Den tidligere chefkriminalinspektør og leder af PET (Politiets Efterretningstjeneste), Hans Jørgen Bonnichsen, giver foredrag i Hollænderhallen den 18. januar, hvor han vil dele spændende historier fra sin glorværdige karriere hos politiet.
Hans Jørgen Bonnichsen skabte sensation, da han delte ud af sine oplevelser til offentligheden og gav et dybdegående indblik i politiets hemmelige arbejde. I dag fungerer han som efterretningsekspert og kommentator på TV, og er forfatter til flere bøger på området.
Der er i den grad lagt op til et spændende foredrag!
Arrangementet finder sted torsdag den 18. januar kl. 18.30 til 19.30 i Hollænderhallen. En billet koster 50 kr og kan bestilles her.
Arrangør: Gigtskolen