen med et mindre antal kommuner om dette synspunkt, men jeg kommer til at nævne det igen og igen i alle de fora, hvor der kan sættes lys på problemet.
Det betyder også, at vi nu i vores kommunale budgetter må begynde at se frem mod nogle år, hvor vi bliver yderligere straffet økonomisk og begynde at spare op til det. Det får den konsekvens, at vi nu og i årerne frem må i gang med nye prioriteringer.

Sølyst og klubtilbud

I 2023 er klub Dragør og Ungdomsskolen lagt sammen. Formålet er, at lave et endnu bedre ungetilbud til unge i Dragør og vi ikke skal have to tilbud der konkurrere om at tiltrække unge. Samtidig er det målet at tage det bedste fra de to verdener og sammen med børn, unge og forældre udvikle et nyt samlet tilbud.Hidtil har klub Dragør og ungdomsskolen været spredt på en del matrikler. Det betyder også, at de personaleressourcer der er, har været fordelt på flere matrikler. Der har været en høringsproces, hvor blandt andet børn og unge er inddraget, for at høre hvad der efterspørges i et nyt ungetilbud.På baggrund af bl.a. disse meldinger, kombineret med faglig viden og erfaring fra andre kommuner om organisering af tilbud til børn og unge, har ledelse og personale også vurderet, hvordan man bedst organiserer sig på forskellige matrikler. I klubregi er der lagt vægt på, at antallet af medarbejdere er væsentligt i forhold til at understøtte en god kvalitet, da aktiviteterne hovedsageligt er medarbejderdrevne, og der er fokus på gode relationer og fællesskaber. Kombinationen af at arbejde med relationer og attraktive aktiviteter kræver medarbejdere, rollemodeller, engagerede voksne. Derfor foretrækkes det, at antallet af matrikler reduceres fremfor at have flere matrikler, hvor aktiviteterne omvendt ikke kan understøttes pædagogisk.

Derfor er det over for politikerne anbefalet, at det nye ungetilbud drives fra Elisenborg og Krudthuset, kombineret med de matrikler ungdomsskolen gør brug af. Den anbefaling har kommunalbestyrelsen fulgt og derfor er der truffet beslutning om, at der fra 2024 ikke længere skal være klubtilbud i Sølyst. Det giver så Dragør kommune en mulighed for, at kunne udvide vuggestuen og børnehaven i Sølyst med flere pladser, såfremt det viser sig, at der er behov for dette i Søvang. På denne måde sikres nye børnefamilier en mulighed for dagtilbudsplads i det nære område.

Stormflod

Vi har været igennem en alvorlig weekend. I store del af syd og Østdanmark ser man store skader og flere steder har stormfloden været mere end en 100 års hændelse. Det er meget trist at se de store skader, der har været i de andre kommuner. I Dragør kom vi overordnet igennem uden meget store skader, hvilket skyldes vindretningen, så der ikke var en stor og direkte bølgepåvirkning i Dragør. Men særligt Sydvestpynten var hårdt ramt, og der er skader på ejendomme, ligesom beboerne efter stormen stadig har måtte slås med vandstandsstigningerne. Hovedstadens Beredskab og Teknisk forvaltning har ydet en stor indsats over weekenden med styrkelse af diger og har også søndag ydet ekstra hjælp til borgerne på Sydvestpynten. Vi evaluerer nu vores krisehåndtering i kommunen og drager læring, ligesom jeg inden for kort tid, vil udsende en opdatering af, hvor langt vi er kommet med etableringen af yderligere kystsikring.

Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup
Borgmester

I sidste uge havde Borgmesteren og hans flertal en replik på Dragornews.dk til Liste T’s læserbrev om kystsikring og borgmesterens gambling med selvsamme. I flertallets replik er der 3 påstande, som kalder på et svar. En af dem er rigtig.

Første påstand: at Liste T mener, at borgmesteren og hans flertal ”gambler med Dragørs fremtid, fordi vi har truffet en beslutning om at påvirke staten omkring deres arbejde med kystsikring”.

Svar: Nej, gamblingen ligger ikke i ’’at påvirke staten’’, men i flertallets beslutning på kommunalbestyrelsesmødet i juni, hvor de besluttede at melde følgende ind i til den statslige arbejdsgruppe: ”delstrækningerne 1-4 (fra Nordstranden til Søvang) skal matche statens krav om et højt sikringsniveau”.

Det betyder, at en statslig løsning i Dragør Kommune bliver langt, langt højere, end den lokale løsning om en 100 års-hændelse, som tidligere er besluttet i Dragør Kommune efter en omfattende inddragelse af borgerne og med stor folkelig opbakning. Alt hvad vi har hørt fra Sund & Bælt, der er sekretærer for den statslige gruppe, er, at en statslig løsning skal kunne modstå en 10.000-års hændelse. Kravet vil måske blive justeret lidt ned, men kun lidt.

Borgmesteren og flertallet tog beslutningen og meldte det høje sikringsniveau officielt ud over for staten uden at høre borgerne.  Det er både demokratisk og økonomisk gambling.

Anden påstand: at Liste T mener, at ”der er ingen grund til, at Dragør skal forholde sig til statens involvering i sagen om kystsikring”.

Det er en forkert kortslutning. Jo, vi skal forholde os til statens digeløsninger, og det gør Dragør Kommune allerede. 

Staten har for lang tid siden identificeret Dragør Kommune som en vigtig interessent, og Dragør Kommune har fra starten af været en del af statens arbejdsgruppe som observatør og har deltaget på alle møder og har løbende mulighed for at melde Dragørs interesser ind i arbejdet. Det mener vi i Liste T er fuldt tilstrækkeligt. 

Vi opponerer mod, at flertallet sender 750.000 kommunale kroner ind i samarbejdet uden at kunne redegøre for konsekvenserne for digeløsningen og de økonomiske konsekvenser for Dragør Kommunes borgere. Vi mangler en klar strategi for arbejdet fra borgmesteren. Hvad er målet? Hvad er det for en vision, han har? Drømmer han om, at staten kommer og betaler for Dragørs omkostninger til diget. Hvis og såfremt borgmesteren drømmer om dette, så er det, fordi han ikke har læst kommissorierne fra statens arbejdsgrupper – der står netop, at Dragør Kommune og dens borgere selv skal betale – eller har han viden, borgerne ikke må få indsigt i?

Tredje påstand: at Liste T mener, at ”flertallet vil bygge en mur rundt om Dragør”

Ja, Liste T mener, at når borgmesterens flertal har besluttet at melde ind til staten, at Dragør Kommune vil forfølge en løsning, der fra Nordstranden til og med Søvang skal matche statens krav om et højt sikringsniveau, så må statens repræsentanter og vi andre forventes at tro på, hvad borgmesteren reelt har meldt ind: At hvis Dragør Kommune skal forfølge statens sikringsniveau, er der tale om et dige svarende til en 10.000-års hændelse eller deromkring. Det bliver reelt en mur rundt om Dragør. 

Hvad er det borgmesteren ikke fortæller?

Efter Liste T’s mening burde borgmesteren fortælle borgerne: 

• JA – vi har meldt ind til staten, at vi ønsker det høje sikringsniveau, selvom Dragør Kommunes fokus i flere år har været på en 100-års hændelse – med stor folkelig opbakning
• JA – vi har læst og forstået, at Dragørs borgere kommer til at betale for alle omkostninger til en statslig løsning, der ligger ud over omkostningen til at forlænge Ullerup-diget rundt om lufthavnen
• JA – vi er klar over, at en statslig løsning vil betyde et endnu større indgreb i Natura 2000-områderne, end det vi har arbejdet med allerede – og at alternativet er en mur af jord på land.
• JA – vi har meldt en digeføring ind i det statslige arbejde, der betyder, at bl.a. borgere på den sydlige del af Kalvebodvej, på Militærvej og på Rosenlundsvej ikke bliver beskyttet som resten af kommunen

Med venlig hilsen

Liste T ved Kristine Bak, Ebbe Kyrø, Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe

Læs Borgmesteren og hans flertals læserbrev

Fakta

Dragørs kystsikring er alt for vigtig til at blive indblandet i politisk spin. Derfor er det vigtigt at holde fakta for øje. En enig kommunalbestyrelse har vedtaget, at Dragørs ønske er en kystsikring med primært fremskudt dige med et sikringsniveau der svarer til ca. 2.7 m højde. Sideløbende med det, har staten vedtaget, at der skal udarbejdes en forundersøgelse for sikring af den kritiske infrastruktur (lufthavn, Metro, Øresundstunnel), samt hovedstaden generelt. Statens udmelding var i første omgang, at det handler om København, Hvidovre og Tårnby Kommune. Dragør var i første omgang kun ind tænkt som observatør i arbejdsgruppen og der var lagt op til en primær løsning med dige nord om Dragør. Og dermed ville vi heller ikke blive omfattet af eventuelle løsninger som de andre kommuner kan have gavn af.

Det gjorde 12 medlemmer af kommunalbestyrelsen indsigelser i mod. Af flere årsager. Vi ønsker ikke at Dragør får ringere vilkår for etablering af kystsikring eller for finansiering. Vi er afhængige af et godt samarbejde med staten og deres tilladelse, hvis vi nogen sinde skal få tilladelse til at bygge kystsikring ude i vandet hvor der er Natura2000.

Efter vores indsigelser har vi netop opnået en meget stor succes og velvilje fra staten. I en skriftlig tilføjelse til statens første oplæg fremgår det nu, at det er statens ambition, at Dragørs kystsikring skal vurderes på lige fod med de andre kommuners kystsikring. Og det er statens ambition at de vil varetage det meget kompliceret myndighedsarbejde og miljø undersøgelser der skal laves. Og uanset hvilken kystsikring der kommer i Dragør, vil staten også kunne bistå med den praktiske gennemførelse.  Alt sammen en opgave, vi som lille kommune ikke kan løfte selv.

Så resultatet taler sit tydelige sprog og understøttes også af de det meget store tilskud på kr.  36 mio. staten allerede har givet og tilskuddet fra Real Dania på kr. 18 mio.

Ansvarlighed for hele Dragør

Status er således, at vi stadig arbejder for Dragørs eget kystsikringsprojekt som er besluttet. Men vi samarbejder også med staten om at bringe Dragørs erfaringer i spil. Det er statens ambition at kystbeskyttelsen forsat kan indgå i den videre proces/praktiske gennemførelse og dermed at hjælpe Dragør igennem etablering mv. uanset hvilken løsning der vælges til sidst. Det er også ambitionen at vi omfattes af samme finansieringsmodeller som de tre andre kommuner bliver omfattet af. Reelt kan der ske flere ting når statens arbejdsgruppe er færdig. Det ene kan være, at Dragør får gennemført vores eget projekt og der findes en anden løsning til de øvrige kommuner. Det kan også være der kommer en fælles løsning. Eller at der kommer en kombination af en fælles løsning og Dragør kommunes løsninger. Uanset hvad, har Dragør indflydelse på hvad der skal ske. Dragør står med deltagelse i det statslige arbejde ikke alene med en række af de svære problemstillinger som skal løses i forbindelse med kystbeskyttelsen – f.eks. Natura2000 området. Men vi står sammen med staten og de andre kommuner.

Man må som borger selv vurdere om det er gambling som Liste T mener eller om det er ansvarlighed. For os 12 har vi lagt vægt på, at stille Dragør i den bedste forhandlingsposition. Give Dragør de bedste økonomiske vilkår og sikre, at Dragør får hjælp og støtte til myndighedsgodkendelser og praktisk gennemførelse. Det har vi opnået.

Dragør er på landkortet som en meget vigtig aktør i kystsikringen. Vores resultater og forarbejde anerkendes og vi kan som kommunalbestyrelse sikre Dragør, både nu og for vores børn og børnebørn.

Venlig hilsen

Kenneth Gøtterup, borgmester
Mia Tang
Martin Wood Pedersen
Jan Madsen
Theis Guldbech
Konservative

Helle Barth
Henrik Kjærsvold-Niclasen
Venstre

Nicolaj Bertel Riber
Ole Hansen
Socialdemokratiet

Flemming Blønd
Sydamagerlisten

Lisbeth Dam Larsen
Løsgænger

Læs det oprindelige indlæg fra Liste T her

Og hvad så?

Nu spørger De nok dem selv, kære læser: “Hvorfor i alverden har det noget at gøre med al ståhejet om planerne for kystsikringen af Dragør anno 2023?”. 

Svaret er, at stormfloden i 1872 var en såkaldt 1000-års hændelse. – En katastrofe, man bruger som pejlemærke for at sikre sig imod lignende katastrofer. Og da stormfloden er den største, der er oplevet i området, er den således genstand for de udregninger, der ligger til grund for de forskellige værnemidler, der foreslås i forbindelse med sikringen af kysten omkring Dragør.

Sårbare naboer

Dragørs placering på Amager samt naboskabet med Køge Bugt gør byen særligt sårbar. Vandforholdene i bugten har stor indflydelse på stigninger af vandstanden i hele det område, der strækker sig fra Køge Bugt op omkring Amager og videre op til Gentofte. Området blev derfor også navngivet Risikoområde Køge Bugt af Miljøministeriet m.fl. i 2018. På baggrund heraf har analysevirksomheden COWI på vegne af de danske myndigheder udarbejdet en rapport, der peger på, at der skal bygges en dæmning på 4,7 meters højde for at være sikker på, at vi i Dragør kan stå imod en sådan hændelse. Faktisk er det mest sårbare område i hele Risikoområde Køge Bugt, Dragørs Nordstrand, hvor den potentielt højeste stigning vil finde sted, med en højde på 4,1 meter.

Spådom?

Hvor i alverden kan de vide det fra, og er det ikke bare en stormflod i et glas vand, vil de nok spørge sig selv om, kære læser. Og svaret er kort og godt, at det kan de heller ikke. Men, og det er et stort ét af slagsen, så kan man forsøge at regne sig frem til et facit baseret på data som den, vi har fra stormfloden fra 1872. – Lidt ligesom når man tegner en livsforsikring. Det er ikke, fordi man regner med at dø “før tid”, men skulle det ske, er det vigtigt, at de, som står tilbage efter katastrofen, ikke er ladt i stikken. I det pågældende risikoområde er der foruden en stor befolkningstæthed og den allesteds nærværende lufthavn også hele 4 hospitaler. Med andre ord er Dragør særligt sårbar, men indgår også som en vigtig brik i sikringen af hele den udsatte kyststrækning.

En nødvendig beskyttelse

Med fortidens stormflod som en påmindelse og fremtidens trussel hængende som en mørk sky over byen, er det ikke overraskende, at kystsikring er blevet en høj prioritet i Dragør. Og det er nok også de færreste, der vil undsige sig, at kysten skal sikres. Om løsningen skal være den ene eller anden, vil undertegnede skribent lade være op til demokratiet. 

Men nu ved De, kære læser, hvorfor ordet kystsikring er en solid kandidat til årets ord i Dragør.