Om 4 minutter har du læst om:
Hvorfor fejrer vi Fastelavn
I år falder fastelavn sammen med skolernes vinterferie. Fastelavn stammer fra hedensk tid og var oprindelig en fejring af forårets komme.
Vi kender i dag fastelavn som en kristen tradition, der markerer fastens afslutning. Den stammer fra den katolske tid, hvor kristne inden påske skulle faste i 40 dage. Derfor var fastelavnen en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden f.eks. kød, fed mad og lækkerier til.
At faste er for mange mennesker blevet en livsstil, enten nogle timer i døgnet eller perioder på året. Men i traditionel forstand tabte fasten sin kristne og vestlige betydning efter reformationen i 1536, selvom fastelavnsfesten fortsat eksisterer.
Hvad betyder ‘Fastelavn’
Fastelavn kommer fra tysk: “fastelabend”, dvs. “faste-aften”, dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var “faste-lag”.
I Sydeuropa hedder den lignende fest karneval. “Carne vale” betyder “farvel kød” på latin og “carne levare” at “fjerne kødet” på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet “karneval”. (Kilde: Nationalmuseet)
Fra fastelavn til karneval
Af spektakulære karnevaler rundt om i verden, som vi kender, afholdes det største karneval i Rio de Janeiro i Brasilien. Der deltager over 2 millioner mennesker fra hele verden. Men også Mardi Gras i New Orleans, USA, hvor musik spiller en stor rolle med jazz, brass bands og parader, er værd at besøge.
Vi kan også nævne Karnevallet i Venedig i Italien, hvor en århundredelang tradition med fokus på kunstfærdige kostumer og masker stadig tiltrækker mange mennesker.
I Danmark kan vi også være med, for i Aalborg afholdes Nordeuropas største karneval med over 100.000 deltagere. Karnevalet har eksisteret siden 1983 (hvor undertegnede var en aktiv deltager), og er blevet en vigtig del af Aalborgs identitet og tiltrækker også turister fra hele verden.
Slå katten af tønden
Alle danske børn har slået katten af tønden. At slå katten af tønden er en dansk tradition, der kan dateres helt tilbage til middelalderen. Betydningen af at ‘slå katten af tønden’ ligger ikke helt fast, men fra middelalderen ved man, at katten ofte var forbundet med ondskab og hekseri.
Det repræsenterede engang en sejr over det onde, at slå på en tønde med en kat indeni. Selvom det er mange år siden, at vi tillod katte i tønderne, lever begrebet stadig videre uden alle nødvendigvis kender den morbide betydning.
Tøndeslag fra Hesteryg
I Dragør og St. Magleby sker tøndeslagning fra hesteryg. En teori om, hvorfor man på Sydamager slår katten af tønden fra hesteryg, er, at traditionen blev bragt med bønderne og de nederlandske familier, der i 1500-tallet var kommet for at dyrke grøntsager på Amager til det danske hof.
Uanset den oprindelige betydning er tøndeslagning til hest en unik og spændende tradition, der er en fast del af fastelavnsfejringen på Sydamager. Og er du født og opvokset på det sydlige Amager, så har man fået fastelavn ind med modermælken, nærmest som en hellig tradition.
Den Ægte Dragørpunch
Selvom man kan finde forskellige opskrifter på en Amagerpunch som rytterne indtager på ruten, så er opskriften på Den Ægte Dragørpunch nemlig hemmelig.
Opskrift på Amagerpunch
½ del hugget sukker eller efter smag
2 dele rom – gerne stærk, 60-80 %
3 dele vand
Det varmes op – uden at det koger.
Kilde: Amagermuseet
Fastelavnssøndag
Dragør afholder fastelavn om søndagen, og her er det begge køn – altså både mænd og kvinder -, der rider ruten rundt i Dragør og omegn. Punchruten som den også kaldes, finder du her med hvem fastelavnsrytterne besøger.
Redaktionen deltager blandt andet på Punchruten hos Maja og Benjamin samt hos Anders i Strandgade.
Fastelavnsmandag
I St. Magleby afholdes fastelavnsridningen på Fastelavnsmandag. Her er det alene mænd, der rider rundt og slår katten af tønden fra hesteryg. “Vennekredsen” St. Magleby har oplyst, at der i år er tilmeldt 16 ryttere, fire musikere og to mand på bukken.
Redaktionen deltager blandt andet på Punchruten hos familien Lykke Madsen, Langhøigaard.
Udvalgte steder på mandag
kl. 09.20 Vennekredsen, Ndr. Kinkelgade
kl. 10.35 Dragør Kommune, Kirkevej
kl. 11.25 Wiedergården, Kirkevej
kl. 11.35 Sparekassen Sjælland, Dragør Stationsplads
kl. 12.20 Dragør Strandhotel, Strandlinien FROKOST
kl. 13.05 Plejehjemmet Enggården, Strandjægervej
kl. 15.15 Langhøigaard, Møllegade EFTERMIDDAGSKAFFE
kl. 16.00 TØNDESLAGNING, Hovedgaden
kl. 17.50 Slutsted: Store Magleby Borgerforening, Ndr. Kinkelgade
Tiderne er vejledende!
