Foredrag: Den danske kolonimagts arkiver i Dansk Vestindien 🗓 🗺

Danmarks kolonihistorie strækker sig vidt omkring. Den 14. marts får du mulighed for at få et indblik i den danske tilstedeværelse i Dansk Vestindien, når Asbjørn Hellum og Ruth Hedegaard afholder et foredrag om den danske kolonitid.
Tidl. rigsarkivar Asbjørn Hellum. Foto udlånt af Dragør Kirke.
Tidl. rigsarkivar Asbjørn Hellum. Foto udlånt af Dragør Kirke.

Da Danmark i 1917 solgte De Vestindiske Øer til USA, blev størstedelen af landets arkiver fra den danske periode overført til Danmark. De arkiver, der fortsat var nødvendige for landets fortsatte administration, herunder retsvæsen og politi, forblev på øerne. Disse dokumenter giver nu en helt særlig indsigt i den danske kolonihistorie i landet

Den tidligere rigsarkivar Asbjørn Hellum og den tidligere stadsarkivar Ruth Hedegaard, der arbejder med at digitalisere og formidle arkivernes indhold, besøger Dragør Kirke for at fortælle om Danmark i kolonitiden på De Vestindiske Øer.

Foredraget finder sted torsdag den 14. marts kl. 10.00 i Dragør Kirke.

Tilføj til din kalender Det Sker Seneste Nyt
Kirkevej 170, 2791 Dragør Se på kort
Del dette opslag: