Hvis krigen kommer til Dragør
Ved du, hvad du skal gøre, hvis vores samfund sættes ud af spil? En katastrofe kan opstå af mange forskellige årsager, som krige, naturkatastrofer eller pandemier, som alle kan ramme landet på forskellige måder.
Vi har interviewet den lokale Dragør-borger, Claus Arboe-Rasmussen, der ved lidt mere om sikkerhedspolitikker end de fleste.
Om 9 minutter har du læst om:
Krigen i Ukraine
Det er mange år siden, en krig har været så tæt på Europa som den er nu med Ruslands invasion af Ukraine. Selvom vi måske ikke står over for en invasion af Danmark, er andre mere moderne former for krig blevet aktuelle, hvor et cyberangreb ikke længere er utænkeligt.
Risikoen for en traditionel landkrig stadig er lav i Danmark, må vi stadig forholde til Dragørs placering på landkortet. Selvom vi umiddelbart ligger lidt isoleret væk fra alt, er kommunens placering alligevel særlig udsat grundet sin korte afstand til København.
Ligeledes grænser kommunen op til kritisk infrastruktur med lufthavnen som nabo og på den anden side ligger Øresund og Østersøen, som alle skibe skal krydse for at nå Rusland eller Europa.
Er du forberedt?
Men hvordan skal man forberede sig på situationer som disse, og hvordan ved man, om man er klar? Som dansker er det sandsynligt, at man ikke ved, hvordan man skal forholde sig til krisesituationer som disse, eller hvad man skal gøre, hvis uheldet skulle være ude og landet lammes.
Dette er imidlertid noget, vores skandinaviske naboer har mere erfaring med, da både den svenske og norske regering har udsendt officielle anbefalinger og råd om, hvordan man skal håndtere krisesituationer, både før og under hændelsen.
Søger man som dansker efter officielle svar og vejledning fra vores egen regering, skal man desværre grave dybt i historiebøgerne. Her skal helt tilbage til 1962, hvor pjecen Hvis krigen kommer blev udgivet og husstandsomdelt til alle danske hjem, da den kolde krig lå som et tungt tæppe over Danmark og resten af Europa.
Pjecen, som det danske statsministerium dengang udgav, indeholdt en række nyttige råd og anbefalinger om, hvordan befolkningen skulle forholde sig i tilfælde af et angreb mod danske territorium.
For at kaste lidt lys på situationen, har vi på Dragør News været i kontakt med den lokale Dragør-borger, Claus Arboe-Rasmussen, der har mange års erfaring inden for dansk sikkerhedspolitik.
I over 40 år og frem til 2018 har han været en tæt del af Folk & Sikkerhed (tidligere Værn om Danmark og Folk & Forsvar), som i dag er landets største forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation med omkring 75.000 medlemmer. I dag er Claus tilknyttet foreningen som menigt medlem.
Selv beskriver Claus organisationen som statens og regeringens dårlige samvittighed, som forsøger at informere den danske befolkning om de sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske situationer, landet står overfor: ”Vi forsøger at få Danmark til at tænke sig godt om.”
Sikkerhed til det lykkeligste folk
For at få danskerne til at tænke sig godt om, udgav Folk & Sikkerhed den 10. januar pjecen Hvad nu hvis?, som er et tidssvarende alternativ til Hvis krigen kommer, som statsministeriet udgav for godt 60 år siden.
Folk & Sikkerhed har med afsæt i den svenske regerings rådgivning til deres borgere udgivet beredskabsfolderen, som skal oplyse danskerne om, hvordan de bedst muligt kan forberede sig på kriser og katastrofer i Danmark og være selvforsynende i syv dage, som organisationen selv anbefaler.
En pjece som denne kan måske virke skræmmende for nogle, men det er vigtigt for Claus understrege, at formålet ikke er at sprede frygt, men derimod at skabe tryghed hos befolkningen, så de er forberedte.
Han beskriver det selv som at forberede sig til en eksamen eller en jobsamtale – man gør sig tanker om, hvad der kan ske, og hvordan man bedst kan håndtere situationen. Derfor er det også naturligt at have gjort sig tanker om at kunne klare sig selv, hvis katastrofen skulle indtræffe.
Vi skal være bedre forberedte, hvilket Claus ikke tror, at vi danskere er. Det handler ikke om, at vi nu skal til at forvente en snarlig landkrig i Danmark, hvilket Claus heller ikke selv regner med. I langt højere grad drejer det sig om mindre hændelser, såsom et eventuelt cyberangreb, der kan ramme vores betalingssystemer, strømforsyning eller forsyningskæder, da alt i dag er koblet elektronisk.
Men også Dragørs historik med oversvømmelser gør andre krisesituationer mulige, hvor Dragørs borgere kunne stå i en situation, hvor de skulle være selvforsynende i x antal dage, indtil beredskabet har etableret sig – medmindre de anbefalede diger bliver bygget.
Derfor har Folk & Sikkerhed udgivet denne pjece, så folk er informeret, hvis nødsituationer skulle opstå, og ved, hvordan de skal klare sig. Så den nødvendige viden altid ligger i baghovedet, selvom alt dette virker fjernt i vores tankegang.
På grund af vores historik og landets størrelse ligger det ikke til danskerne at være bekymret for den slags, udover hvis man er gammel koldkriger som Claus. I modsætning til vores nordiske nabolande har Danmark ikke landegrænser op til Rusland eller deler direkte farvand med dem, hvorfor vores tanker om forråd og prepping er anderledes.
Som Claus Arboe-Rasmussen siger: ”Vi er det lykkeligste folk. Vi tænker ikke, at der sker os noget, men vi er nødt til at være forberedte”.
Gode råd er gratis
Ønsker man derimod at være forberedt og have gjort sig nogle tanker, er pjecen fra Folk & Sikkerhed det bedste sted at starte, så længe vi ikke ser noget fra regeringens side. Pjecen er gratis at hente og kommer med gode råd og tjeklister til, hvordan man kommer igennem krise og katastrofe på dansk grund.
Folk & Sikkerhed anbefaler, at en husstand skal kunne være selvforsynende i syv dage, da det er cirka den tid, det længst skulle tage, før et nødberedskab er fuldt udrullet. Rådene tager inspiration fra de svenske og norske myndigheders officielle anbefalinger samt den originale folder fra statsministeriet i 1962.
Anbefalingerne simple, da det grundlæggende handler om at opbygge et mindre forråd, så en husstand kan være selvforsynende, indtil myndighederne har kunnet mobilisere sig i kriseområderne.
Eksempler på anbefalinger
Mad: Langtidsholdbare madvarer, som kan opbevares i skabet eller lignende steder. Dette kan eksempelvis være konserves, knækbrød, rodfrugter, tørrede bønner eller linser, eller chokolade.
Vand: Det er også en god idé at have vand liggende, hvor det anbefales, at man har 3 liter pr. person pr. dag.
Praktisk: Opbyg også et lager af ting, som er nødvendige for din dagligdag. Det kan være alt fra toiletpapir og hygiejneartikler til batterier, lygter, en lille gasbrænder og en FM-radio (på batteri eller solcelle).
Varme: Hvis strømmen eller gassen går, ryger varmen også, hvorfor det er en god idé at have tæpper, varmt tøj, stearinlys og tændstikker liggende.
Fælles for flere af disse ting er, at det er noget, vi alligevel benytter i vores dagligdag. Det handler om at opbygge sig et lille lager til disse ting. I stedet for kun at have en enkelt pakke batterier eller toiletpapir liggende, så hav måske en ekstra pakke liggende.
Hvis man holder lidt system i sit lager, kan madspild nemt undgås. Derved sker der en naturlig udskiftning i ens lille lagerbeholdning, så man ikke bruger unødvendige penge på det.
Du læse alle anbefalingerne på Folk & Sikkerheds hjemmeside.
Det er klogt at tænke sig om
Som tidligere påpeget lægger Claus vægt på, at alt dette ikke skal skabe frygt hos os, men derimod give os en følelse af sikkerhed og en grundlæggende forståelse for, hvordan vi kan forberede os på disse utænkelige scenarier.
Det er derfor heller ikke nødvendigt, at man skynder sig ned til supermarkedet og køber alt, hvad der står i folderen. Pjecen skal bruges som information, så alle har den grundviden på sin rygrad.
Ligesom det er naturligt for de fleste at vide, hvordan man skal krydse en trafikeret vej eller behandle et brandsår, bør det også være naturligt at vide, hvordan man kan være selvforsynende i syv dage.
Af samme årsag har Claus heller ikke fyldt husstandens lager, når det nuværende trusselsniveau ikke er højere. Men informationerne ligger i baghovedet, samtidig med at han har overblik over, hvad der er af mad derhjemme, og hvad der eventuelt mangler, hvis situationen opstår.
I skabene står der lidt forskellige konserves, som i øjeblikket rækker til nogle dage, ligesom han også har noget vand på flaske liggende. Hvis trusselsniveauet derimod skulle stige, har Claus en klar plan for, hvad der skal gøres for at kunne være selvforsynende i de anbefalede dage, da “det er klogt at tænke sig om“.
Beskyttelsesrum i Dragør
Tidligere har der været snak om manglende beskyttelsesrum i Dragør, hvor kommunen har haft færrest antal pladser i beskyttelsesrum i forhold til indbyggertallet af alle landets kommuner.
Uden at afsløre for meget, da Claus senere skal holde et foredrag i Dragør Lokalhistoriske Forening om netop dette, kan han dog berolige Dragørs borgere om, at dette ikke længere er tilfældet.
Ifølge de oplysninger, Claus selv ligger inde med på baggrund af research og mange års erfaring inden for området, står Dragør bedre end forventet, hvilket han også har meddelt borgmesteren.
Dog håber han, at Dragør Kommune selv kommer mere på banen og skaber opmærksomhed omkring emnet og hvordan borgerne skal forholde sig i forhold til de mulige scenarier, vi kan stå overfor. For som spejderne altid siger: ”vær beredt!”, hvilket han håber, at Dragørs borgere også vil være.
Selvom informationerne er sparsomme, så er Claus heller ikke bekymret for danskerne som helhed, da vi er gode til at tilpasse os de forskellige situationer, hvilket også var tilfældet under Corona og lockdown. Det er derfor også hans håb, at pjecen fra Folk & Sikkerhed bliver så udbredt som muligt i Dragør og resten af landet, så vi alle har den nødvendige viden.
På Bornholm fandt Folk & Sikkerhed en sponsor, som gjorde det muligt at pjecen tidligere på året, kunne husstandsomdeles på hele Bornholm.
Claus håber det samme kan lade sig gøre på Amager (Dragør inkluderet), så hvis der skulle sidde en sponsor derude, som gerne ville støtte en god sag, så er Folk & Sikkerhed klar til at sætte en produktion i gang.
Mere med Claus
Ønsker man mere af Claus Arboe-Rasmussens viden, så holder han foredrag i Dragør Lokalhistoriske Forening den 14. januar 2025.
Kan man ikke vente så længe, kan hans bog “Den kolde krig set i græsrodshøjde” også varmt anbefales, da den også giver klare referencer til den situation, Danmark står i i dag.
(Redigeret d. 2/4/24)