- Navn: Lions Dragør
- Adresse: Prins Knuds Dæmning 2, 2791 Dragør
- Hjemmeside: dragoer.lions.dk
- Facebook: facebook.com/dragoerlions/
- Instagram: instagram.com/lionsdragoer/
- E-mail: dragoer@lions.dk
- Formand: Henrik Kruuse
Nationalt (og globalt)
Lions Dragør er en del af Lions International, som er en verdensomspændende NGO til stede i
over 200 lande. Lions International har over 1.4 millioner medlemmer fordelt i mere end 46.000
lokale klubber, og 16 af disse er en del af Lions Dragør.
Klubben i Dragør arrangerer flere faste aktiviteter om året, herunder Festdag på Fortet (Dragør
Fort), salg af den årlige Dragør Kalender (som vi selv har her på kontoret), halvårlige indsamlinger
af mad til hjemløse samt løbende indsamling af briller. Derudover arrangeres løbende aktiviteter i
Dragør så som foredrag og koncerter samt undervisningsforløb om bier og biodiversitet.
Det er en ære at hjælpe
Lions sætter en ære i at hjælpe både lokalt i Dragør, nationalt i resten af Danmark og internationalt
ude i verdenen. Eksempelvis støtter man hvert år ved juletid Dragør kirkernes menighedspleje,
madindsamlingerne er til fordel for hjemløse i København og ude i verden støttes et junglehospital i
Sierra Leone samt et drengehjem for tidligere gadebørn i Tanzania. Gennem Lions Katastrofefond
ydes hurtig hjælp til katastrofeområder i forbindelse med f.eks. jordskælv, oversvømmelser og
andre naturkatastrofer.
Har du lyst til at hjælpe?
Lions Dragør beskriver sig selv som en sund og velfungerende klub, men understreger, at der altid
er plads til flere hænder og medlemmer. Alle er velkomne, og hvis du ønsker at være en del af
fællesskabet, er du altid velkommen til at kontakte dem for mere information om medlemskab
og/eller aktiviteter. Det er også muligt at blive tilknyttet Lions Dragør som ”med-løve”, dvs. en
hjælpende hånd ved aktiviteter uden medlemskab.
Man mødes en gang om måneden. Hvert møde indledes med fællesspisning og herefter drøftes
igangværende aktiviteter, foreslåede donationer samt nye/kommende tiltag.
Billede 1. Indsamlinger af mad til hjemløse. Billede 2. Festdag på Dragør Fort med lotteri. Foto: Lions Dragør.