Vandalisme og Misgerning

I 1923 skulle Dragør have et nyt benzinanlæg, som oprindeligt blev beskrevet som "nederdrægtigt grimt". Læs om det blev kønnere her.
Det Danske Petroleums-Aktieselskab D.D.P.A. solgte benzin og olie fra det amerikanske selskab Standard Oil ”S.O”. Udtalen af forkortelsen ”S.O”. blev fra 1939 til ESSO, et senere kendt benzinselskab. Foto: Postkort udlånt af Jørgen Aamand.
Det Danske Petroleums-Aktieselskab D.D.P.A. solgte benzin og olie fra det amerikanske selskab Standard Oil ”S.O”. Udtalen af forkortelsen ”S.O”. blev fra 1939 til ESSO, et senere kendt benzinselskab. Foto: Postkort udlånt af Jørgen Aamand.
20220815 DB korr | foto fra dragørnews.dk

Velkommen til “I Byen med Bogø“, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.


Vandalisme og Misgerning

I sommeren 1923 kunne man se flere vrede læserbreve i Dragør. Flere lokalblade på Amager og landsdækkende aviser skrev også om sagen, ”En hæslig Benzinstander”.

Årsagen til balladen var, at Dragør Kommunalbestyrelse i maj 1923 havde givet tilladelse til opstilling af en rød benzinstander. Man havde anvist ansøgeren at opsætte tanken ved den historisk milepæl på Torvet, senere navneændring til Badstuevælen.

Illustration i Aftenbladet 12. september 1923. Udklip fra Morten Flindt Larsens samling.
Illustration i Aftenbladet 12. september 1923. Udklip fra Morten Flindt Larsens samling.

Hvis standeren blev opstillet lige ud for butikken, ville den spærre, når to damer med barnevogne skulle passere hinanden.

Ansøgeren købmand Edvard Ravn og benzinselskabet D.D.P.A. rettede sig efter det kommunale påbud.

En læser skrev i Politiken om den ”hæslige Tank for Benzin og Motorolie”. Indsenderen fortalte, at der cirkulerede en protestskrivelse, der forlangte benzinstanderen fjernet.

3. marts 2006. Det var svært allerede dengang at læse inskriptionen på 1½ mil-pælen. Foto: Dines Bogø.
3. marts 2006. Det var svært allerede dengang at læse inskriptionen på 1½ mil-pælen. Foto: Dines Bogø.

Forhistorien

Købmand Edvard Ravn på Kongevejen 6 havde 30. april 1923 søgt om tilladelse til opsætning af en benzinstander lige ud for sin butik, men Kommunalbestyrelsen forlangte som omtalt, at tanken skulle stå lidt ”diskret” på en plads overfor.

Da de lokale så den røde benzinstander, brød oprøret løs. Hvis man ikke kunne få flyttet stander væk fra milepælen, ville man foreslå en anden plan. Man kunne så flytte milepælen væk fra benzinstanderen!

Det blev foreslået, at Chr. VII’s milepæl kunne flyttes til havnen i et lille anlæg. Milepælen, der havde stået på stedet siden 1790 stod egentlig også forkert. Den burde have stået 200 m mod øst ude i Dragør havn, hvis afstand til Sønderport på den nordlige del af Amager via Amager Landevej skulle passe.

Et andet forslag om at flytte benzinstanderen længere tilbage på pladsen på Badstuevælen op mod Dragør Borgerforenings hus var ikke realistisk, da det ville være for langt væk fra købmandsbutikken.

Badstuevælen ca. 1906. Dragør Vandværk åbnede i 1907 samtidig med Amagerbanen og gradvis blev de 9 offentlige vandposte lukket. Vandposten ved milepælen havde tidligere stået mere tæt på Kongevejen. Foto: DB-Arkiv.
Badstuevælen ca. 1906. Dragør Vandværk åbnede i 1907 samtidig med Amagerbanen og gradvis blev de 9 offentlige vandposte lukket. Vandposten ved milepælen havde tidligere stået mere tæt på Kongevejen. Foto: DB-Arkiv.

Et forslag om at flytte den hen til en mødding ved den nærliggende Kongevejsgård var ikke realistisk, da der i forbindelse med standeren skulle være en jordtank.

Sagen var ved at gå i hårdknude, fordi købmanden ikke kunne gøre noget og benzinselskabet henviste til, at der var givet kommunal tilladelse til opsætningen på Badstuevælen.

Direktør Sophus Falck i Dragør

Redningskorpset direktør, der havde opført et sommerhus i Dragør til elskerinden Helene og deres fælles søn Einar, så straks en chance for en god omtale. Han tilbød, at hans entreprenørafdeling i Sundbyøster gratis kunne flytte MILEPÆLEN, når man var blevet enig om en ny placering.

I aviserne dengang kan man læse om tilsvarende problemer andre steder med ”grimme benzinstandere”. Ja selv en nyopsat benzinstander på Christiansborg Ridebane, der skulle sikre benzin til Kongehusets køretøjer, skabte kraftig debat. Det er ikke nyt, at noget med bilisme kan give anledning til ophidselse.

Løsningen

Dragør Turistforening gik ind i sagen og i foråret 1927 fandt man en løsning. Benzinstanderen bliver flyttet hen til en placering på hjørnet af Stralsundstræde og Kongevejen (dengang Nordre Stræde og Store Kongensgade), som det oprindelig var tænkt.

Aftalen blev, at købmand, turistforening, kommune og benzinselskab skulle betale udgifterne ved flytning af benzinstander og jordtank.

Under besættelsen var der ikke meget benzin i tanken, men i en kort periode efter befrielsen var der travlhed ved standeren på Kongevejen. De britiske RAF-tropper på Sydamager kom med deres jeeps og andre køretøjer for at få brændstof.

I slutningen af fyrrene blev tanken nedlagt og kunderne var herefter henvist til konkurrenten ”Autoparken”, der lå på Kirkevej 177-179 ved den daværende kommunegrænse.

Nye benzinanlæg

I 1932 gav Dragør Kommunalbestyrelse igen tilladelse til anlæg af et benzinanlæg.

Denne gang var der ikke tale om en enkelt stander, men et meget stort tankanlæg, der skulle ligge på Dragør Havn.

Kongevejen ca. 1933. Den nye placering på hjørnet af Stralsundstræde ud for Edv. Ravns ”Isenkram Lager og Colonial Magasin”. Købmand Edvard Ravn fik hver morgen besøg af Prins Knud, da denne var chef ”kommandant” på Dragør Fort. Ikke for at fylde benzin på Krone 27, men efter en lang køretur, skulle det gøre godt med en tempereret HOF. Foto: Dragør Museum, Lokalarkivet.
Kongevejen ca. 1933. Den nye placering på hjørnet af Stralsundstræde ud for Edv. Ravns ”Isenkram Lager og Colonial Magasin”. Købmand Edvard Ravn fik hver morgen besøg af Prins Knud, da denne var chef ”kommandant” på Dragør Fort. Ikke for at fylde benzin på Krone 27, men efter en lang køretur, skulle det gøre godt med en tempereret HOF. Foto: Dragør Museum, Lokalarkivet.

Som bekendt blev det ikke til noget og ”Benzinøen – Prøvestenen” kom fra midten af trediverne i stedet til at ligge i Sundby ud for Kløvermarken. Men det er en helt anden historie.

Kommis Carl Steffensen ved tanken i trediverne. I baggrunden Kongevejsgården med den indhegnede mødding. Dengang bragte alle handlende varer ud, men der var grænser for, hvor meget service man skulle yde, mente købmand Ravn. En dag ringede en landligger fra Nordstranden og bad om at få sendt ½ pund. kaffe. ”Desværre frue. Det kan ikke lade sig gøre. Budet er i Store Magleby med et Frimærke”. Foto: Dragør Museum, Lokalarkivet.
Kommis Carl Steffensen ved tanken i trediverne. I baggrunden Kongevejsgården med den indhegnede mødding. Dengang bragte alle handlende varer ud, men der var grænser for, hvor meget service man skulle yde, mente købmand Ravn. En dag ringede en landligger fra Nordstranden og bad om at få sendt ½ pund. kaffe. ”Desværre frue. Det kan ikke lade sig gøre. Budet er i Store Magleby med et Frimærke”. Foto: Dragør Museum, Lokalarkivet.
Prinsen med ”Krone 27” taler med kommis Axel Aagesen inden prinsen fortsatte det sidste vej til Dragør Badehotel, hvor han parkerede. Det sidste stykke til arbejdspladsen gik han ad ”Kongens Bro. En træbro, der fra 1917 til 1953 forbandt kystfortet med land. DB-Arkiv.
Prinsen med ”Krone 27” taler med kommis Axel Aagesen inden prinsen fortsatte det sidste vej til Dragør Badehotel, hvor han parkerede. Det sidste stykke til arbejdspladsen gik han ad ”Kongens Bro. En træbro, der fra 1917 til 1953 forbandt kystfortet med land. DB-Arkiv.

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Dines Bogø på Wiedergården, Dragør. Foto af: Dragør News
Del dette opslag: