Udendørs loppemarked
Er det tid til at rydde op gemmerne eller leder du efter et godt køb? Så kig forbi det udendørs loppemarked ved Kræmmergården!
Der er altid gode ting til salg, herunder blandt andet tøj, babyudstyr og meget, meget mere. Der er helt sikkert lige det du står og mangler – til en fair pris.
Hvis du ønsker at sælge dine egne ting, kan du også leje en standplads. Priserne er 125 kr. for en enkelt dag eller 200 kr. for hele weekenden. Standpladserne måler 3×3 meter.
Kontakt Kræmmergården for at reservere en standplads.
Loppemarkedet finder sted lørdag og søndag den 1.-2. juni, 3.-4. august og 31. august – 1. september fra kl. 10.00 til 16.00. Entréen er gratis.
Husk, når du køber brugte ting, hjælper du også miljøet!