Foredrag: Iværksætteri og strikkeri 🗓 🗺

Hanne Rimmen gæster Dragør Rotary Klub den 19. oktober, hvor hun fortæller om (garn)nøglen til at blive en succesfuld iværksætter.

Dragør Rotary Klub inviterer til foredrag med Strikkedronningen Hanne Rimmen. Med hendes Instagramprofil har Hanne fundet (garn)nøglen til det gode indhold og har opbygget en fascinerende følgeskare på mere end 89.000 følgere.

Hendes popularitet har blandt andet medført en hjemmeside, hvor hun sælger strikkeopskrifter og samarbejder med de største garnfirmaer inden for branchen.

Hvis du har interesse for iværksætteri, sociale medier eller bare gerne vil høre om Hanne Rimmens fantastiske strikkerejse, så kig forbi Dragør Strandhotel den 19. oktober.

Arrangementet foregår fra 18.30 til 20.00. Det er gratis at deltage, men man betaler for sin egen middag. Tilmelding er nødvendig på e-mail – jhbruus@gmail.com. Få mere information her.

Tilføj til din kalender Det Sker Seneste Nyt
Strandlinien 9, 2791 Dragør Se på kort
Del dette opslag: