Albert C. Svendsen, Fælleskommunens første borgmester

---

Albert C. Svendsen, Fælleskommunens første borgmester

1924-1929

Albert Crilles Svendsen blev født på året sidste dag i 1924 på fødeklinikken i Løngangsstræde, Kbh. K. Forældrene Jacob Albert Svendsen og Emma Gerda Zibrandtsen var blevet gift den 20. september 1924 i Store Magleby Kirke.

Dengang var ”den officielle gravitetsperiode” for førstefødte ikke altid 9 måneder.

Emma var datter af sognefoged, gårdejer Crilles Cornelius Zibrandtsen på Hjørnegård. Alberts forældre overtog Skelgård på Tømmerupvej. Da hans far døde flyttede hans mor med sønnen tilbage til Hjørnegård.

1930-1945

Skolegangen foregik selvfølgelig på Store Magleby Skole på Kirkevej, og da han blev gammel nok, hjalp han til på gården. Han deltog i fastelavnsridningen og som ganske ung var han tilknyttet Konservativ Ungdom, hvor han blev formand for lokalafdelingen i 1938.

Under Besættelsen var han tilknyttet AMPA (*), Amagers Partisaner. Han var i Kompagni A3 i Deling 4 ledet af Gerhard Jørgensen, Bachersmindegård. Albert Svendsen var leder af ”Store Magleby Gruppen”.

^{Billede 1: 7. maj 1945. Luftwaffe havde efterladt store mængder ammunition omkring Københavns Lufthavn. Ud over bevogtning af lejre med tyske flygtninge fik kompagniet også til opgave at vogte depoter. Her er gruppeleder Albert C. Svendsen fotograferet foran et muret ammunitionsdepot nr. 306, der lå på D. B. Dirchsens Allé 2. Foto: Poul Petersen, DB-Arkiv. Billede 2: maj 1945. Medlem nr. 106 af Kompagni A3, 4-deling Albert C. Svendsen fotograferet med en ”Panzerfaust / Bazooka”, som han har hentet i depotet. Foto: Poul Petersen, DB-Arkiv.}

1946-1966

I 1951 blev Albert Svendsen gift i Tårnby Kirke med den jævnaldrende Ellen Sophie Gertsen fra Tårnby.

Kernehuset, der blev opført på Fælledvej 2 i 1958-59, blev købt via ”Amagers KU Byggefond”, som Albert Svendsen havde stiftet i 1943.

I tresserne ønskede Københavns Lufthavn igen en udvidelse.

Sognerådsformand/borgmester siden 1942 Crilles Gjertsen mente i 1966, at der skulle nye kræfter til, der kunne tale Sydamagers sag. Albert Svendsen, der havde været aktiv i kommunalpolitik siden 1952, blev valgt til borgmester for De Konservative i 1966.

Han tog kampen op med Lufthavnen. Det endte med, at en planlagt parallelbane til 04-22 blev flyttet fra øst mod vest, så Store Magleby Landsby blev reddet.

1967-1974

I 1971 markerede Store Magleby, at det var 450 år siden, at de første Hollændere kom til Amager. Ved den anledning fik borgmesteren overrakt en kæde, som lokale borgere og mange kommuner i Storkøbenhavn havde indsamlet midler til.

Efter sammenlægning pr. 1. april 1974 med Dragør blev kæden udvidet på en passende måde.

Det var under Albert Svendsen ledelse, at der blev stiftet et konsortiet, der omkring 1968-70 købte 10 gartnerier. Det blev til de to meget store udstykninger Byplan 2 og 3 langs Hartkorsvej.

En udstykning Byplan 6 i den vestlige ende af Hartkornsvej blev aldrig til noget, da området aldrig, trods flere forsøg, kom i byzone.

I de nye områder var der afsat plads til skole, institutioner, forretningscenter, lejligheder, gårdhuse og parcelhuse. I deklarationer var der indføjes en passus om, at gav byggemodningen overskud, skulle dette overskud bruges til kloakering af Store Magleby Landsby. Tilflytterne betalte for stamveje og boligvej også halvdelen af den nye fordelingsvej, der også skulle have været til gavn for ”Vængekvarteret”.

En meget forudsigende Kommunalbestyrelse forlangte, at der skulle være faskiner til opsamling af regnvand. Der blev anlagt mange skole- og gangstier, hvor det var muligt med tunnel, så de forskellige trafikformer ikke kom i nærkontakt.

Store Magleby Kommune havde i 1968-69 fået et tilbud fra daværende forsvarsmister om, at man kunne overtage to tidligere tyske hangarer med tilhørende tilkørselsveje.

Forhandlingerne gik godt og måske hjalp det lidt, at forsvarsminister Victor Gram boede på Skriverengen i Store Magleby.

Albert Svendsen havde tidligere i tresserne forhandlet med Forsvarsministeren. Man ønskede at udstykke til et nyt parcelhuskvarter langs en tysk anlagt cementbane, men bestemmelser i en deklaration fra krigens tid forhindrede det.

Det faldt på plads og man kunne bygge på vestsiden af D.B. Dirchsens Allé og Jægervej.

Siden slutningen tresserne havde der været talt om, at kommuner skal sammenlægges.

Indenrigsministeriet havde antydet, at der burde kigges nærmere på en sammenlægning af Tårnby, Store Magleby og Dragør Kommuner.

Landet over blev mange kommuner sammenlagt i 1970, men på Sydamager nedsatte man et udvalg bestående af medlemmer fra Dragør og Store Magleby Kommuner, der skulle se på et tættere samarbejde/sammenlægning uden Tårnby.

I december 1972 godkendt Indenrigsministeriet, at de to kommuner kunne sammenlægges uden Tårnby.

Albert Svendsen blev den sammenlagte kommunes første borgmester og sikrede et flertal i Kommunalbestyrelsen, der dengang bestod af 17 medlemmer.

Efter Københavns Lufthavn havde eksproprieret meget af Hjørnegårdens jorde i 1957 blev Albert Svendsen forvalter hos Caltex-Oil i Lufthavnen og derefter på Benzinøen / Prøvestenen. En stilling han beholdt på deltid i 1966-70. Fra 1970 var han 100% koncentreret om borgmesteropgaven og forhandlinger om sammenlægningen.

Af og til kunne han sige, når han blev spurgt om sin baggrund for alt det, som han havde udrettet. ”Jeg er bondefødt og kvajet opdraget”.

Vi talte ofte og længe sammen, primært om byens historie. Han var god til at fortælle.

Han vidste godt, at enkelte af hans politiske modstandere omtalte hans ”regeringstid som ”oplyst enevælde”. Så smilede han og sagde, at han var ”Den oplyste”.

Det forlyder, at han blev meget fortørnet, da han fik at vide, at hans byrådssal havde været brugt til en filmoptagelse i 1977. Han havde sagt ja, hvis ikke det forstyrrede eller der blev ændret noget i salen. Men han var ikke klar over, at det var ”Happy Film”, der optog en scene til ”I Skorpionens Tegn”. Netop den scene var dog meget ærbar og møblementet led ikke overlast.

Op til valget i 1978 talte han om, at jeg måtte være selvskrevet som kandidat på Liste-C. Formand for Dragør næststørste grundejerforening, og jeg havde overværet samtlige møder i salen de sidste fire år. Desuden vidste han fra forvaltningerne og udvalgsformænd, at jeg brugte meget tid på at sikre grundejerforeningens medlemmer de bedst mulige vilkår. Politik er spændende, men ofte har man større indflydelse på sidelinjen.

En enkelt gang kunne jeg overraske ham. Jeg fortalte ham, at der på Nordre Dragørvej 54 lå en tysk maskingeværstilling fra 1944. Det troede han ikke på, da han meget tit kørte den vej, og det var tæt på barndomshjemmet.

Et par dage efter kom han og sagde, at nu havde han været forbi og kigget. Han havde ikke troet, at en tilflytter kunne fortælle ham noget om hans eget område.

1978-1998

I 1978 gik to partier sammen og De Konservative mistede borgmesterposten. Lige efter skulle den svømmehal indvies, som Albert Svendsen havde brugt tid på at få etableret.

De sidste fire år i Kommunalbestyrelsen i opposition var ikke noget der passer ham. Albert Svendsen foretrak at sidde ved roret.

Han nævnte selv, at det gjorde ondt, da hans efterfølger i 1984 ville sælge Marienlyst i Møllegade, men Albert Svendsen trøstede sig med, at det kom i gode hænder hos vennen Flemming Kristiansen.

Familien flyttede fra huset ”Sophiero” (opkaldt efter hustruen Ellen Sophie) på Sophus Falcks Alle 3 til ”Dragørhjørnet” Stationsvej 2 i 1992.

Amager Museet havde stadig hans bevågenhed ,og Albert Svendsen var fortsat meget aktiv i Store Magleby Bevaringsfond.

Albert Crilles Svendsen døde den 2. august 1998, og i aviserne kunne man læse mange pæne ord om den særdeles aktive Albert Svendsen fra Store Magleby.

To år efter skulle ”Det lille Anlæg” ved indkørslen til Dragør navngives.

Et af de mange forslag var ”Albert Svendsens Plads”. Et anlæg som Albert Svendsen havde kigget ned på hver dag fra lejligheden de seneste år.

Efter mange timers drøftelser i Byrådet endte man med at man navngav pladsen ”Nordre Væl”, som pladsen oprindelig blev kaldt.

Andre sognerådsformænd / ”borgmestre” fra Store Magleby er hædret med et vejnavn.

(*)Noter

Danmark var opdelt i seks regioner. Storkøbenhavn var Region 6, der igen af opdelt i 8 afsnit

Afsnit 4 = Amager efter Befrielsen kaldet ”AMPA” bestod af 2.300 mand i 13 kompagnier.

Kompagni A3 med Luftkaptajn Niels W Buckhave, som var leder af kompagni A3 bestod af 250 mand i 6 delinger. Kvarter fra 5. maj 1945 var Store Magleby Skole.

---