Traditionen tro blev medlemmerne inviteret til bobler og lidt sødt/salt til den årlige Nytårskur i Dragør Borgerforening.
Regerende majestæt, Søs Ludvigsen, tog imod, og sammen med bestyrelsen og aktivudvalget sørgede hun for, at der var rigeligt i glassene, så sangstemmerne kunne blive smurt.
90-års fødselsdagen blev vist i salen, og teknikken fungerede perfekt. Den britiske sketch er fra tyverne. Den version, som vi så, er den samme version, som DR i snart 50 år har vist den 31. december. Den blev optaget i Hamburg af Norddeutscher Rundfunk (NDR) i sommeren 1963.
Samme år blev der lavet en schweizisk version med de samme skuespillere. Svensk TV bruger denne version.
Bestyrelsen orienterede om de kommende planlagte arrangementer for resten af halvåret.
Stemningen var høj, og salen var fyldt.
Se de mange billeder fra aftenen i galleriet herunder.