Efterår 1944 blev tusinder af danskere anholdt af det tyske politi, og mere end 400 af dem blev sendt til koncentrationslejre, hvor mange mistede livet. Det særlige ved disse anholdte var de blev anset som asociale og vaneforbrydere, der levede som sortbørshandlere, småkriminelle og drukkenbolte, men også uskyldige mennesker, der blot befandt sig i nærheden under masseanholdelserne.
Denne gruppe ofre, modsat mange andre fra 2. verdenskrig, har sjældent været omtalt i historiebøger og er ikke blevet anerkendt som ofre.
Journalist og forfatter Tim Panduro vil fortælle om krigens glemte ofre og tage udgangspunkt i bogen “De asociale: kz-lejrenes glemte danskere”, skrevet af Tim Panduro selv og Maya Schuster.
Foredraget vil også fokusere på nogle af de anholdte fra Amager.
Arrangementet finder sted torsdag den 29. februar kl. 9.30 i Graverboligen ved Store Magleby Kirke. Deltagelse er gratis.