Står man nede i den gamle by en lun sommeraften og kigger rundt på den magelige summen af turister, lokale og forretningsdrivende, er det svært at forestille sig, at Dragør og de omkringliggende områder blev godt og grundigt hærget af en stormflod, der hverken var set før eller siden. I 1872 ramte en stormflod store dele af Danmark, heriblandt Køge Bugt. Dette fik også store konsekvenser for Dragør. Faktisk steg vandet nogle steder op til 3,6 meter. Det skyllede skibe op på lavt vand og endda op, hvor der kort forinden havde været tør landjord. Udover de lokale fiskeres nebengeschæft med at fiske, forliste ankre og sælge dem videre, var der ikke mange, der kunne få enderne til at mødes.
Og hvad så?
Nu spørger De nok dem selv, kære læser: “Hvorfor i alverden har det noget at gøre med al ståhejet om planerne for kystsikringen af Dragør anno 2023?”.
Svaret er, at stormfloden i 1872 var en såkaldt 1000-års hændelse. – En katastrofe, man bruger som pejlemærke for at sikre sig imod lignende katastrofer. Og da stormfloden er den største, der er oplevet i området, er den således genstand for de udregninger, der ligger til grund for de forskellige værnemidler, der foreslås i forbindelse med sikringen af kysten omkring Dragør.
Sårbare naboer
Dragørs placering på Amager samt naboskabet med Køge Bugt gør byen særligt sårbar. Vandforholdene i bugten har stor indflydelse på stigninger af vandstanden i hele det område, der strækker sig fra Køge Bugt op omkring Amager og videre op til Gentofte. Området blev derfor også navngivet Risikoområde Køge Bugt af Miljøministeriet m.fl. i 2018. På baggrund heraf har analysevirksomheden COWI på vegne af de danske myndigheder udarbejdet en rapport, der peger på, at der skal bygges en dæmning på 4,7 meters højde for at være sikker på, at vi i Dragør kan stå imod en sådan hændelse. Faktisk er det mest sårbare område i hele Risikoområde Køge Bugt, Dragørs Nordstrand, hvor den potentielt højeste stigning vil finde sted, med en højde på 4,1 meter.
Spådom?
Hvor i alverden kan de vide det fra, og er det ikke bare en stormflod i et glas vand, vil de nok spørge sig selv om, kære læser. Og svaret er kort og godt, at det kan de heller ikke. Men, og det er et stort ét af slagsen, så kan man forsøge at regne sig frem til et facit baseret på data som den, vi har fra stormfloden fra 1872. – Lidt ligesom når man tegner en livsforsikring. Det er ikke, fordi man regner med at dø “før tid”, men skulle det ske, er det vigtigt, at de, som står tilbage efter katastrofen, ikke er ladt i stikken. I det pågældende risikoområde er der foruden en stor befolkningstæthed og den allesteds nærværende lufthavn også hele 4 hospitaler. Med andre ord er Dragør særligt sårbar, men indgår også som en vigtig brik i sikringen af hele den udsatte kyststrækning.
En nødvendig beskyttelse
Med fortidens stormflod som en påmindelse og fremtidens trussel hængende som en mørk sky over byen, er det ikke overraskende, at kystsikring er blevet en høj prioritet i Dragør. Og det er nok også de færreste, der vil undsige sig, at kysten skal sikres. Om løsningen skal være den ene eller anden, vil undertegnede skribent lade være op til demokratiet.
Men nu ved De, kære læser, hvorfor ordet kystsikring er en solid kandidat til årets ord i Dragør.
