Søndagscafé med musik på Wiedergården
Dragørs Aktivitetshus byder brugerne velkommen til en hyggelig søndagscafé med god stemning og livemusik. Denne gang har de inviteret Christensen & Kanne Folkeband til at underholde, og de vil sprede god stemning med danske viser og sange. Bandet, hvis medlemmer har en gennemsnitsalder på cirka 67 år, har også deres seneste album med, “Vi drømmer stadig”.
Under arrangementet vil caféen være åben, så gæsterne har mulighed for at købe sig et glas øl, vand eller vin og nyde musikken i godt selskab.
Søndagscaféen afholdes søndag den 14. april fra kl. 14.00 til 17.00. En billet koster 140 kr., som også inkluderer kaffe og kage.
Aktivitetshuset skriver det er vigtigt at huske både “ører, smil og smilerynker” til koncerten!