Tømmerup Kro: Et centrum på Amager – del 2

Læs med i del 2 om Tømmerup Kro, Amagers geografiske midtpunkt.
Ejendommen "Enigheds Værn" opført 1898. Postkort fra omkring 1909. Foto: udlånt af Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv.
Ejendommen "Enigheds Værn" opført 1898. Postkort fra omkring 1909. Foto: udlånt af Tårnby Kommunes Stads- og Lokalarkiv.
20220815 DB korr | foto fra dragørnews.dk

Velkommen til “I Byen med Bogø“, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Tømmerup Kro: Et centrum på Amager – del 2

Tømmerup Kro har en centralt beliggenhed og kan måske betegnes som Amagers geografiske Midtpunkt?

Selvom den ligger et lille stykke uden for både Dragørs kommune- og postgrænse, så lå den stadig inden for den gamle telefongrænse for Dragør og Store Magleby.


Købmand og andre virksomheder

Konservativ Ungdom i Store Magleby manglede i slutningen af halvtredserne egnede lokaler til mødeaktiviteter. Man kiggede også på Tømmerup Kro, der var til salg for 60.000 kr.

KU valgte dog at købe en grund i Store Magleby, hvor man opsatte en større bygning, der blev købt af SAS.

1. februar 1959 overtog Connie og Børge Hansen Tømmerup Købmandshandel. Alle kakkelovne i bygningen blev fjernet og der blev indlagt centralvarme.

Tømmerup Købmandshandel 1960-1965. Besøg af unge Fastelavnsryttere. Foto: DB-Arkiv.

Købmanden. Conney, Børge med sønnen Kim. 1960-1965. Fotos: DB-Arkiv.

På det tidspunkt var der også en nærliggende købmand i Tømmerup Stræde og lidt sydligere købmænd i Ullerup og Viberup.

I bagbygningen var der røgeri. Når “Røg Peter” var i aktivitet var man ikke i tvivl. Da røgeriet blev nedlagt blev bagbygningen ombygget til beboelse.

På 1. salen i hovedbygningen var der i mange år selskabslokaler. Men periodevis har der også været værksted, hvor der blev fremstillet materialer til boblehaller. “Familie Journalen” blev en overgang fremstillet her og der har været et mindre avistrykkeri.

1971. Købmand og Møbelpolstrer. Der var en periode indrettet klubværelser på 1. sal, hvilket fik flere lokale til at mene, at der måske foregik noget utugtigt, fordi der kom og gik så mange forskellige! DB-Arkiv.
1971. Købmand og Møbelpolstrer. Der var en periode indrettet klubværelser på 1. sal, hvilket fik flere lokale til at mene, at der måske foregik noget utugtigt, fordi der kom og gik så mange forskellige! Foto: DB-Arkiv.
I slutningen af forrige århundrede var der igen selskabslokaler i den gamle kro. Sirenen på taget, som man ser på flere fotos, er genopsat under den kolde krig. Under besættelsen var sirenen monteret på et træstativ. Sirenen blev nedtaget for ca. 20 år siden. Foto: DB-Arkiv.
I slutningen af forrige århundrede var der igen selskabslokaler i den gamle kro. Sirenen på taget, som man ser på flere fotos, er genopsat under den kolde krig. Under besættelsen var sirenen monteret på et træstativ. Sirenen blev nedtaget for ca. 20 år siden. Foto: DB-Arkiv.
Kort tid efter, at revisionsfirmaet i 2002 var flyttet fra kontoret ved det gl. vandtårn i Tårnby, så bygningen stort set ud, som vi kender den i dag. Foto: Dines Bogø.
Kort tid efter, at revisionsfirmaet i 2002 var flyttet fra kontoret ved det gl. vandtårn i Tårnby, så bygningen stort set ud, som vi kender den i dag. Foto: Dines Bogø.

I begyndelsen af halvfjerdserne anvendte en møbelpolster lokalerne. Der blev lokalt på et tidspunkt talt en del om den livlige trafik til og fra bygningen.

Man var næsten sikker på, at der måtte foregå noget utugtigt i ejendommen. Men der var bare indrettet klublejligheder på 1. sal.

Telefon

Oprindelig lå Central MAGLE i bygningen, og det kan være årsag til at det meste af Tømmerupvej var tilsluttet “MAGLE Telefoncentral” i Viberup. Dragør/Store Magleby blev digitaliserede i 1963.

Centralen ligger i dag med numre 32 53 xx xx, 32 82 xx xx og 32 94 xx xx på Fælledvej i Store Magleby. Revisionsfirmaet Lennart Gutfelt, der tidligere havde kontorer på Englandsvej 270 havde telefoner under Tårnby central (32 52 xx xx).

De kunne på det tidspunkt medbringe deres fastnet-telefonnumre, da de i 2002 flyttede til Tømmerupvej 75. (Kraks Vejvisere 1957 og 2004).

Rengøringsfirma, selskabslokaler og nu revision

Købmandsbutikken blev lukket i 1974. Fra nyere tid husker de fleste, at et større rengøringsfirma havde kontor i bygningen og Grethe Sørensen havde lejet 1. salen, hvor der igen var indrettet selskabslokaler.

I 2002 købte et af Amagers største revisionsfirmaer den gamle kro. Revisor Lennart Gutfelt har nænsomt sørget for renovering af både hovedbygning og baghus af den over hundrede år gamle bygning.

Stedet med de mange aktiviteter, der “ligger tæt på Amagers geografiske midtpunkt”.


Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med over 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Dines Bogø på Wiedergården, Dragør. Foto af: Dragør News
Del dette opslag: