Tårnby-Dragør Jobmesse 2024
Er du på udkig efter nyt arbejde eller bare interesseret i at udforske jobmarkedet? Så inviterer Dragør og Tårnby Kommune til Jobmesse i Amagerhallen den 23. maj.
Her vil du have mulighed for at møde virksomheder og indgå konkrete aftaler med dem omkring en jobsamtale eller et besøg. Du kan også møde uddannelsesinstitutioner, der præsenterer ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser, hvor du enten kan starte uddannelse eller tage opkvalificerende kurser.
Mere end 60 udstillere
Der vil være over 60 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer til stede, klar til at vejlede, inspirere og måske endda tilbyde dig dit fremtidige job.
På messen vil der også være job- og virksomhedskonsulenter fra jobcentret, som står klar til at rådgive og vejlede de besøgende for at facilitere en god dialog med virksomhederne. Det vil være en god idé at have et opdateret CV klar, som du kan sende til virksomhederne efter behov.
Program for Tårnby-Dragør Jobmesse 2024:
14.00: Dørene åbner
14.10: Åbningstale ved Tårnby og Dragør Kommuners borgmestre Allan S. Andersen og Kenneth Gøtterup
14.45: Inspirationsoplæg om jobmuligheder
15.15: Inspirationsoplæg om jobmuligheder
15.45: Udtrækning af 3 vindere, der hver vinder 4 billetter til Kastrup Bio
16.00: Farvel og tak for i dag
Du kan se listen over alle udstillere her.
Mød op den 23. maj
Tårnby-Dragør Jobmesse 2024 finder sted torsdag den 23. maj kl. 14.00 til 16.00 i Amagerhallen på Løjtegårdsvej 64, 2770 Kastrup. Tilmelding er ikke nødvendig.
Jobmessen er arrangeret af Dragør Kommune, Tårnby Kommune og VSKdansk. Læs mere om arrangeret på Tårnby Kommunes hjemmeside.