De fleste ved nok, at dæmningen, der forbinder Dragør Fort med resten af byen, hedder Prins Knuds Dæmning. Nogle vil nok også vide at Arveprins Knud var chef for fortet i 1939 og var det til den tyske besættelsesmagt overtog fortet i 1940, og at Arveprinsen igen blev chef for fortet efter befrielsen, og at han blev i stillingen i nogle få år herefter. Hvorfor det faldt naturligt at navngive dæmningen, der stod klar i 1953, efter dets tidligere royale chef.
Men hvad de færreste nok ved er hvorfor arveprinsen blev gjort til genstand for vendingen “én gang til for Prins Knud” og om det har noget med Dragør at gøre.
Til det sidste kan der kort svares at det ikke har det. Til det første skal forklaringen findes over to begivenheder i hhv. 1958 og 59.
I november 1958 var Arveprins Knud sammen med sin kone inde og se balletten Det forsinkede stævnemøde.
Balletten havde vakt en del opsigt, da den indeholdt en, for samtiden, meget vovet scene.
Chefen for balletten spurgte efterfølgende de royale, hvad de syntes om scenen. Dog havde det ikke været muligt at se den fra kongelogen, da den foregik på et sted på scenen, som var i logens blinde vinkel. Konfronteret med det svar insisterede Balletchefen på, at den pågældende scene skulle genopføres, så Prins Knud og hustru kunne få syn for sagen. Til stede ved genopførelsen var også en journalist fra B.T. der skrev en artikel om den spøjse situation.
Det inspirerede en satirisk vise i cirkusrevyen året senere, og grundlagde ikke bare udtrykket som vi kender det i dag, men også at Arveprins Knud efterfølgende blev set i offentligheden som værende smådum. Noget der i hvert fald ikke havde noget med genopførelsen at gøre.
