Aflever dine bøger med telefonen
Det bliver nu muligt at aflevere sine bøger via smartphone uden for åbningstiden på Dragør Bibliotek. Som på resten af landets biblioteker, kan dette nu gøres via en app. Herefter kan du aflevere bogen via bibliotekets bogindkast i døren.
Hvordan afleverer man
For at aflevere dine bøger digitalt skal du have downloadet appen Biblioteket og slået din placering, Bluetooth og NFC til på din smartphone. Du skal også befinde dig i bibliotekets “afleveringsområde”, hvor det kun er muligt at scanne sit materiale. Funktionen aktiveres inde i appen, når du er logget ind.
Afleveringsområdet på Dragør Bibliotek findes mellem vinduet og montren på venstre side af hoveddøren. Her finder du også bogindkastet, hvor dit materiale skal afleveres efter scanningen. Biblioteket har desuden sat plakater op, så det er nemt at finde området.
Minimumskrav
Her kan du se om din egen smartphone kan benytte appen:
iOS minimumskrav:
- iPhone 7 eller nyere
- iOS 13 eller nyere
- Funktionen kan ikke bruges på iPads, da de ikke understøtter NFC
Android minimumskrav:
- De fleste Android-enheder understøtter NFC
- Alle Android-versioner
Husk at tjekke materialet
Husk, at det er dit eget ansvar at sikre, at dit materiale bliver korrekt afleveret via appen og i bogindkastet, og at det ikke bliver beskadiget, fx i tilfælde af regn eller lignende.
Vær opmærksom på, at ikke alt materiale kan afleveres via appen, da visse spil, DVD’er eller blade ikke kan scannes. Der kan også være særlige tilfælde, hvor bøger med bilag ikke kan afleveres
Hent appen
Appen kan hentes til din smartphone her: