Museum Amager og lokalarkivar Henning Sørensen byder på et Fyraftensforedrag onsdag den 1. november. Aftenens emne er “Drengen fra Siorapaluk,” som omhandler den grønlandske dreng, Ilanguak, der i 1968 kom til Danmark fra det nordlige Grønland, Siorapaluk, for at blive behandlet på Rigshospitalet. Ilanguaks ophold i Danmark tiltrak stor opmærksomhed, så den danske konge, Frederik d. 9, inviterede drengen på besøg på Amalienborg. Dette blev også startskuddet til en særlig forbindelse mellem Dragør og Grønland.
Foredraget finder sted den 1. november fra kl. 17.00 til 18.00 på Hovedgaden 4 i Dragør. Det er gratis at deltage, og ingen tilmelding er nødvendig.
Fyraftensforedrag er et nyt og spændende tiltag fra Museum Amager med et månedligt foredrag om forskellige emner. Du kan holde øje med de kommende foredrag på museets kalender eller her på Dragør News.