Havevandring i PF Maglebylund
Parcelhusforeningen Magleby inviterer på havevandring, hvor den nuværende formand, Mette Kjersgaard Hansen, og den forhenværende formand, Bent Hansen, vil vise rundt og fortælle om området.
Foreningen, med dens 323 parceller, har et unikt fællesskab centreret omkring frivilligt arbejde, hvor beboerne blandt andet afholder interne arrangementer såsom børneaktiviteter, filmaftener og fælles morgenmad for dem, der har lyst.
Arrangementet finder sted tirsdag den 4. juni fra kl. 19.00 til 21.00. Mødestedet er Kirkevej 58 ved Foreningshuset – gang D, nr. 181, ved p-pladsen.
Dragør Lokalhistoriske Forening melder i øjeblikket om udsolgt, men er ved at undersøge muligheden for at opdele deltagerne i flere hold. Derfor er det stadig muligt at tilmelde sig en venteliste. Tilmelding sker via email på pf@2791dragoer.dk.
Prisen er 75 kr. for gæster, men gratis for medlemmer af foreningen. Et årsmedlemskab koster 175 kr.