Kongens klassekammerat fra Dragør

Aarhus 1989

For Anne Grønlund, der dengang var en genert og nysgerrig statskundskabsstuderende, bød året 1989 på en uforglemmelig oplevelse. Hun fandt sig selv på samme hold, Hold 7, som den kommende Kong Frederik X af Danmark på Aarhus Universitet og blev pludselig han klassekammerat.

Studietiden var i høj grad med til at forme Annes liv, og førte til dybe og varige venskaber, der fortsat består her i 2024 – hele 35 år senere.

“Hjem” til Aarhus

Efter at have taget studentereksamen i Aalborg 1986 startede Anne i 1988 på universitetet i Newcastle. Desværre rakte økonomien ikke til at færdiggøre uddannelsen, så Anne måtte vende tilbage til Danmark.

Efter lidt betænkningstid omkring hendes fremtidige studieliv, faldt valget på Statskundskab, da retningen lå i naturlig forlængelse af hendes afbrudte uddannelse i England.

Et par måneder senere blev det annonceret i pressen, at landets Kronprins nu også havde søgt ind på statskundskab i Aarhus. Det udløste en del travlhed på kontoret for Aarhus Universitet.

Prinsesse-effekten

Annonceringen i pressen over hele Danmark udløste en såkaldt “prinsesse-effekt” på Statskundskab i Aarhus, der fik langt flere ansøgere end normalt. Flertallet var naturligvis unge kvinder, der nok håbede på at blive landets kommende prinsesse. Også mødre ringede ind, for at høre om der var plads til en datter eller to.

Denne prinsesse-effekt gjorde Anne en smule nervøs, da adgangskravene til uddannelsen også blev langt sværere. Men heldigvis kom hun ind.

Navnet stak ud på listen

Det var først på selve introdagen, at Anne fandt ud af, at hun endda skulle gå i klasse med Kronprinsen. Hun opdagede det, da hun kom ind i universitetsbygningen for at skrive sig op på listen over ankommende.

“Da jeg skulle underskrive, kunne jeg hurtigt skimme listen over mine nye klassekammerater, og der stak et navn altså ret meget ud blandt de andre mere normale navne på listen”, fortæller Anne Grønlund smilende.

Der stak nemlig et særligt navn ud, som også var skrevet lidt anderledes end alle de andre, der havde deres fornavn og efternavn på listen. I stedet stod der “Kronprins Frederik”.

Da Anne så navnet gav det en lille klump i halsen, husker hun. Det var både spændende og lidt angstprovokerende, da hun jo ikke lige havde erfaring med at omgås hverken prinser eller prinsesser.

Mødet med Kronprinsen

Selvom hendes første møde med kronprinsen var surrealistisk, blev det hurtigt klart, at han var en ligestillet medstuderende.

Anne beskriver Frederik som jordnær, humoristisk og med en imponerende hukommelse. “Han havde et nærvær og en oprigtig nysgerrighed i andre mennesker,” siger hun.

Især en situation er brændt fast hos Anne når hun tænker på hans personlighed. Efter en sen bytur var en gruppe fra studiet endt på et lille natværtshus i Øgadekvarteret, hvor der også sad et par lokale.

En tydeligt påvirket kvinde gik op til Kronprinsen og begyndte at tale til ham. Livvagterne gjorde intet, da deres opgave mere var at skærme Kronprinsen fra pressen.

I stedet for at afvise kvinden, satte de sig ved et bord, hvor han interessant lyttede til hendes tanker og historie i flere timer. Samtalen stoppede først, da hans studiekammerater hev ham hjem. “Han virkede oprigtigt interesseret i folk,” fortæller Anne.

Dus med Frederik

De fik hurtigt et indtryk af ham som en naturlig del af klassefællesskabet, hvor han fra start føltes som en integreret del af klassen. Han ønskede ikke særbehandling og foretrak at blive tiltalt på samme måde som alle andre.

“Han hed jo bare Frederik,” siger hun.

Hun husker, at han havde to livvagter med rundt over alt, men vagterne føltes aldrig påtrængende eller nærgående; deres tilstedeværelse var næsten naturlig, men også minimal, da de holdt sig i baggrunden. Ellers virkede der ikke noget ekstraordinært ved ham.

Den eneste forskel var måske når de studerende skulle hjem til deres boliger. Her tog Anne og de andre hjem til deres små kollegieværelser, mens kronprinsen tog hjem til Kavalerbygningen på Marselisborg Slot. Et sted hvor Anne var til fest en gang.

Da Frederik fik en kugleramme

Hold 7 var kendt for sin tætte sammenhold og festlige ånd, fra rusturen i Grenaa til universitetsdagene. Disse år på statskundskab var ikke blot præget af akademisk lærdom, men også af livslange venskaber og uforglemmelige oplevelser.

Anne ser tilbage på disse år med stor taknemmelighed og stolthed. Hun mødes stadig med venner fra studietiden, herunder Nina, en anden Hold 7-alumen, der var i læsegruppe med kronprinsen.

Hun husker en historie fra veninden Nina, der på et tidspunkt havde problemer i sit parforhold, hvor Frederik var en god rådgiver i kærlighed. “Frederik var god til at skabe ro og var et kærligt og omsorgsfuldt menneske”, fortæller Nina.

En anden sjov historie, som Anne og Nina aldrig glemmer, var dengang Frederik havde været i København for at fejre sin mor. Det var måske Dronningens 50 års fødselsdag.

Frederik stod i hvert fald på Amalienborgs balkon og skulle råbe et 9-foldigt leve for Dronningen. Men han kom til at råbe ‘Hurra!’ ti gange i stedet for de ni.

“Så han fik en kugleramme af os i fødselsdagsgave!”, fortæller Anne, mens hun griner højlydt.

Et sødt motto

“Spis Kirsebær med de store, mens de stadig er små!” – et motto fra dengang, som Anne husker, da det især var sandt for vores møde med kronprinsen.

Ordsproget eller mottoet “Spis Kirsebær med de store, mens de stadig er små!” har en overført betydning, der opfordrer til at gribe mulighederne, mens de endnu er inden for rækkevidde og ikke fuldt udviklede eller anerkendte.

I denne sammenhæng henviser “de store” til personer i magtfulde eller indflydelsesrige positioner, mens “kirsebær” symboliserer muligheder eller fordele.

Nina og Kronprinsen

Ninas erindringer om læsegruppen med Frederik på Mols er fyldt med varme og humor. Fra daglige pligter til personlige samtaler, var Frederik en kærlig og omsorgsfuld person.

Et personligt brev fra Frederik og et uventet kram på universitetet vidner om hans varme personlighed. Den samme studiekammerat som nu skal være vores konge.