Olernes Musik Quiz 🗺

Er du til quiz og musik, så har Olerne en kombineret løsning til dig d. 5. december. Humøret er altid højt når der quizzes!
Ole & Ole fra Olernes Musik Quiz
Ole & Ole fra Olernes Musik Quiz

Er du til musik og quiz? Så har Olerne det perfekte arrangement til dig! De to værter, Ole Holst Andersen og Ole Pettersson, står bag en spændende musikquiz, der løbende vil blive afholdt her i Dragør.

Genren i musikquizzen varierer fra gang til gang, så uanset om du elsker rock, pop, jazz, hip-hop eller noget helt andet, vil der altid være noget for enhver smag.

Pt. afholdes quizzen på Beghuset, hvor du også har mulighed for at spise god mad undervejs.

Sådan deltager du:

Saml dine skarpeste venner eller mød op og lav vinderholdet sammen med andre deltagere på Beghuset. Datoerne opdateres løbende i vores Dragørkalender, og ellers kan du følge Olernes Musik Quiz på Facebook.

Holdene må bestå af maksimalt 5 personer, og du har mulighed for at lave dit eget hold eller slutte dig til andre på dagen. Det er ikke nødvendigt at have et hold klar på forhånd, så alle er velkomne. At være med i Olernes Musik Quiz, koster kun 50 kr. per person.

Quizzen begynder med, at hvert hold får udleveret et svarark, hvorefter der er tre runder med 10 spørgsmål hver. Det er selvfølgelig forbudt at bruge mobiltelefoner under quizzen, da kun de små grå må bruges.

Så hold øje med kalenderen og kom med til Olernes Musik Quiz!

Olernes Musik Quiz Plakat | foto fra dragørnews.dk
Det Sker Seneste Nyt
Strandgade 14, 2791 Dragør Se på kort
Del dette opslag: