Udstilling med Læsepadden Pede
På Dragør Bibliotek kan du fra den 1. juni se de flotte illustrationer fra billedbogen om den læseglade skildpadde, Pede, illustreret af Carl Quist Møller. Hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi Carl også illustrerede bogen om Jungledyret Hugo.
Men hvordan får man en skildpadde til at læse?
“Pede er en sløv padde, og en dag, hvor Ræv, Hare, Mus og Grævling tager ham med på biblioteket, lægger Pede sig til at sove. Da han vågner, er han blevet efterladt, og Pede er helt alene med en masse bøger. Men hvad skal de bruges til? Er de beregnet til at bygge med? Sove i? Heldigvis er Pede god til at få ideer, og da han finder på at åbne en bog, sker der magiske ting.
Læsepadden Pede er en hyldest til bogen og dens evne til at få os til at glemme tid og sted.”
Du kan se de flotte illustrationer til bogen på Dragør Bibliotek fra lørdag den 1. juni til lørdag den 29. juni.