Søvang i Guinness Rekordbog

I 1918 skete en udstykning på Sydamager, hvor 350 grunde blev gjort tilgængelige. Dette nye område fik navnet Søvang, som i 1997 kom i Guinness Rekordbog.
1947. Lærer Oluf Madsen fra Højdevangens Skole og flere hjælpere (der ses på foto) gav svømmeundervisning på badebroen. Foto: DB Arkiv
1947. Lærer Oluf Madsen fra Højdevangens Skole og flere hjælpere (der ses på foto) gav svømmeundervisning på badebroen. Foto: DB Arkiv

Velkommen til “I Byen med Bogø, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Søvangs Badebro blev i 1997 optaget i Guinness rekordbog som Danmarks længste badebro.

Badebroen i Søvang er udlagt første gang på et tidspunkt mellem 1926 og 1929 af grundejerforeningens næstformand murermester Jacob Eriksen, Poppelvej 136, sommerhuset ”Kighuset”. Indtil 1969 blev broen drevet af “Søvang Badelaug.”

I 1918, før afslutningen af Første Verdenskrig, blev der foretaget en betydelig udstykning på Sydamager, hvor 350 grunde blev gjort tilgængelige. Dette nye område fik navnet Søvang.

1938. Siden etableringen i 1927-28 har badebroen ligget samme sted. Foto: Dines Bogø
1938. Siden etableringen i 1927-28 har badebroen ligget samme sted. Foto: DB Arkiv

Beboerne kunne købe et badekort, der gav adgang til broen. Indtægter ved salg af kortet betalte udgifterne til vedligeholdelse, udlægning og indtagning af badebroen. I 1959 betalte man 5 kr. for medlemskab af Søvang Badelaug, og 10 år senere kostede det årlige badekort 30 kr. Grundejerforeningen Parkvejs medlemmer kunne nu også købe et badekort.

Diplom fra 1950 underskrevet af Oluf Madsen, der også periodevis underviste på Badeanstalten Helgoland. Foto: Dines Bogø
Diplom fra 1950 underskrevet af Oluf Madsen, der også periodevis underviste på Badeanstalten Helgoland. Foto: DB Arkiv

Grundejerforeningen overtog broen i 1969 og betaling for benyttelse af broen (32 kr.) blev opkrævet sammen med medlemskontingentet. 

Broen er fornyet og ombygget mange gange.

I 1981 opfordrede generalforsamlingen bestyrelsen til at kontakte Dragør kommune. Man ønskede, at kommunen skulle overtage broen og henviste til, at kommunen på Sydstranden havde betalt anlæg af en badebro til ½ million kr. Dragør kommune afslog.

I 1996 blev Badebroens Venner / ”Brobisserne” etableret. Ved frivillig arbejdskraft ville man spare grundejerforeningen for de efterhånden store årlige udgifter.

I 1997 var ”Danmarks længste badebro” på 275,7 meter. Senere forlænget til 279,1 meter. Så nu passer tallet 2791 med Sydamagers postnummer, der dækker Dragør kommune, store dele af Københavns Lufthavn samt den sydlige del af Tårnby kommune.

Grundejerforeningens ældre protokoller er yderst detaljerede, men da badebroen var privat ejet, får man ikke meget hjælp i netop protokollerne.

1959. ”Gummi-Larsen” på Poppelvej støbte fundament til badebroen. Men det holdt ikke i længden, og man gik tilbage til trækonstruktionen.
Foto: Dines Bogø
1959. ”Gummi-Larsen” på Poppelvej støbte fundament til badebroen. Men det holdt ikke i længden, og man gik tilbage til trækonstruktionen. Foto: DB Arkiv

Dog kan man i en protokol finde følgende i et referat fra en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt søndag den 19. juli 1925. Under eventuelt står der: “Formanden meddelte, at der var Stemning for at bygge en Badebro, men da en saadan Udgift ikke maatte afholdes af Kassen, bad han de Medlemmer, der interesserede sig for Sagen, om at samles bagefter, for derved at faa konstateret om der var tilstrækkelig mange, der vilde være med, saaledes at Sagen kunde gennemføres.”

“Fra en Ungdomsforening (DB: Nuv. Parkvej 3-5) som kamperer paa en af Grundene ved Fælledvej forelaa en Ansøgning om Tilladelse til at benytte Badeanstalten i et Par Morgentimer. Da Sagen ikke vedrører Foreningen henvistes Andragendet til Murermester Eriksen som Formand for Badekonsortiet.”

Det ældste luftfoto af Søvang er fra 1929, desværre uden datoangivelse. På det originale foto kan man se kystlinjen, og her er badebroen placeret på det nuværende sted ud for Søvej 59.

Men hvorfor placerede murermester Eriksen badebroen for snart 100 år siden ud for sin nabos sommerhus ”Solhuset?”


Dines Bogø på Wiedergården, Dragør. Foto af: Dragør News

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med tæt på 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Del dette opslag: