Fredningsstenen på Strandlinien

Velkommen til “I Byen med Bogø, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Vi kender alle den store fredningssten nede ved Strandlinien, men hvorfor står den der, og hvordan blev den til? Dines Bogø har gravet dybt i sine arkiver for at fortælle historien om, hvor stenen lå begravet.

Mandag den 19. oktober 1936 afholdt Dragør Kommunalbestyrelse sit ordinære møde. Et af punkterne på dagsordenen drejede sig om inskriptionen på den sten, der var opstillet på Strandlinien.

Redaktør Chr. Nicolaisen foreslog teksten: “Minde om Hansemarkedet paa Dragør ca. 1300 til 1600”. Fisker Emil Jensen foreslog: “Til Minde om Dragør som Skipper-, Lods- og Fiskerby”.

Det blev dog rutebilchauffør M.O. Jensens forslag, som man i dag kan se på stenen: “Den 14. oktober 1936 vedtog Dragør Kommunalbestyrelse at frede Byens Strandenge”.

Fredningen

Dragør Kommunalbestyrelse og Amager Naturfredningsforening var den 14. oktober 1936 i princippet blevet enige om, at frede Dragørs sydlige strandarealer fra Strandlinien ud for Tulipanhuset til kommunegrænsen.

Ordlyden i selve Fredningsdeklarationen blev vedtaget den 2. februar 1938.

Lossepladserne

Arealet mellem Dragør havn og Badehotellet var i årene før blevet opfyldt. Området havde tidligere fungeret som byens losseplads med de ulemper det havde givet specielt for beboerne på Strandlinien.

Lossepladsen blev fyldt op med sand fra udgravningen af Kajakhavnen ved Badehotellet. Jord til tildækning af lossepladsen blev opgravet på Sydstranden, hvor der så fremkom nogle store huller.

Kommunen flyttede lossepladsen til et område mellem Dragør Badehotel og Walløes havn, og senere skulle affald så fyldes i de huller på Sydstranden, hvor man havde hentet den omtalte jord.

Kajakhavnen

Ved udgravning af Kajakhavnen fandt man flere store sten. Det var den største af disse sten, der blev transporteret til Strandlinien ud for Søgade. Stenen kendes i dag som Fredningsstenen.

^{Man har besluttet at anlægge en ”Kajakhavn” ud for Drogdensvej. Man finder en større sten samt mange mindre sten. Zone-Redningskorpset, som kommunen har kontrakt med, rekvireres for at hente stenene op. Man må anvende flere kranvogne og en stor blokvogn. Arkiv: Zonen-Samlingen.}

Kajakhavnen blev tilsandet og fyldt med tang, så den eksisterede ikke mange år.

Blev stenen flyttet

Mange lokale siger, at stenen garanteret er flyttet. Kan det snyde, at man har ændret vejen Strandlinien omkring 1960?

Svanens Havn

Hvor Kajakhavnen blev anlagt, lå en af de små private havne. Den blev kaldt “Svanens havn”, Det var et lille firkantet bassin anlagt i midten af forrige århundrede af styrmand Jan Hansen Svane.

Indløbet i “Svanens havn” bestod af en lang meget smal rende, der var beskyttet af opfiskede sten. I den lille havn var der plads til 4-5 mindre joller. Senere overtog skipper Christen Palm Friis “Svanens havn”, og Palm Friis søn Christen havde havnen til sin død i 1928.

Ved havnen havde sønnen en lille kasse, hvor han opbevarede en større søkikkert. Mod betaling af 2 øre kunne byens drenge få lov til at kigge ud til Drogden fyr.

Små ”havne”

Af andre private havne kan nævnes Knudens bro/Walløes havn. Området man passerer, når man skal til/fra Dragør Søbad eller Traktørstedet. Mere om det ved en anden lejlighed.

Der var Høpfners havn er opkaldt efter Hans Peter Høpfner, Stettinstræde 9, der havde en lille havn ud for sin grund.

Dykkerens havn blev også kaldt “Dubbertens havn”. Andreas Mortensen Jensen boende Tulipanstræde/Strandstræde 1863‑1913. havde en mindre havn ud for Zyftensgade. Arealet bag trærækken ved Grus-parkeringen. Tidligere cirkusplads og kort overgang en minigolfbane.

Mange kender udtrykker ”Madsens Krog”, der ligger ved Strandstien ved Kajakklubben. Selv om der i ældre tid lå flere både, i den lille bugt, kan man dårligt kalde det en havn.

Mere om Kajakhavnen ved en anden lejlighed.

Øvrige fotos fra DB Arkiv

---