På Dragør Musikskole har eleverne mulighed for at lære at spille på en bred vifte af instrumenter, herunder guitar, trommer, violin og saxofon. Men som det eneste sted i Danmark, tilbyder Dragør Musikskole også et instrument, som de færreste er bekendt med. Musikunderviser Kristoffer Rosing-Schow tilbyder eleverne at lære at spille på theremin – et usædvanligt instrument, som ikke skal røres.
Om 8 minutter har du læst om:
Hvad er en theremin?
Selvom de færreste sandsynligvis har stiftet bekendtskab med instrumentet, har mange måske alligevel hørt lyden fra det. Hvis man har set klip fra de amerikanske UFO-film fra 1950’erne, er man sandsynligvis stødt på thereminens lyd i den sammenhæng, hvor den ofte blev brugt som lydeffekt for det udenjordiske. Et eksempel er i filmklassikeren, den originale “The Day The Earth Stood Still” fra 1951.
Modsat når man skal spille på alle andre instrumenter, bortset fra luftguitaren, så rør man ikke fysisk thereminen, mens man spiller på den. Den har hverken strenge eller andre dele, der skal røres, før lyden kommer ud. I stedet spiller man på det magnetfelt, som instrumentet udsender.
Leon og thereminen
Instrumentet blev opfundet tilbage i 1919 af den russiske ingeniør og fysiker, Leon Theremin (født Lev Sergeyevich Termen). Oprindeligt var hans intention at opfinde et instrument, der kunne måle massefylden af gas. Udover at kunne vise resultatet visuelt, gav han også instrumentet en auditiv funktion, så man kunne “høre” gassens massefylde. Denne lyd fascinerede Leon Theremin nok til at videreudvikle det som musikinstrument, og nogle år senere præsenterede han verden for theremimen.
På grund af dets russiske oprindelse blev instrumentet også præsenteret for den tidligere russiske statsleder, Vladimir Lenin, der også selv har prøvet at spille på det.
I 1928 flyttede Leon Theremin til USA, hvor han begyndte at promovere instrumentet. Det var også i denne periode, at han ændrede sit navn fra Lev Termen til Leon Theremin. At Leon Theremin også var russisk spion, er en helt anden historie, som vi ikke kommer ind på i denne artikel.
Den tekniske forklaring
Når instrumentet ikke skal berøres under spil, opstår spørgsmålet: Hvordan styrer man så lyden og tonerne? Uden at gå for meget ind i det tekniske, fungerer thereminens to antenner som den ene halvdel af en kapacitor, mens thereministens (personen, der spiller på thereminen) to hænder fungerer som den anden halvdel af kapacitoren.
De to halve kapacitorer (hænder + antenner) måler den spænding/kapacitet, der opstår, når thereministen bevæger sine hænder omkring antennerne. Den venstre antenne og hånd styrer volumen, mens den højre antenne og hånd styrer tonehøjden (den tone, man spiller i). Jo tættere hånden er på den højre antenne, jo lysere en tone spiller thereminen, og omvendt.
Disse elektriske signaler går ind i en oscillator inde i thereminen, som genererer svingninger og i grove træk skaber den lyd, som thereminen producerer.
Thereminen har også 4 drejeknapper. To af dem justerer størrelsen på magnetfelterne, der styrer lydstyrke og tonehøjde og 2 af dem bruges til at ændre lydens karakter. For de rigtig musikinteresserede, så har thereminen cirka 5½ oktav at spille på.
Hvis man som læser skulle føle sig forvirret over denne forklaring, er der ingen grund til at tage det så tungt. Kristoffer forklarede det også tålmodigt flere gange for undertegnede, som efterfølgende også lyttede til optagelserne flere gange, før dette afsnit kunne skrives.
Kristoffer og thereminen
Kristoffer Rosing-Schow blev uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium i 1998 med saxofon som hovedinstrument. Siden 1999 har han været ansat på Dragør Musikskole, hvor han underviser i saxofon, tværfløjte og sammenspil. Udover dette afholder han sangskriver-workshops for elever fra 3. og 5. klassetrin i Dragør som en del af skoleundervisningen. Kristoffer arbejder også som underviser på Rødovre Musikskole.
Når Kristoffer ikke underviser på musikskoler, spiller han musik i tre forskellige orkestre. Hvis man er forælder til et barn i Dragør, har man måske allerede stiftet bekendtskab med to af hans orkestre, Duo Imperfekto og Saxopaths, der begge har optrådt i Dragør. Derudover er han med i The Counterfictionals, der laver musik inspireret af film, som Kristoffer selv kan lide. Her spiller han flere instrumenter, herunder theremin.
Når Kristoffer ikke underviser på musikskoler eller spiller i orkestre, så komponerer han også musik til teater- og danseforestillinger. Det var faktisk i denne kontekst, at han første gang aktivt stiftede bekendtskab med thereminen.
Da thereminen kom til Kristoffer
Kristoffers professionelle interesse for thereminen begyndte, da han skulle komponere musikken til danseforestillingen VANITY OF MODERN PANIC – V.O.M.P.. Efter samtaler med instruktøren Gunilla Lind blev de enige om, at musikken til forestillingen skulle have en “vintage lyd”, inspireret af de gamle 50’er film. Her kom snakken ind på thereminen og dens ikoniske karakter, og at den ville passe godt ind i forestillingens lydunivers.
Kort efter købte Kristoffer sig sin første theremin, og med sine mange års erfaring som musiker tænkte han, at det måtte være en smal sag at lære at spille på den. Det viste sig dog at være forkert. Det var langt sværere end forventet at spille på. Derfor blev det også hurtigt droppet som instrument i danseforestillingen, men indgik dog stadig som lydeffekt.
Thereminens niece
Det var først fire år senere, i slutningen af 2020, da vinterens mørke kombineret med en yderligere Corona-nedlukning, at Kristoffer for alvor fik tid og mulighed for at kaste sig over thereminen. Efter at have øvet hver dag i en måned opdagede han, at musikeren Lydia Kavina tilbød online-undervisning hver søndag på Zoom. Udover at være en dygtig thereminst er Lydia Kavina også niece til instrumentets opfinder, Leon Theremin.
Siden da har Kristoffer deltaget i Zoom-undervisning næsten hver søndag sammen med mennesker fra hele verden. Her mødes folk fra blandt andet USA, Sydkorea, England, Holland, Frankrig og nu også én fra Danmark. Han anslår, at der er omkring 15 deltagere ved hver undervisningsgang, men han har ikke fuldt overblik over, hvor mange thereminspillere der findes på verdensplan.
Et lille fællesskab
Navne som Lydia Kavina, Carolina Eyck, Grégoire Blanc og Charlie Draper kan måske lyde relativt ukendte for de fleste, men de repræsenterer den absolutte verdenselite af musikere, der spiller theremin på højeste niveau. Kristoffer vurderer, at der måske findes omkring 5-10 af disse thereminspillere, der spiller koncerter på allerhøjeste niveau.
Kristoffer ser ikke sig selv nå dette niveau nogensinde, da han mere ser sig selv som komponist end som thereminist. Det ville kræve for meget af hans tid, og desværre er der ikke nok timer i døgnet til at nå det hele.
Han øver theremin i 30-60 minutter hver dag, hvilket ifølge ham selv gør, at han kan optræde ved koncerter og undervise i instrumentet, men der er stadig en lang vej at gå, før han mestrer instrumentet fuldt ud. En dag håber han at kunne spille “Clair de Lune” af Claude Debussy på et højt niveau, siger han med et smil.
Udover sig selv kender Kristoffer kun én anden person i Danmark, musiker og komponist Thulla Wamberg, der aktivt spiller på theremin. Hvis man som læser kender andre, der spiller i Danmark, hører Kristoffer meget gerne fra dig.
Den første theremin-camp
Som noget helt unikt skal der afholdes en Theremin-camp i Danmark denne sommer, hvor omkring 20-25 musikere fra hele verden vil samles om deres fælles interesse for thereminen. Tidligere har der været mindre sammenkomster, men denne camp er angiveligt den første af sin slags, hvilket Kristofer selv er ret spændt på.
Idéen opstod under en af deres ugentlige Zoom-undervisninger, og da de manglede et sted, tog Kristoffer initiativ og formidlede kontakt til Rødovre Musikskole, som nu skal være centrum for campen.
Hvor har du hørt den
Som nævnt i starten har de fleste nok allerede stiftet bekendtskab med lyden fra en theremin. Instrumentet oplevede sin storhedstid i 1950’erne, hvor det blev brugt som både musikinstrument og lydeffekt i sci-fi- og horrorfilm. På dette tidspunkt eksisterede synthesizere endnu ikke, og thereminen var det eneste instrument, der kunne levere en særegen og overjordisk lyd, ideel til at repræsentere udenjordiske væsener. Brugen af thereminen lå lige til højrebenet i denne sammenhæng, fortæller Kristoffer.
Thereminen kan også høres i Tim Burtons filmklassiker “Mars Attacks!”, Disney TV-serien “Loke”, og i intromusikken til “Kriminalkommissær Barnaby”.
Beach Boys’ megahit “Good Vibrations” fra 60’erne gør også brug af theremin-lyden. Teknisk set stammer lyden ikke fra en theremin, men derimod fra et andet instrument, der imiterer thereminens ikoniske lyd.
Instrumentet indgår også i nogle klassiske koncerter, hvor det bruges som et strygeinstrument på grund af dets klang.
Da thereminen ofte associeres med science fiction, blev Kristoffer også inviteret til at spille ved Niels Bohr Institutets fejring af at have modtaget et legat på hele 1.5 milliarder fra Novo Nordisk Fonden til at bygge en kvantecomputer. Her optrådte Kristoffer med et nummer, han selv havde komponeret til lejligheden.
Vil du spille theremin?
Hvis du har lyst til det, eller måske kender nogen, er det altså muligt at få theremin-undervisning hos Kristoffer på Dragør Musikskole. Der kan man med alt sandynlighed, blive den første nogensinde til at blive theremin-elev på en musikskole.
Han anbefaler dog, at det nok vil være en fordel, hvis man allerede har erfaring med at spille et andet instrument, da indlæringskurven kan være stejl. Men hvis der kommer en elev uden erfaring, er Kristoffer klar til at starte undervisningen – og Dragør Musikskole tilbyder endda 2 måneders gratis prøvetid.
Hvis du gerne vil høre Kristoffer og thereminen live, kan du opleve ham med bandet The Counterfictionals den 14. juni i Huset på Magstræde i København. Her holdes der releasekoncert for deres kommende album, som de netop nu er igang med at indspille.