Dragør skal gå grønt

Sammen med 11 andre kommuner i landet undersøger Dragør mulighederne for at gå i en mere grøn retning.
Billede af Andreas fra Pixabay
Billede af Andreas fra Pixabay

Dragør skal gå grønt

Dragør Kommune har besluttet sig for at gå grønt. I samarbejde med 11 andre kommuner og Region Hovedstaden har Dragør indledt et samarbejde med Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og HOFOR omkring et projekt, der på sigt skal levere grøn energi til mange af kommunernes bygninger.

Projektet befinder sig stadig i sin tidlige fase, hvor den første opgave er at undersøge mulighederne for at installere solceller på kommunens egne bygninger. Derefter skal der tages stilling til, om dette skal gøres i samarbejde med enten Tårnby Vandforsyning eller HOFOR.

Ny lovgivning åbner døre

Tidligere har en kompleks lovgivning gjort det besværligt og krævende at installere solcelleanlæg på kommunens bygninger. Men takket være lempelser i de nye regler er muligheden for en grønnere omstilling nu mere realistisk, selvom der stadig er meget, der skal på plads.

I borgmester Kenneth Gøtterups seneste nyhedsbrev skriver han: “vi skal nu og i årene fremover sætte øget fokus på vores omstilling. Jeg er derfor glad for, at vi sidste år meldte os ind i den samlede klimaalliance, der består af alle kommuner i Danmark.”

Dragør Kommunes hjemmeside fremhæves det, at en undersøgelse fra DTU viser, at cirka 40% af landets energiforbrug kommer fra bygninger. Derfor er det kun naturligt at undersøge mulighederne for solceller på kommunens idrætshaller, plejehjem og skoler.

Del dette opslag: