Foredrag: Den glemte konge – Frederik V
Frederik den 5. er kendt af mange som en drukkenbolt og horebuk, men samtidig også som en mere jordnær og folkelig konge. Tidligere har der været sparsommeligt med biografier om hans liv, indtil sidste år, hvor Søren Mentz, museumsleder på Amagermuseet, udgav biografien “Frederik 5. – Den elskværdige europæer”, der udkom 300 år efter Kongens fødsel.
Foredraget, som holdes af Søren Mentz, tager derfor også udgangspunkt i denne bog.
Arrangementet finder sted i Dragør Kirke torsdag den 11. april kl. 10.00, og der er gratis adgang.