Onsdag den 31. januar inviterer Dragør Kommune i samarbejde med Dragørs erhvervsliv til nytårskur på Rådhuset.
Nytårskuren begynder kl. 17.00, hvor Borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen til de fremmødte, hvorefter formanden for Dragør Erhverv, Rasmus Gundelund, vil tage over.
Der vil også være yderst relevante oplæg fra Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Nordic Center for Sustainable Finance, der vil tale om, hvordan erhvervslivet kan drage nytte af og bidrage til grøn omstilling og bæredygtighed.
Efterfølgende vil der være rig mulighed for at netværke. Der vil også blive serveret lidt til ganen.
Tilmeldingsfristen er fredag den 26. januar kl. 12.00 og sker via dette tilmeldingsformular.
Arrangementet finder sted onsdag den 31. januar på Dragør Rådhus kl. 17.00.
Har du spørgsmål, så kontakt Charlotte Brendstrup, Dragør Kommunes erhvervs- og turismekonsulent, på charlotteb@dragoer.dk.