Stor ros til spisested i Dragør
Berlingskes journalist og madanmelder, Joachim Talbro Paulsen, har ladet sine smagsløg forføre af en frokost på Gabriel Jensens Traktørsted i Dragør, med en anmeldelse, der vil vække opmærksomhed hos de lokale madentusiaster.
Med en imponerende bedømmelse på hele 5 ud af 6 stjerner er Gabriel Jensens Traktørsted ikke bare et spisested, men noget ud over det sædvanlige, som Dragørs borgere og besøgende kan nyde i de rolige omgivelser ved Sydstranden.
Berlingskes anmelder beskriver oplevelsen som “ganske enkelt vidunderlig” og at han har fundet sin nye sommerfavorit. Anmelderen er så begejstret, at han næsten fortryder at skulle dele denne lille, rolige perle med resten af Danmark.
“Vi er utroligt glade og meget stolte over vores lille strandbar har fået en fantastisk anmeldelse” skriver Gabriel Jensens Traktørsted på Facebook.
Læs hele anmeldelsen her.