Nytårsforsæt: Læs flere bøger i 2024

Mange af os havde et nytårsforsæt om at læse flere bøger. Vi giver her nogle anbefalinger, som forhåbentlig kan hjælpe dig i gang med læsningen.
Redaktionen anbefaler bøger. Foto: Dragør Bibliotek
Redaktionen anbefaler bøger. Foto: Dragør Bibliotek

Som nytårsforsæt tilkendegav flere af Dragørs borgere, at de gerne vil læse flere bøger i år. Se vores store afstemning her.

Dragør Bibliotek tilbyder en verden af bøger. Bøger er det ideelle middel til at slappe af og er også et perfekt alternativ til fjernsynet. At læse, forbedrer ikke kun fantasien, men øger også dit ordforråd og sprogfærdigheder.

Vi har dykket ned i bibliotekets mangfoldige samling for at hjælpe dig med dit nytårsforsæt. Her på redaktionen, vil vi løbende anbefale læseværdige bøger (ifølge os selv). Som udgangspunkt vil det være en bog i hver kategori af voksenlitteratur, børne- og ungdomslitteratur og en fagbog/biografi, som

Alle bøger vi anbefaler kan lånes på Dragør Bibliotek, enten som fysisk bog eller lydbog.

Har du selv en god boganbefaling, så giv os endelig besked!


Voksenlitteratur

“Nøjsomheden” handler om hovedpersonen Mona, der bor i det sociale boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, hvor hendes familie også kommer fra. Bogen behandler klassesamfundet og fortæller en historie med dybde og nuancer om de mennesker, som man normalt anser som de utilpassede.

Romanen blev nomineret til Læsernes Bogpris 2023.

Stine Askov holdt også et foredrag om denne bog på Dragør Kirke i november 2023.

Børne- og ungdomslitteratur

Ti knive i hjeret af Nora Dåsnes. Forlag: Turbine.
Ti knive i hjeret af Nora Dåsnes. Forlag: Turbine.

Tegneserien handler om den 12-årige Tilde, der har mange planer for det kommende skoleår. Men i løbet af sommerferien går tingene ikke helt som forventet, da hendes to venners interesser trækker i hver sin retning, og venskabet sættes på prøve. Kærligheden går heller ikke som planlagt, hvilket kun giver yderligere bekymringer for hovedpersonen, Tilde.

Bogen indeholder en masse flotte tegninger og er skrevet i dagbogsform.

Bogen henvender sig ikke til de helt små børn.

Fagbog/biografi

En vej ud af tågen af Kristian Leth. Forlag: Forlaget Gladiator.
En vej ud af tågen af Kristian Leth. Forlag: Forlaget Gladiator.

I dette biografiske essay deler Kristian Leth en meget personlig fortælling om sit liv og opvækst med en fraværende far. Fortællingen udvikler sig aldrig til en anklage mod faderen, men fremstår mere som en skildring af en specifik generation af mænd og livet på det tidspunkt. Den kan klart anbefales.

God læselyst!

Del dette opslag: