Bisættelse for Benny Bresemann
Benny Bresemann (1946), som mange i Dragør kender, døde onsdag den 10. juli 2024.
Benny havde frisørsalon sammen med Hanne. Først fra 1972 over Irma på Neels Torv. Senere fra 1984 i ejendommen Riberhus på Rønne Allé.
Salonen flyttet i 1995 til Dragør Centret, hvor Hanne og Benny i 2016 gik på pension.
Frisørsalonen hedder stadig Bresemann.
Da Torben Bødtker i 2002 overtog Dragør Fort, var Benny aktiv på fortet. Han var både en dygtig håndværker og kok.
Hanne og Benny boede i Gentofte tæt ved Charlottenlund Skov.
Benny blev inspektør i ejendommen, men bibeholdt interessen for Dragør, og han deltog aktivt i lokale arrangementer, bl.a. i Dragør Borgerlige Skyttelag, hvor han var mangeårigt medlem. I 1985 skød han sig til titlen kronprins.
Tankerne går til Hanne.
Bisættelsen finder sted onsdag den 17. juli 2024 kl. 10.00 fra Messiaskirken i Charlottenlund.
– Dines Bogø og Torben Bødtker