Læs flere bøger #3

Dugfriske anbefalinger på bøger, som du kan låne på Dragør Bibliotek.
Foto: Dragør News.
Foto: Dragør News.

Som nytårsforsæt tilkendegav flere af Dragørs borgere, at de gerne vil læse flere bøger i år. Se vores store afstemning her.

Dragør Bibliotek tilbyder en verden af bøger. Bøger er det ideelle middel til at slappe af og er også et perfekt alternativ til fjernsynet. At læse, forbedrer ikke kun fantasien, men øger også dit ordforråd og sprogfærdigheder.

Vi har dykket ned i bibliotekets mangfoldige samling for at hjælpe dig med dit nytårsforsæt. Her på redaktionen, vil vi løbende anbefale læseværdige bøger (ifølge os selv). Som udgangspunkt vil det være en bog i hver kategori af voksenlitteratur, børne- og ungdomslitteratur og en fagbog/biografi, som

Alle bøger vi anbefaler kan lånes på Dragør Bibliotek, enten som fysisk bog eller lydbog.

Har du selv en god boganbefaling, så giv os endelig besked!


Voksenlitteratur

En spritny bog fra den danske forfatter Naja Marie Aidt, der har modtaget utallige priser i sit forfatterskab, herunder Kritikerprisen og Nordisk Råds Litteraturpris. Anbefaling herfra.

“”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”

I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.

Øvelser i mørke er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.”

Børne- og ungdomslitteratur

9788740670158 scaled 1 | foto fra dragørnews.dk
Hvad skete der egentlig med dig af Jenny Jordahl. Forlag: Turbine.

En stærk bog til den yngre målgruppe, som sætter et særdeles relevant emner på dagsordenen.

”Hvad skete der egentlig med dig” er en tankevækkende bog om venskab, om at være udenfor – og om at leve med spiseforstyrrelser.

Emma ligner ikke resten af sin familie. De andre er slanke, mens Emma er kraftig. Hvad skete der egentlig med hende?

Emma vil allerhelst være usynlig. Men alle ser hende. Især dem, der mobber på skolen. Så foreslår hendes forældre en løsning på problemet: Hun får 100 kr. for hvert kilo, hun taber sig. Emma går med på aftalen, og langsomt men sikkert bliver hun mindre. Men bliver hun lykkeligere? Og løser det egentlig hendes problemer?

Jenny Jordahl, som også har illustreret ”Kvinder i kamp”, leverer her en vigtig og altopslugende fortælling for børn og unge fra 9 år og op om et vigtigt emne. Jenny Jordahl er forfatter, illustrator, designer og blogger.

For ”Hvad skete der egentlig med dig” fik Jenny Jordahl i 2020 tildelt den prestigefyldte Bragepris i Norge i kategorien børne- og ungdomsbøger samt Pondus-prisen.”

Fagbog/biografi

9788702247268 | foto fra dragørnews.dk
Fake News af Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard. Forlag: Gyldendal.

Selvom bogen er fra 2017, er den måske endnu mere relevant i dag, hvor internettet flyder over med nyheder, og det kan være yderst svært at skelne skidt fra kanel. Filosofferne Hendricks og Vestergaard giver et spændende indblik i denne verden.

“Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.”

God læselyst!

Del dette opslag: