Toguheldet ved Grønnevej

Selv om der stadig er en jernbane på Amager er det heldigvis længe siden aviserne sidst har skrevet om et toguheld her på øen. Af militære årsager blev følgende uheld dog aldrig omtalt hverken i Amager Bladet, Københavns Amts Avis eller Dragør Tidende.

Amagerbanen og Luftwaffe

En hverdag under besættelsen startede sidste eftermiddagstog planmæssigt fra Amagerbro Station.

En lille halv time senere havde samme togstamme sat sig i bevægelse fra Store Magleby Station for at køre den korte strækning til Dragør. Lokomotivfører var Laurids Søren Jensen (kaldet Langelænderen eller Rosinernes far).

Langs vestsiden af Grønnevej (D.B. Dirchsens Allé) havde tyskerne anlagt en flyrullebane. Rullebanens forløb svarede til den senere anlagte gang- og cykelsti (Aldershvilestien).

L.S. Jensen havde set, at der kom en mindre tysk jagerfly trillende sydfra ad rullebanen; men han regnede med, at maskinen holdt tilbage, især da han havde givet et ekstra langt fløjtesignal.

Sammenstød

Flyet, der var af typen Junkers JU 88, fortsatte dog og ulykken var uundgåelig.

Passagerer, bagage og glas fløj rundt i vognene. De fleste kom hurtigt ud af toget. Nogle kastede sig ned under vognene, da de troede, at der var tale om luftangreb. Andre gik hen foran togstammen for at se, hvad der var sket.

Der løb væske ud af lokomotivet og flere passagerer skyndte sig væk, da de var bange for en eventuel eksplosion. De yngre råbte hurra, fordi lokomotivet havde nedlagt et tysk jagerfly; mens mere “besindige” dyssede de unge ned og anbefalede, at man skyndte sig væk.

Det var blot vand, der løb ud fra et damprør i toget, men den tyske flyvemaskine var ramt på en sådan måde, at vingerne var knækket af skroget og flyets brændstof var sprøjtet ind i toget, der havde åbne vinduer.

Tyske soldater kom løbende fra barakkerne ved Grønnevej og råbte, at folk skulle blive ved toget. Men de fleste passagerer foretrak dog at gå eller løbe videre til Dragør Station. Den tyske pilot havde vurderet at risikoen for eksplosion var stor, idet han lige efter sammenstødet sprang ud af cockpittet og spurtede væk fra stedet.

Eftervirkningerne

Sammenstødet var observeret fra Dragør Station og herfra sendte man besked via linietelefonen til Amagerbro Station. Et rangérlokomotiv blev herfra sendt af sted for at skubbe togstammen til Dragør Station.

På stationspladsen stod to danske “Gestapofolk” fra Villa Pax. Lokofører L.S. Jensen blev taget med til afhøring, fordi det jo var helt sikkert, at lokomotivføreren måtte være sabotør.

Han slap ud et kort stykke tid efter, men helt nemt var det ikke, fordi Det Tyske Sikkerhedspoliti havde et godt øje til flere af hans 6 sønner, der på forskellig vis havde været “med i noget”.

Dagen efter forlangte tyskerne al beplantning langs banen fjernet og Granerne blev skåret helt ned. Dårlige oversigtsforhold skulle ikke mere kunne bruges som undskyldning.

Rullebanen og Amagerbanen fjernes

Rullebanen blev benyttet i flere år efter, og fly krydsede stadig banen på samme sted.

Fortsat tyske maskiner og senere allierede og danske fly. Man var imidlertid blevet mere forsigtig ved passage.

Tyskerne havde ikke haft så store problemer sidst i krigen, da brændstoffet var begrænset. Maskinerne blev i den sidste tid af besættelsen trukket med traktor, heste- eller håndkraft ad rullebanen til flyverskjulene.

Så sent som i slutningen af tresserne blev de sidste servitutter omkring rullebanen fjernet.

Indtil da skulle der være 25 meter frit udsyn fra midten af rullebanen til begge sider og samtidig havde der været tilsvarende byggeforbud langs rullebanen. De sidste rester af rullebanen i det område blev gravet op og i begyndelsen af halvfjerdserne og en skolesti anlagt på stedet.

Passagerkørslen på Amagerbanen syd for lufthavnen fortsatte et par år efter krigen. Godstransporterne stoppede i 1957 og kort tid efter blev skinnerne taget op.

Hvornår skete det så?

Flere passagerer, tidligere ansatte ved Amagerbanen og andre har hjulpet med oplysninger.

Endnu er der ikke fundet oplysninger om dette uheld i de tyske arkiver, men en medarbejder ved et benzinselskab i Københavns Lufthavn i Kastrup lavede notater om alle “begivenheder” i lufthavnen i 1943 og 1944.

Notaterne bærer præg af, at noget er selvoplevet, og andet er blevet fortalt af danske kollegaer eller Luftwaffe-jordpersonel.

I mange tilfælde har det været muligt at sammenligne notaterne med materiale i arkiver i Tyskland og England, og der er fin overensstemmelse med datoerne, men tidsangivelsen kan svinge nogle timer.

Om uheldet ved Grønvejen står der:

“Lør 23 sep 1944”. “Tysk jagermaskine støder ved 20-tiden sammen med Amagertoget”.

Desværre er flytypen ikke angivet netop i dette notat og tidsangivelsen burde være omkring kl. 18. Notaterne er alle steder ført i “rapport-stil”, men et enkelt sted afviger stilen lidt.

Ud for fredag den 9. juni 1944 oplyses:

“En JU-88 er landet i en møgbunke på Høgsbrovej, og der hører den slags maskiner også hjemme”.

Kopi af notaterne har jeg (red: Dines Bogø) modtaget fra historiker Jørn Junker i Risskov. Jørn Junker har interessere for flyhistorie og han har ofte besøgt tyske arkiver.

Jeg tror på datoen, bl.a. ud fra en meget tidligere samtale med en nordschleswiger fra Villa Pax, der fortalte mig, at han kunne huske at sammenstødet fandt sted i den sidste uge af september 1944, lige før han selv skiftede tjenestested.

Desuden passer datoen med næsten alle de lokale beskrivelser, der oplyser at det var meget sent på sommeren 1944, men stadig lyst i vejret.

---