Vandalisme og Misgerning

---

Vandalisme og Misgerning

I sommeren 1923 kunne man se flere vrede læserbreve i Dragør. Flere lokalblade på Amager og landsdækkende aviser skrev også om sagen, ”En hæslig Benzinstander”.

Årsagen til balladen var, at Dragør Kommunalbestyrelse i maj 1923 havde givet tilladelse til opstilling af en rød benzinstander. Man havde anvist ansøgeren at opsætte tanken ved den historisk milepæl på Torvet, senere navneændring til Badstuevælen.

Hvis standeren blev opstillet lige ud for butikken, ville den spærre, når to damer med barnevogne skulle passere hinanden.

Ansøgeren købmand Edvard Ravn og benzinselskabet D.D.P.A. rettede sig efter det kommunale påbud.

En læser skrev i Politiken om den ”hæslige Tank for Benzin og Motorolie”. Indsenderen fortalte, at der cirkulerede en protestskrivelse, der forlangte benzinstanderen fjernet.

Forhistorien

Købmand Edvard Ravn på Kongevejen 6 havde 30. april 1923 søgt om tilladelse til opsætning af en benzinstander lige ud for sin butik, men Kommunalbestyrelsen forlangte som omtalt, at tanken skulle stå lidt ”diskret” på en plads overfor.

Da de lokale så den røde benzinstander, brød oprøret løs. Hvis man ikke kunne få flyttet stander væk fra milepælen, ville man foreslå en anden plan. Man kunne så flytte milepælen væk fra benzinstanderen!

Det blev foreslået, at Chr. VII’s milepæl kunne flyttes til havnen i et lille anlæg. Milepælen, der havde stået på stedet siden 1790 stod egentlig også forkert. Den burde have stået 200 m mod øst ude i Dragør havn, hvis afstand til Sønderport på den nordlige del af Amager via Amager Landevej skulle passe.

Et andet forslag om at flytte benzinstanderen længere tilbage på pladsen på Badstuevælen op mod Dragør Borgerforenings hus var ikke realistisk, da det ville være for langt væk fra købmandsbutikken.

Et forslag om at flytte den hen til en mødding ved den nærliggende Kongevejsgård var ikke realistisk, da der i forbindelse med standeren skulle være en jordtank.

Sagen var ved at gå i hårdknude, fordi købmanden ikke kunne gøre noget og benzinselskabet henviste til, at der var givet kommunal tilladelse til opsætningen på Badstuevælen.

Direktør Sophus Falck i Dragør

Redningskorpset direktør, der havde opført et sommerhus i Dragør til elskerinden Helene og deres fælles søn Einar, så straks en chance for en god omtale. Han tilbød, at hans entreprenørafdeling i Sundbyøster gratis kunne flytte MILEPÆLEN, når man var blevet enig om en ny placering.

I aviserne dengang kan man læse om tilsvarende problemer andre steder med ”grimme benzinstandere”. Ja selv en nyopsat benzinstander på Christiansborg Ridebane, der skulle sikre benzin til Kongehusets køretøjer, skabte kraftig debat. Det er ikke nyt, at noget med bilisme kan give anledning til ophidselse.

Løsningen

Dragør Turistforening gik ind i sagen og i foråret 1927 fandt man en løsning. Benzinstanderen bliver flyttet hen til en placering på hjørnet af Stralsundstræde og Kongevejen (dengang Nordre Stræde og Store Kongensgade), som det oprindelig var tænkt.

Aftalen blev, at købmand, turistforening, kommune og benzinselskab skulle betale udgifterne ved flytning af benzinstander og jordtank.

Under besættelsen var der ikke meget benzin i tanken, men i en kort periode efter befrielsen var der travlhed ved standeren på Kongevejen. De britiske RAF-tropper på Sydamager kom med deres jeeps og andre køretøjer for at få brændstof.

I slutningen af fyrrene blev tanken nedlagt og kunderne var herefter henvist til konkurrenten ”Autoparken”, der lå på Kirkevej 177-179 ved den daværende kommunegrænse.

Nye benzinanlæg

I 1932 gav Dragør Kommunalbestyrelse igen tilladelse til anlæg af et benzinanlæg.

Denne gang var der ikke tale om en enkelt stander, men et meget stort tankanlæg, der skulle ligge på Dragør Havn.

Som bekendt blev det ikke til noget og ”Benzinøen – Prøvestenen” kom fra midten af trediverne i stedet til at ligge i Sundby ud for Kløvermarken. Men det er en helt anden historie.

---