Vinsmagning med Borgerforeningen
Dragør Vinhandel har inviteret Dragør Borgerforeningen til en vinsmagning i den smukke gårdhave. Vinmanden Dennis har nøje udvalgt aftenens vine, som inkluderer cava, to hvide vine, to røde vine, en portvin samt to overraskelser. Hvis man skulle blive en smule sulten, vil der være en let servering med lidt pølse og rugbrød.
Hvis man finder en vin, man virkelig kan lide, vil vinene også være til salg til særlige priser.
Tilmelding
Vinsmagningen finder sted mandag den 17. juni kl. 18.00 til 20.00. Prisen for deltagelse er 175 kr. per person. Som altid kræver deltagelse et medlemskab af Dragør Borgerforening. Tilmelding skal ske via Borgerforeningens hjemmeside.