Som en årlig tradition afholder Dragør Kirkes Børne & Ungdomskor koncert i Dragør Kirke. Som altid indledes der med et Luciaoptog med levende lys og sang. Efter optoget vil koret synge julen ind med alle de klassiske julemelodier, både nye som gamle. Hvis publikum skulle have lyst, må de meget gerne synge med.
Udover Dragør Kirkes Børne & Ungdomskor gæster også Martin Pedersen (korleder og klaver), Lasse Lyngbo (guitar) og Jacob Shaw (cello).
Koncerten finder sted søndag den 10. december kl 15.00 i Dragør Kirke. Der er fri entré.