Stigende vandstand bliver et stadig større problem i Dragør Kommune. Derfor inviteres borgerne til et åbent dialogmøde, hvor de fremmødte kan få indblik i den nuværende status og de mulige planer på sigt. Kystsikringen bliver hverken en nem eller billig løsning, som skal tages stilling til i den kommende periode.
Mødet vil ikke have oplæg eller præsentationer af konkrete løsninger. I stedet vil der blive lagt op til dialog blandt deltagerne, hvor man kan stille spørgsmål til det fremadrettede arbejde eller hvis man har tekniske spørgsmål.
Der vil være repræsentanter fra Dragør Kommune samt rådgivere fra COWI, Arkitema, og IS IT A BIRD, som alle er tilknyttet Dragør Kommunes projekt om kystbeskyttelse.
Arrangementet finder sted både den 27. februar og den 7. marts kl. 17.00 til 18.30 i Kongelundshallen. Der er ingen krav om tilmelding – man møder bare op.
Du kan læse mere om mødet på Dragør Kommunes hjemmeside.