Livet i Baggersmindelejren – del 2

Velkommen til “I Byen med Bogø, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Baggersmindelejren har spillet en betydelig rolle i Dragørs historie, idet den har været brugt mange i forskellige kontekster. I denne to-delte miniartikelserie vil Dines Bogø udforske Baggersmindelejrens historie, der har været hjemsted for alt fra soldater til “uregerlige kvinder” og børn.

Flygtningelejr

Baggersmindelejren (som i den periode fortsat hed Backersmindelejren) var også fra starten en blandet lejr bestående primært af kvinder og piger i alle aldre samt drenge under 14 år og mænd over 60 år.

Da man efterhånden fik indkaldt værnepligtigt mandskab overtog danske soldater bevogtningen af de fleste lejre. Baggersmindelejren blev bevogtet af ingeniørtropper, der var indkvarteret på Bådsmandstræde Kaserne på Christianshavn.

På et tidspunkt var der 250 flygtninge i Baggersmindelejren, der var en af de mindre lejre i Store Magleby Kommune. Den 28-årige luftværnsassistent Hans F. Nilsson fra Kastrup var dansk lejrchef både for denne lejr og Krokodillelejren. I lejrene havde tyskerne internt deres egen administration med en tysk lejrchef.

Lejren ændrer status

Man havde opsat flere rækker pigtråd omkring lejrene, da man havde konstateret af de først opsatte primitive stormaskede trådhegn ikke forhindrede fysisk kontakt.

På et tidspunkt i 1946 ændrede lejren status. Nu blev lejren udelukkende anvendt til internering af ”Uregerlige kvinder”. Definitionen dengang på damer, der var lige lovlig udadvendte.

Vagtmandskabet skulle være særlig hårføre, da mange af de internerede kvinder brugte alle kneb for at lokke de stakkels naive unge mænd i uføre. Enten fordi de gerne ville have cigaretter, bedre forplejning eller ”underholdes”. Det blev ligefrem en sport, at prøve at forvirre vagterne. De unge og yngre kvinder gik tæt til hegnet, tiltrak sig vagtens opmærksom, og afslørede så pludselig, at de kun var iført en overfrakke.

Lejrchef Nilsson var meget vellidt af flygtningene. Han fortolkede reglerne på en fornuftig måde. Det mindskede gnidningerne og Nilsson overlod så meget som muligt af den daglige ledelse til den tyske lejrchef inden for pigtråden.

Han tillod, at flygtningene i Baggersmindelejren fik lov til at lave krybbespil, fremstille julegaver m.v. og den lokal fotograf Poul Petersen fra Maglebygaard blev inviteret til at se de udstillede hjemmelavede julegaver.

Afviklingen

På Sydamager var der på et tidspunkt i 1946 over 4.000 flygtninge. For 77 år siden nedlagde man lejrene på Sydamager. Flygtninge blev enten hjemsendt med tog fra København, kortvarigt overflyttet til den meget store lejr på Kløvermarken i Sundby eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland.

Baggersmindelejren blev endelig nedlagt som flygtningelejr den 1. juni 1947 og igen overdraget til ejeren, Frelsens Hær. Bygningerne er mange gange siden blevet renoveret og forbedret.

Helårslejr

Lejren har tjent forskellige formål siden: Udflytterbørnehave for Vesterbrobørn i 1963-1984, libanesisk flygtningelejr i 1985.

På området er der boldplads, bålplads og legeplads. En nyere udendørs swimmingpool er åben for lejrens gæster hele sommeren. Et projekt med at indrette en privat skole i lejren måtte droppes, da det ville stride mod nogle overordnede planer.

Lejren har været anvendt som kursuscenter. Den er åben hele året, og lejren er velegnet til ferieophold, stævner, familiefester o.l.

Fra sommeren 2022 har der boet ukrainske flygtninge. På et tidspunkt lidt over 60, men nu er det ca. 40 beboere, hvoraf mange er i arbejde.

Øvrige fotos fra DB Arkiv

---