Tenniscamp i Søvang Sportsklub
Hvis dit barn mangler en sommerferieaktivitet, så inviterer Søvang Sportsklub til Tenniscamp i uge 28 fra den 8. til 11. juli.
Det bliver fire dage med tennis fra kl. 9.00 til 14.00, hvor børnene får mulighed for at udvikle deres talenter, samtidig med at de har det sjovt. Der vil være dygtige trænere, som vil træne børnene i alle spillets facetter med en træning, der er tilpasset hvert enkelt barns niveau.
Tenniscampen er for børn i alderen 6 til 12 år og koster 925 kr. Med i prisen får børnene også en T-shirt samt en goodiebag.
Du kan tilmelde dig allerede nu og frem til den 2. juni via DGI’s hjemmeside. Campen afholdes i samarbejde med DGI og Dansk Tennis Forbund.
Husk at medbringe: Madpakke, udendørs tennissko (sportssko uden for meget mønster på sålen) og udendørs sportstøj – og solcreme.