Race 500 donerer 700.000 kr til Kræftens Bekæmpelse

Efter en lang tur gennem Danmark kunne de lokale cykelryttere endelig parkere deres cykler fortjent i Dragør.
Humøret er højt hos rytterne selvom regnen siler ned. Foto: Race 500 Against Cancer.
Humøret er højt hos rytterne selvom regnen siler ned. Foto: Race 500 Against Cancer.

Race 500 donerer 700.000 kr til Kræftens Bekæmpelse

Efter tre dage og 500 kilometer ankom de omkring 80 trætte cykelryttere til Dragør. Planen var, at de skulle ankomme til havnen omkring kl. 17.00, men vind, vejr og punkteringer forsinkede dem, så rytterne først kom i mål omkring kl. 19.10.

Heldigvis var himlen klaret op til deres ankomst, hvor de blev mødt af lyden af jublende gæster og høj musik, som også deltog i Stafet For Livet. Og der var god grund til jubel, da Race 500 endte med at samle hele 700.000 kroner ind til Stafet for Livet og Kræftens Bekæmpelse.

Ryttern ankommer til havnen i Dragør. Foto: Race 500.

Den danske sommer

Selvom alle ryttere kom i mål, var hele turen langt fra en dans på roser. Vejrguderne var nemlig ikke altid med dem undervejs, hvor de blev mødt af gråvejr, hård blæst og regn alle løbets dage.

Som to af løbets arrangører konstaterede undervejs, mens rytterne kæmpede sig op ad en bakke i hård regn på Asnes Indelukke: “Det er et lortevejr. Dansk sommer når det er bedst.”

Fotos: Race 500

Men selv efter tre dage med tvivlsomt vejr kunne Nikolaj Krabbe, en af arrangørerne, fortælle, at stemningen fortsat var god blandt løbets ryttere på sidstedagen: “Humøret er i top. Det er højt!”.

Selvom det regnede, var der dog stadig perioder, hvor rytterne kunne cykle i tørvejr og endda lidt solskin.

448320473 10159642197192120 3798662630371157111 n | foto fra dragørnews.dk
Foto: Lars Beenfeldt Bahnson.
Fotos: Lars Beenfeldt Bahnson.

Her på Dragør News ønsker vi alle rytterne og arrangørerne et stort tillykke med gennemførelsen af løbet og deres indsats med den flotte donation til kampen mod kræften. Dragør Mediehus er stolt over at være Guldsponsor på årets Race 500.

Del dette opslag: