Hvis du også har svært ved at finde ud af, hvad du har i din garderobe, så kom til et foredrag på Dragør Bibliotek med designeren Laura Lava, som vil fortælle om nyttige redskaber til, hvordan man kan maksimere sin garderobe. I stedet for blot at købe nyt tøj, giver Laura sit bud på, hvordan man undgår at købe unødvendigt ind, men i stedet fokuserer på det har, hvad man mangler, og hvad der passer til ens personlige stil. Fokus flyttes fra forbrug til brug – og måske også videre til genbrug.
Du kan læse mere om foredraget på bibliotekets hjemmeside, hvor du også kan bestille billetter. Det koster 45kr og afholdes den 9. november fra 19.00-21.00.