Hangaren der forsvandt fra Dragør

Hvordan forsvinder en hangar op i 'den blå luft'? Dines Bogø har påtaget sig opgaven med at undersøge, hvordan en tysk Luftwaffe-hangar forsvandt under 2. verdenskrig i Dragør
Maj 1945. Luftwaffe standardhangar. I baggrunden gården Peters Minde. De efterladte tyske fly blev samlet på to store flykirkegårde. Den ene lå på en mark ved Kirkevej. Foto: Jørgen Wieder, DB-Arkiv.
Maj 1945. Luftwaffe standardhangar. I baggrunden gården Peters Minde. De efterladte tyske fly blev samlet på to store flykirkegårde. Den ene lå på en mark ved Kirkevej. Foto: Jørgen Wieder, DB-Arkiv.
20220815 DB korr | foto fra dragørnews.dk

Velkommen til “I Byen med Bogø“, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.


Hangaren der forsvandt fra Dragør

Det er ikke hver dag, at en bygning på ca. 1.600 m2 lige pludselig forsvinder ud i den blå luft. I efteråret 1945 forsvandt en stor hangar. Den var blevet opført i 1944 af Luftwaffe på Aldershvilegårdens jord tæt ved marskellet til Peters Minde.

Gårdejer Martin Jansen på Aldershvile fik at vide, at det var nogle modstandsfolk der skulle skille hangaren ad og køre materialerne væk.

29. august 1945. Udsnit af foto fra Geodætisk Institut. Området ved Nordstrandskolen, der en periode hed "Dragør Skole Nord". Den hvide stribe er støbt tysk betonrullebane, nuværende Aldershvilestien. Lige øst for ligger "Grønvejen", der i 1951 navngivet til D. B. Dirchsens Allé. Øverst ses Nordre Dragørvej. Mange andre historiske detaljer, men det må komme en anden gang. Foto: Arkiv: Det Kgl. Bibliotek.
29. august 1945. Udsnit af foto fra Geodætisk Institut. Området ved Nordstrandskolen, der en periode hed “Dragør Skole Nord”. Den hvide stribe er støbt tysk betonrullebane, nuværende Aldershvilestien. Lige øst for ligger “Grønvejen”, der i 1951 navngivet til D. B. Dirchsens Allé. Øverst ses Nordre Dragørvej. Mange andre historiske detaljer, men det må komme en anden gang. Foto: Arkiv: Det Kgl. Bibliotek.

Mandskabet kom med lastvogne og arbejdede en del dage ved hangaren. Pludselig en dag var det hele væk. Tilbage var en mindre murstensbygning, der måske havde været brugt som maskingeværstilling. Materialer fra den lille bygning blev brugt, da der i mange år var minkopdræt på området.

Juli 1971. Ikke meget tilbage ud over fundamentet til hangaren. Det blev fjernet, da man begyndte at bygge skolen. Skolen hed tidligt i byggefasen "Skolen ved D. B. Dirchsens Allé". Foto: Dines Bogø.
Juli 1971. Ikke meget tilbage ud over fundamentet til hangaren. Det blev fjernet, da man begyndte at bygge skolen. Skolen hed tidligt i byggefasen “Skolen ved D. B. Dirchsens Allé”. Foto: Dines Bogø.

Hvem fjernede hangaren?

I dag er det ikke klarlagt, hvem der fjernede den tyske hangar. Selv om enkelte foretagsomme modstandsfolk fra Sundby ulovligt havde solgt flere af de tyske barakker langs nuværende D. B. Dirchsens Allé, var det ikke modstandsfolk, der fjernede hangaren.

Alle modstandsfolk var hjemsendt på det tidspunkt.

Selve forbindelsesvejen mellem rullebanen og hangaren ligger under de store skolebygninger.
Selve forbindelsesvejen mellem rullebanen og hangaren ligger under de store skolebygninger.

Dansk militær fra hæren henvendte sig til gårdejer Jansen og spurgte, hvad han havde gjort ved den hangar, som tyskerne havde anbragt på hans mark. Gårdejeren kunne ikke kaste lys over sagen.

Fandt man så hangaren igen? En dag var der opstillet en tysk hangar på Arsenaløen på Holmen. Men kun en halvdel af en hangar. Marinen oplyste, at den var hentet i Aalborg. Der siger man, at der ikke mangler nogen hangar.

En clairvoyant fortalte mig, at man kunne genfinde de store bjælker som tagkonstruktion på ejendomme opført i Kastrup i slutningen af fyrrene. Aldrig bekræftet af nogen.

17. april 1992. Samme området set fra toppen af Dragør Brandvæsens stigevogn. Hangaren lå på det sted, hvor den nordligste del af Nordstrandskolen ligger i dag. Foto: Annette Bogø, DB-Arkiv.
17. april 1992. Samme området set fra toppen af Dragør Brandvæsens stigevogn. Hangaren lå på det sted, hvor den nordligste del af Nordstrandskolen ligger i dag. Foto: Annette Bogø, DB-Arkiv.

Jamen hvad med Morian Hansen der flyttede sin flyskole lige efter besættelsen fra Kastrup til Skovlunde. Han fik en tysk hangar. Jo, men den var købt i Odense.

Maj 1945. Heim in Reich. Der lang vej tilbage til Tyskland. Ved grænsen i Sønderjylland blev alle tyske soldater frataget meget af det, de havde slæbt med gennem Danmark. Foto er gengivet på bogen, der blev udgivet på 50-året for befrielsen.
Maj 1945. Heim in Reich. Der lang vej tilbage til Tyskland. Ved grænsen i Sønderjylland blev alle tyske soldater frataget meget af det, de havde slæbt med gennem Danmark. Foto er gengivet på bogen, der blev udgivet på 50-året for befrielsen.

Barakkerne, der blev solgt

For en del år siden talte jeg med flere af de modstandsfolk fra Sundby, der kendte til sagerne om salg af tyske barakker. De havde været stationeret i villaerne Pax og Søhuset på Annasvej.

Men de fortalte, at det var rigtigt, at det lykkedes at sælge flere barakker fra markerne og indbo fra Dragør Badehotel inden lederen opdagede det.

Men de kunne ikke hjælpe med noget om den omtalte hangar. De huskede den, men anede faktisk ikke, at nogen smarte mennesker havde skilt den ad og bare var kørt væk med materialerne.

Hvem “organiserede” en hel hangar?

Tyskerne byggede hangaren i 1944. I efteråret 1945 blev den skilt ad, og materialerne blev kørt væk på lastvogne.

Det var ikke mandskab fra den danske hær, der fjernede den.

Det var lykkedes mandskab fra modstandskompagnierne R1 og R2, der var indkvarteret på Annasvej i Dragør, at sælge flere tidligere tyske barakker til villige købere før kompagnichefen, løjtnant A.M. Caprani fik stoppet denne og andre ulovlige aktiviteter.

Var det mandskab fra den Den danske Marine, civile, folk fra Modstandsbevægelsen, der hentede hangaren?

For flere år siden efterlyste jeg oplysninger om en hangar i Dragør, der blev “organiseret”.

“Organiseret” var datidens udtryk for at stjæle noget næsten legalt. Tog man det fra Den tyske Værnemagt, Den danske Stat, andre offentlige myndigheder eller store firmaer var det næsten “ikke at stjæle”.

I Efterkrigstiden så man også, at fortsat handel med rationerede varer, hælervarer m.v. i brede kredse ikke helt blev betragtet som rigtig kriminelt.

I 1944 opførte Luftwaffe tre hangarer på markerne i Store Magleby. De to eksisterer stadig, men den nordligste “blev organiseret” efter befrielsen.

Hvem hentede en hangar?

Som omtalt i artiklen var der mangel på materialer. Bl.a. blev en del tyske barakker fra området ved D.B. Dirchsens Allé solgt til glade købere, der “slet ikke” vidste at sælgeren ikke ejede barakkerne.

Nu efter 75 året for befrielsen dukker der af og til beretninger op, som man af flere årsager ikke har hørt tidligere.

På Arsenaløen, Holmen, København blev der i 1946-1947 opsat en hangar af samme type. Det forlyder fra mester ved Orlogsværftet O.E. Holst (kildemateriale fra 1947), at hangaren har stået i Aalborg. I Aalborg mangler man ikke nogen hangar. Men kan det tænkes at Marinen for næsen af Hæren har fjernet hangaren fra St. Magleby? Hangaren på Holmen, der nu er nedrevet, blev brugt som magasin.
På Arsenaløen, Holmen, København blev der i 1946-1947 opsat en hangar af samme type. Det forlyder fra mester ved Orlogsværftet O.E. Holst (kildemateriale fra 1947), at hangaren har stået i Aalborg. I Aalborg mangler man ikke nogen hangar. Men kan det tænkes at Marinen for næsen af Hæren har fjernet hangaren fra St. Magleby? Hangaren på Holmen, der nu er nedrevet, blev brugt som magasin.
Den 26. april 1969 ses en "halv hangar" tydeligt på Halvtolv 19, Arsenaløen. Mange militære bygninger er skjult med sort touch, men hangaren er åbenbart ikke "hemmelig". Den halve hangar er opstillet i 1947. I.flg. tidl. oplysninger kom bygningen fra Aalborg, men de mangler ikke nogen hangar på de tidl. tyske flyvepladser i Aalborg? Foto: Det Kgl. Bibliotek.
Den 26. april 1969 ses en “halv hangar” tydeligt på Halvtolv 19, Arsenaløen. Mange militære bygninger er skjult med sort touch, men hangaren er åbenbart ikke “hemmelig”. Den halve hangar er opstillet i 1947. I.flg. tidl. oplysninger kom bygningen fra Aalborg, men de mangler ikke nogen hangar på de tidl. tyske flyvepladser i Aalborg? Foto: Det Kgl. Bibliotek.

Måske dukker der pludselig en beretning op om en onkel, der i lystigt lag har fortalt, om dengang han var med til at skille en hangar ad ude i Store Magleby? Måske han ligefrem fortalte, hvor materialerne blev kørt hen?

Men indtil nu må man sige, at en 1.600 m2 stor bygning i 1945 forsvandt “op i den blå luft”?


Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Dines Bogø på Wiedergården, Dragør. Foto af: Dragør News
Del dette opslag: